Kategorier
Politik

Byrådsmøde mandag

Mandag den 13. december afholdes årets sidste byrådsmøde, hvilket også er det sidste byrådsmøde for det nuværende byråd. Som altid begynder mødet kl. 16.00.

Grundet corona afholdes mødet på Teams. Se dagsordenen TRYK HER

Der er mere end 30 punkter på byrådsårets sidste dagsorden. Du kan lytte med på Randers kommunes hjemmeside.

Snart går Randers Byråd på juleferie.

Kategorier
Politik

Så er Randers byråd 2022 – 2025 endeligt konstitueret

Så er det juridisk sikkert. Torben Hansen Socialdemokratiet fortsætter som borgmester. Claus Berggren Venstre er ny 1. Viceborgmester og vores egen Mogens Nyholm er 2. Viceborgmester.

Dagens byrådsmøde begyndte med Bjarne Overmark i borgmesterstolen, da forskrifterne er således, at det er den byrådspolitiker der har størst politisk anciennitet som leder første samling af et nyvalgt byråd. Kort tid efter Bjarnes velkomst ord overtog Torben Hansen ordet og forhandlingerne.

Dernæst gik byrådsmødet i gang, så nye udvalgsformænd og nye udvalg kunne vælges og sammensættes. TRYK HER for at se udvalgenes sammensætning.

Bjarne Overmark har taget plads i den fornemme borgmesterstol ved dagens møde
Kategorier
Politik

Det nye byråd mødes i morgen

I morgen torsdag samles det nye byråd for første gang. Her konstitueres endeligt.

Borgmestre og udvalgsformændenes navne bliver endelige, og der sættes navn på disse. Der sættes også navne på de politikere, som skal sidde i de enkelte stående udvalg, og dermed også politikernes partipolitiske baggrund.
Læs mere herom her på siden i den nærmeste fremtid.

Radikale lokalt kæmpede flot i valgkampen. Vi fik desværre ikke mandatfremgang, men i morgen får liste B en fin konstituering, med gode muligheder for indflydelse.

Kategorier
Politik

Årets sidste byrådsmøde truer

Den 13. december venter årets sidste ordinære byrådsmøde. Om det afholdes i vores smukke Rådhus er nok tvivlsomt grundet Coronaen igen tager til.
Den 9. December konstitueres det nye byråd, som skrevet her på hjemmesiden forleden.

Kategorier
Politik

Radikales konstituering er på plads

Radikale Venstres konstituering er på plads. I det kommende byråd har vi udvalgsformandsposten for Børn og familieområdet, menig udvalgspost i Udvikling og plan, samt 2. viceborgmester posten.

Øvrige partiers poster og udvalg kendes senest 9. december.

Læs aftale udkast fra valgnatten: TRYK HER

Radikales poster og udvalg for de næste fire år er på plads.
Kategorier
Politik

9. december konstitueres Randers Byråd endeligt

Den 9. december samles det nyvalgte Randers Byråd. Her vedtages den konstituering, som vi radikale, og partierne SF, socialdemokraterne, de konservative, DF og Venstre enedes om på valgnatten.

Torben Hansen (A) fortsætter som borgmester i de kommende fire år. Vores egen Mogens Nyholm bliver i øvrigt 2. viceborgmester. Radikale får også udvalgsformandsposten for Børn og familieområdet. Et vigtigt politisk område for vores parti og for mange borgere.

Formand Søren Mikkelsen er særdeles tilfreds med lokale
radikale får udvalgsformandsposten for Børne og familieområdet