Kristendemokraternes lokale formand Max Munch mener, at det vil være bedst for Randers kommunes borgere og vores lokale demokrati, at de mindre partier styrkes ved november kommunevalget, på bekostning af de største partiers mandattal. Altså Socialdemokratiet og Venstre svækkes. Allerhelst ser Max Munch selvfølgelig, at Kristendemokraternes spidskandidat Niels-Erik Mulvad får sæde i Randers byråd. I øvrigt en sympatisk og kompetent spidskandidat, som ville pynte i Randers Byråd.
I vedhæftede fil ses udsendte pressemeddelelse om valgforbundets indgåelse. Her begrunder Max Munch og vores egen formand Søren Mikkelsen valgforbundets indgåelse, og de to partiers motiver til samarbejdet. Tjek Link nedenstående; derefter vis.
Radikale Venstre i Randers kommune har endnu ikke fået sat det hold, som skal være med til at sikre mandatfremgang for lokale radikale. Corona har forsinket processen.
Lige nu er bestyrelsen i dialog med en række personer omkring opstilling. Dialogen er særdeles positiv, og vi både håber og tror, at vi får 15+ hold. Flere nye og spændende kandidater er på vej, ligesom gode gamle kendinge også vil ses på stemmesedlen.
Poul Rubach fra Harridslev, 1. suppleant til Randers byråd, er klar til at genopstille, ligesom næstformand Dan Løvkvist er det. Det er første gang Dan opstiller.
Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgår valgforbund til kommunevalget i november måned. Det er offentliggjort denne uge. Vi kan sige, at de to midterpartier mødes på midten. Partierne har valgt ikke at have en fælles borgmesterkandidat, ligesom valgforbundet ikke på nogen måde binder de to partier politisk.
Iøvrigt var der en meningsmåling i Randers Amtsavis i den forgangne uge. Avisen har lavet en prognose for kommunevalget. Målingen giver valgforbundets to partier et samlet procenttal, som svarer til to mandater – der begge ville gå til liste B. Altså mandatfremgang til Randers byråds midte.
Formand Søren Mikkelsen glæder sig over målingen. Han tror på mandatfremgang, og tror vælgere har bemærket lokale radikales indflydelse og betydning ved de seneste to års budgetter. Vores nye strategi med hensyn til at tage ansvar for, at der bygges bro mellem højre og venstre side i byrådsalen – måske er det forklaringen på, at lokale radikale belønnes af vælgerne i Randers Amtsavis` meningsmåling. Mange vælgere ved godt, at kommunevalget handler om politiske resultater i byrådsarbejdet – at det er det, der er kommunevalgets omdrejningspunk, konstaterer B-lokalformanden.
Formand Søren Mikkelsen er meget tilfreds med dugfrisk meningsmåling
Kære læser Radikale Venstre i Randers kommune er i gang med at opdatere vores hjemmeside. Senest efter sommerferien er den helt klar, hvor valgprogram, byrådskandidathold og meget mere præsenteres.
Udligningsreform – Radikale i Randers er pænt tilfredse
Læserbrev, bragt i Amtsavisen 6. maj 2020, af Morten Kjær Sørensen og Mogens Nyholm
Radikale Venstre i Randers Kommune er tilfredse med den udligningsreform SF, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre og Alternativet netop har indgået aftale om.
Vi skal have velfærd i hele Danmark. I dag er der for stor forskel på den velfærd kommunerne kan give deres borgere.
Derfor er det indlysende, at meget rige kommuner som f.eks. Gentofte og Rudersdal, må bidrage mere til, at de mindre rige og socialudfordrede kommuner får flere velfærdskroner, at gøre godt med.
Jeg bemærkede, at radikales politiske leder Morten Østergaard, som den første af pressemødets deltagere, fremførte, at hvis den nye udligningsreform skal give mening mht. bedre velfærd i det kommunale Danmark, ja så må servicerammen øges. Godt brølet, og nogle af de øvrige bifaldt dette fine indspil.
Randers kommune er (desværre) værdigt trængende, og reformen giver vores kommune ca. 82 millioner kr. til bedre velfærd og service.
I de kommende budgetforhandlinger er det klart, at lokale radikale (som altid) retter et fokus på, at en pæn del af pengene skal komme vores børns opvækst og skolegang til gode, ligesom der for kommunens sårbare borgere er et efterslæb, der må rettes op. Klima og miljø er også velfærd.
Ros herfra til de fem partier for den indgåede aftale. Et pænt skridt frem for Randers Kommune, er jo bedre end et halvt tilbage.
Statsadvokaten opgiver sigtelserne mod med den medarbejder, der var sigtet for seksuelle overgreb mod et barn i Børnehuset Stjernehuset her i Randers Kommune.
Vi har læst sagens akter og kan kun få samme konklusion, nemlig at sigtelserne er, og har altid været, åbenlyst grundløse. Statsadvokatens vurdering er kun rosværdig.
Vi må også konkludere, at forvaltningens ageren i den her sag er dybt bekymrende og langt fra gældende regler, og det i sig selv bør få personalemæssige konsekvenser i den implicerede forvaltning.
Mht. medarbejderen skal pågældende selvfølgelig have lov til at fortsætte jobbet på sin nuværende arbejdsplads, hvis det er det pågældende ønsker. Det er jo en uskyldig person vi har med at gøre, og så skal personen også behandles som sådan.
Vi må også konstatere, at forvaltningens ageren i denne sag hverken gavner medarbejderen(es) eller barnets tarv, og det er uacceptabelt.