RV-avisen for Randers kommune
I vores kommune er der borgere med lave indkomst, der springer tandlægen over. End ikke tandpine, får nogle af dem til at søge tandlægen.
Tandlæger kender helt sikkert til kunder, der må bede om at betale tandlægeregningen ved en betalingsordning – og de ordninger har nogle af dem svært ved at overholde. Nu er der godt tand-nyt til dele af vores borgere med huller i økonomien, så at sige. Fremover får de gratis tandbehandling, det man i det kommunale kalder vederlagsfrit. Det er en rigtig god nyhed. De radikale på landsplan er et af de partier, som er med i et landsdækkende forlig, der mu giver nogle af vores borgere bedre tænder, og et bedre liv… til en gruppe borgere af borgere med lave indkomster, og dermed også dele af Randers kommunes borgere.
I dagsordenen på Social og arbejdsmarkedsudvalget møde tirsdag, var der en sag, hvor følgende tekst fremgår: “Forslaget betyder, at personer, der modtager bl.a. kontanthjælp og andre forsørgelsesydelser på kontanthjælpsniveau, kan få vederlagsfri tandbehandling.
Ligeledes vil personer, der ikke modtager forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik, men som er så økonomisk trængte, at de ikke har mulighed for at betale udgifterne til deres tandlægeregning, kunne få vederlagsfri tandbehandling”.
Læs sag TRYK HER
Desuden har unge op til 21 år også fået mulighed for gratis besøg hos tandlægen (indført juli 2022). Tidligere var aldersgrænsen 18 år.
Det er glædeligt, at både de unge og en gruppe borgere med ondt i pengepungen nu får betalt deres tandpleje og behandling; og det er al tandbehandling.
I den her sammenhæng, kan man god ret stille spørgsmålet: Hvis du kære læser, har ondt i maven, kan du gå til lægen uden det koster dig en krone, men har du ondt i en tand, så skal du betale ved kasse 1. Hvorfor den forskel på piner?😉 ondt i tanden er vel også en form for sygdom, så gratis tandlæge besøg bør vel gælde alle slags piner, også tandpine og selvfølgelig tandbehandling.
Godt, at de borgere, der har mest brug for tandsygdom bliver en gratis-ydelse, nu får betalt tandlægeregningen af samfundsfællesskabet. Godt de kommer først i køen til gratis tandbehandling.
Der er helt sikkert Randers borgere, der er glade for, at de fremover kan gå til tandlægen uden at skulle tænke på betalingsordninger, om de har råd, eller skylder tandlægen penge.
Ros til landsniveauet for initiativet. Forhåbentligt ligestilles gratis tandbehandling en dag med anden sygdom, så alle borgere kan gå til tandlæge på fællesskabets regning.

