RV-avisen for Randers kommune
Den 8. juni var der en forside-artikel i dagbladet Randers Amtsavis, som handlede om en lokalpolitiker; men reelt var det politiske indhold begrænset.
Artiklen handlede nemlig om politikers brug af de sociale medier. Vinklen var ikke det politiske indhold, der læses i politiker opslagene. Nej, artiklen handlede om tonen i dialogen mellem byrådspolitikere på de sociale medier..
Det er anden gang vores lokale dagblad laver forsidestof og artikelform, omkring lokalpolitikeres brug af de sociale medier. Begge gange er det SF-Randers, som gives plads til at klage deres nød over, at der er nogle personer og politikere, som er slemme ved de gode SF` ere på de sociale medier. For år tilbage var det Rosa Yde Lykke, der klagede sin nød, og i mandags, var det så nyvalgte Nina Mølbæk.
Mon ikke en del af byrådets politikere, der færdes på de sociale medier, har prøvet at nogle personer, både borgere og politikere, kommer med hårde og urimelige ord. Det er ikke kun SF-Randers, som Randers Amtsavis nu to gange har bragt på bane? Er det fair eller rimeligt med den tone på nettet? Nogle siger ja i ytringsfrihedens navn, andre tænker nej, i anstændighedens navn.
Er der gode veje at gå, for lokale SFs Rosa og Nina og andre politikere, der begræder og klager deres nød over tonen på nettet? Ja, den mest sikre og enkle vej, hvis en politiker ikke bryder sig om tonen på de sociale medier er , bliv væk! Når byrådspolitikere eller landspolitikere ikke færdes på de sociale medier, ja så bliver risikoen for at blive ramt af onde toner og tanker, reduceret markant, ikke sandt?
GÅR VI OP I HELIKOPTERHØJDE, så ER sociale medier et kæmpe problem for samfundet, og det er ikke på den politiske boldbane problemet er størst. For helt ærligt, mon ikke de mennesker, der er valgt til Folketinget, Regionsrådene og Kommunalbestyrelser, som udgangspunkt har rygrad og en alder, der gør, at de evner at beskytte sig selv… f.eks. ved at forlade de sociale medier.
MEN ikke alle mennesker, der færdes på de sociale medier, har en alder og rygrad, der gør, at de kan beskytte sig selv mod det, der foregår på de sociale medier. Og dele af disse netbrugere har en alder, der betyder, at de ikke kan navigere på de sociale medier, og de har en alder, der gør at de ikke kan sige fra… ved eksempelvis at blive væk fra de sociale medier…. Nemlig den ældre del af børnene og de unge.
Mange af vores større børn og unge tænker og føler, at livet på de sociale medier er platforme, de må være på for at accepteres i gruppen, og de har svært ved at at træde ud af platforme, der for nogle af dem gør ondt og ødelægger deres liv. På samme måde som ludomaner, har svært ved at stoppe med at bruge penge på at spille, selv om de inderst inde godt ved, at de burde gøre det.
Desværre betyder børnene og de unges tanker omkring brugen af de sociale medier, at de får, og har ondt i livet; fordi de ikke kan lade være med at fastholde deres daglige brug af sociale medier…. hvor ondskab og perfide kommentarer forekommer dagligt.
Det her skitserede problem, omkring børn og unges brug af sociale medier, er virkelig en samfunds problematik, som er forsider værdige – i både de landsdækkende medier og de lokale medier (som dagbladet Randers Amtsavis jo hører under).
Børn og unge i Danmark mistrives, som ikke set i mange år. Det er der mange forklaringer på…. og de sociale medier er en af de allervigtigste kilder til, at børn og unges trivsel i disse tider er på et lavpunkt, desværre. Det ved de interessenter, som arbejder på området …
Vi politikere har vel så brede skuldre, at vi nok overlever de barske ord og bemærkninger fra borgere og andre politikere på de sociale medier… hvis vi vælger, at færdes på disse medier. Os skal man ikke have ondt af, set i forhold til dele af børnene og de unge møder i deres hverdag på de sociale medier, tænker jeg.
TIL GENGÆLD skylder samfundsfællesskabet, at vi tager hånd om børns og unges brug af og liv på de sociale medier. Lige fra forældrene, uddannelserne, fritidslivet, ja samfundsfællesskabet i det hele taget; offentlig myndigheder og den fjerde statsmagt er naturligvis centrale spillere, det siger sig selv. ALLE MÅ VI SPILLE MED… den nye regering har set lyset… og begynder nu at tage fat. Men det er ikke nok, vi er mange, der må spille med…
Mogens Nyholm
Radikalt byrådsmedlem
