Kategorier
Politik

Mød Radikale Venstre på Rådhustorvet lørdag

I dag kan du møde Radikale Venstre nede ved Niels Ebbesen statuen.

Det er sidste lørdag før valget. Nærmest sidste arrangement før valgdagen. Vælgermøderne er forbi. Der har været rigtig mange vælgermøder for de radikale kandidater. Der er kun ét vælgermøde tilbage, og det er i Frimenighedskirken på Mariagervej – kl. 13.00 søndag.

Kun en del af byrådets partier er inviteret og flere af borgmesterkandidaterne er blandt deltagerne – også radikale Mogens Nyholm

I alt har 11 af vores byrådskandidater været ude at repræsentere Radikale Venstre. Anne Bisgaard, Jytte Juhl Wehlmann, Poul Rubach, Søren Mikkelsen og selvfølgelig Mogens Nyholm har været ude at slås for liste B’s synspunkter – valgprogrammet mm. kan læses her på hjemmesiden.

Vores vælgermøde på Den Skandinaviske Højskole torsdag gik rigtig godt. Her var det jo Anne Bisgaard der sad i panelet. Tidligere chefredaktør ved Randers Amtsavis Bjarne Hvirring var en kompetent ordstyrer.

Vores fælles kvinde-vælgermøde med Kristendemokraterne havde fornemt besøg. DR nyhederne sendte direkte herfra i deres 21.00 udsendelse, og fredag morgen var der indslag på P4 Østjylland. Altså, Anne Bisgaard fik sit digitale debut.

Håber vi ses på Rådhustorvet i dag – vi er der fra cirka 10.00 – 13.00.

Det store B vender tilbage til Randers midtby i dag