RV-avisen for Randers kommune
INDBYGGERTAL OG 6. STØRSTE BY
Randers by er nu kun den syvende største by i Danmark. Horsens har overtaget plads nummer 6.
I Randers er der 64.674 indbyggere, i Horsens er tallet oppe på 64.893 indbyggere. En forskel på 219 indbyggere.
3 kommentatorer kan gives:
- Den sjove: Randers er sikre på at spille i Superligaen næste år – det er Horsens ikke; endnu.

2. Den tænksomme: December 2023 droppede Lærernes Pension, at bygge 306 lejligheder i den nye bydel – lige før statskuddet droppede de planen. En indsigelse fra daværende oppositions liste omkring en støjværns-problematik var dråben, der fik stor-investoren til at fravælge Randers.
Hvis disse 306 lejligheder var bygget, havde Randers nærmest fortsat været nummer 6…

NB Dette afbrudte projekt kan tillige beskrives, som en betydelig stopklods for udviklingen i Sporbyen… og dermed tab af yderligere indbyggere i området omkring Sporbyen.
Dog er det kommunalt set nok ikke den store forskel, om Randers by er på syvende eller sjettepladsen med hensyn til indbyggertallet… vi har desværre langt større udfordringer at håndtere… Hvidbogens ord og anbefalinger er en af de mere alvorlige.
Skal Randers kommunes befolkningstilvækst for alvor have et skud fremad, ja så MÅ Hvidbogens udfordringer håndteres og løses.
