Kategorier
Politik

Ny retning i Randers kommune? – vi får se 🤔

Torben Hansen er snart forhenværende borgmester i Randers kommune. Rosa Yde-Lykke afløser Torben Hansen ved årsskiftet. Socialistisk Folkeparti bliver nu borgmesterpartiet, fordi Socialistisk Folkeparti har konstitueret sig med den yderste venstrefløj og højrefløjen længst ude. Tilsammen har de 18 mandater.

Enhedslisten og Velfærdslisten leverer i alt 2 venstrefløjs-mandater. Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne leverer i alt 6 højrefløjs-mandater, og de er i følgeskab med 2 konservative og en LAér, der også er pænt til højre på den politiske skala. Østbroen, der består af en politiker med ståsted på højrefløjen og en tidligere socialdemokrat, leverer i alt 2 mandater. De resterende mandater leverer folkesocialisterne SF selv.

Praktisk talt alle partier og lister der er med i aftalen indgået på valgnatten, udtalte i valgkampen, at de vil have en ny retning for Randers kommune. Spændende bliver det at se , hvilken politisk retning de 18 trolovede mandater finder i fælleskab, når det lige om lidt kommer til praksis politik i Randers Byråd. Indtil videre udtaler “de 18 “ blot, at de vil have bedre samarbejdskultur… men hvad vil de samarbejde om? Det svar kender kun de partier og lister der valgte hinanden og Rosa til. For politik og økonomi står der intet om overhovedet i konstitueringsaftalen… spændende hvad de kommer med på politik og økonomi delen, er vi mange der tænker.

Rosa Yde-Lykke, Frank Nørgaard, Kasper Fuhr-Christensen og øvrige 15 politikere, der en en del af konstitueringen, tilgår aftalen endeligt primo december måned i Byrådssalen.

Frank Nørgaard – peger på SF “regering”.

Kasper Fuhr- Christensen peger på “SF- regering”.

Ny retning venter os allesammen i Randers kommune. Bliver den bedre for vores borgere og virksomheder?… ja det kan vi så alle evaluere på om fire år😊