Kategorier
Politik

Fantasimillioner – del 2


På dagen før valgdagen er der gode grunde til igen at se på oppositionens måde at håndtere budgetarbejdet på – ikke i årets vedtagne budget, men ved budget 2025 – 2028.

Denne artikel handler om minianalysens data omkring venstrefløjens, SF-Randers` og Østbroens brug af fantasimillioner ved Budget 2025 – 2028. Forligskredsens, hvor Radikale Venstre er det ene af fire forligspartier, inddrages også.

Man kan kalde artiklen for en sammenfatning af Minianalysen, der læses her på hjemmesiden under Menuen Fantasimillioner. Alle økonomiske beløb her i analysen er hentet i de budgetter nævnte fire politiske grupperinger fremlagde ved 2. behandlingen af budgettet oktober måned år 2024.

DEFINITION: Med fantasipenge/fantasimillioner menes penge partierne/listerne anvender som finansiering i deres budgetter, men som i virkelighedens verden er urealistisk eller ikke gangbar.

I nedenstående data og analyse er det valgt ikke at medtage Klimabroen som fantasimillioner… selv om den i praktisk burde være med i afgrænsningen. Læs mere om afgrænsning i selve minianalysen under menuen Fantasimillioner her på hjemmesiden.

Nedenstående tabeller er alle i 1.000 kroner.


Først sættes den økonomiske lup på venstrefløjens fælles budgetforslag. Venstrefløjen, som består af Velfærdslisten, Enhedslisten og Beboerlisten.

Af nedenstående tabel ses, at det er betydelige fantasipenge venstrefløjen bruger i deres fremlagte fællesbudget. Hen over de fire år drejer det sig om i alt ca. 815 millioner. Det er et voldsomt stort beløb, der i den grad anskueliggør, hvordan det lykkedes venstrefløjens partiet at give velfærden et mega løft i deres budget, til trods for forvaltningen grundet kommunens økonomiske udfordringer rådede byrådet til at spare 125 millioner kroner årligt, i alle fire år.

Går man et spadestik dybere i venstrefløjens fremlagte fællesbudget indeholder det diverse urealistiske besparelser for store millionbeløb… dem redegøres der for i minianalysen, som du kan dykke ned i under menuen Fantasimillioner.

Nu til Østbroen.

ØSTBROEN bruger også håndtaget fantasimillioner i deres fremlagte budget.

Salg af kommunale bygninger for mere end 120 millioner kroner i perioden 2025 – 2028 er umuligt i den virkelige verden – det giver ikke likviditet i fornøden omfang. Administration og ledelse besparelserne hos listen er også totalt urealistiske. I sin budgettekst beder Østbroen forvaltningen om at udpege de ledere og administrative medarbejdere der skal afskediges – Østbroen vil ikke selv pege medarbejder grupperne ud… vel en indirekte indrømmelse af Østbroen bare “slår et slag i luften”, for at skaffe finansiering til opretholdelse af velfærd i deres budget.
I det har talmateriale er der lavet den afgrænsning, at det ikke er det fulde beløb under Administration og ledelse i de fire år, der betragtes som fantasipenge. 10 millioner kr. bliver stående hvert år, og bliver dermed defineret under realistiske besparelse i analysens beregninger; (selv om realismen ved dette klart kan diskuteres!).

P Huset må på budget-vedtagelses tidspunktet betragtes som værende en kendsgerning, og er derfor også fantasi. Det samme må siges om Østbroens besparelser vedrørende Flodbyen.

Østbroen benytter mindre fantasimillioner kroner end venstrefløjen. Ca. 345 millioner kroner fantasipenge ses i Østbroens samlede Budget 2025 – 2028. Rare penge til at undgå besparelser på velfærden i Buget 2025 – 2028; dog ikke realistiske i virkelighedens verden.

Nu sættes luppen på SF-Randers, der jo fremlagde sit eget Budget 2025 – 2028. Her ses fantasipenge for i alt 275 millioner kroner. Demografipenge og ekstraordinært finansierings tilskud er dem hvor fantasien løber mest løbsk. De penge ved SF ikke om vi vil få; her handler det om tro og håb fra SF-Randers` side. En lille skattestigning på 0,1%, hvor sanktion, modsat hos de tre venstrefløjslister, er fratrukket, er en del af SF-Randers` pengefremskaffelse til at undgå besparelser på diverse velfærdsområder – på budget-papiret i hver til fald.

SF-Randers samlede fantasipenge udgør ca. 275 millioner kroner, heraf udgør skattestigningen på ekstra 0,1 % de 115 millioner.


En parentes bemærkning. Ingen tvivl om den minimale skattestigning hos SF er mindre urealistisk, end venstrefløjens skattestigning på o,4% i 2025 og hele 1% i 2026 og frem; hvor end ikke den lovpligtige sanktion til staten er fratrukket, som hos SF. Østbroens salg af kommunale bygninger må også vurderes at være meget mere urealistisk i virkelighedens verden, end SFs 0,1 % skattestigning.

Slutteligt sættes fantasimillion-luppen på forligspartiernes budget, altså RV, A, V og C. Der iagttages, at de fire forligspartier har fantasipenge for i alt 27 millioner i det vedtagne budget. De fire forligspartier har nemlig budgetteret med et ekstraordinært finansierings tilskud i år 2026, som regeringen ikke havde givet løfte om at Randers kommune får… da forligsbudgettet blev vedtaget den 10. oktober sidste år.

Vi kan konstatere, at der er store forskelle på hvor mange fantasimillioner Venstrefløjen, Østbroen, SF-Randers og forligskredsen har benyttet sig af.

I morgen bliver der konkluderet på denne artikels data, her på hjemmesiden for Radikale Venstre i Randers kommune. Dog har vi allerede nu en klar fornemmelse af, hvordan visse politiske grupperinger formår at fastholde velfærden på et et meget attraktivt niveau – det handler om fantasipenge benyttes mm. Jf. minianalysen, det kan læses under menuen Fantasimillioner.

Fortsættelse følger i næste artikel. Gå til den, smil.