Kategorier
Byrådet Politik

Læserbrev: Af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Mogens Nyholm (med mikrofon) giver en radikal kommentar om skoleproces i et dugfriskt læserbrev i Randers Amtsavis
Mogens Nyholm (med mikrofon) giver en radikal kommentar om den demokratisk tvivlsomme skoleproces i et dugfriskt læserbrev i Amtsavisen

 

Det ministerielle niveau er gået ind i sagen omkring forvaltningens og skolelukningspartiernes (Venstre, Dansk Folkeparti og Soc.dem) måde at gennemføre den ulykkelige skolestrukturproces. Ministeriet har stillet en række spørgsmål som forvaltningen skal svare på (læs spørgsmål: Anmodning om udtalelse vedr behandlingen af sag om Randers Kommunes skolestruktur. Vores radikale viceborgmester Mogens Nyholm havde i går tirsdag nedenstående læserbrev i Randers Amtsavis omkring dette emne.
Red.

Anders Buhls frirum til forhandling

Er Anders Buhl Christensen i gang med at vaske hænder i god tid i sagen omkring Venstres, Dansk Folkepartis og  Socialdemokraternes brug af forvaltningen (og PowerPoints mm.) i skole-struktursagen?

”Hvor stort et frirum har vi som politikere til at sætte os sammen og forhandle, og til at få hjælp af forvaltningen? Det er det dét, det hele handler om”, udtaler Venstres gruppeformand Anders Buhl Christensen til avisen.

Mit råd til Venstre skal være. I har lov til at sætte jer sammen med og forhandle alle de partier I har lyst til; ingen tvivl om det; som vi senest (desværre) har set det i frikadellesagen.

Til gengæld skal politiske flertal respektere Den Kommunale Styrelseslovs § 9 hver eneste gang man træder sammen, og benytter forvaltningen. Det er dét, det hele handler om!

Hvor går grænsen mellem brug og misbrug af forvaltningen. Et vigtigt spørgsmål for demokratiet.

Radikale Venstre vil følge ministeriets arbejde og udtalelser med stor interesse. Vi er glade for at forvaltningen selvfølgelig bliver partshørt i denne for demokratiet vigtige sag; sådan skal det være i et retssamfund. Vi mener ikke forvaltningen har brug for udsættelse i svarfrist, som forvaltningen ønsker. Har forvaltningen (samt Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne) overholdt Den Kommunale Styrelseslovs § 9 må det da være simpelt at give hurtige og sikre svar til ministeriet.

Radikale Venstre ser frem til forvaltningens høringssvar, og vi vil om nødvendigt give replik til ministeriet, hvis forvaltningens svar tilsiger at vi må gøre det.