Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune

Tour de Randers Kommune: Torup

Eneste mand på Torup aktivitetsplads - radikale Mogens Nyholm
Eneste mand på Torup aktivitetsplads – radikale Mogens Nyholm

I radikales tredje sidste tour- etape skal vi til en af kommunens mindste landsbyer. Vi skal til Torup, der efter sigende har et fantastisk landsbyfællesskab. Torup ligger i den vestlige del af storkommunen. Byen var en del af Langå Kommune før kommunesammenlægningen. Torup ligger tæt på Ulstrup, og tæt på grænsen til Favrskov Kommune.

Heller ikke her der skole og butiksliv, og erhverv er det også småt med. Men liv i byen er der er der så sandelig.

Torup har om ikke den mindste, så en af de allermindste kirker i Randers Kommune. En meget hyggelig kirke. Den radikale og utraditionelle fotografs billede siger vist alt. Kirke skimtes i baggrunden.

Området foran kirken, hvor foto Ole har placeret Mogens Nyholm, danner ramme om mange aktiviteter og fællesskaber i den lille by på vel ca. 100 indbyggere. Det årlige sankthans bål skal nævnes her, som en kær tradition. Det lille landsbysamfund bobler stadigvæk af liv, og vilje til liv. Det ses heldigvis i mange af kommunens mindste landsbyer, hvilket flere af etaperne i radikales Tour de Randers Kommune jo også på bedste vis anskueliggør.

Det kan også nævnes, at byen huser en byrådskandidat for Radikale Venstre, og det er Jens Peter Krog. Jens Peter er en af landsbyens mange ildsjæle. Jens Peter er en af dynamoerne i de aktiviteter der foregår omkring kirken og omkring landsbyfællesskabet.

Der er i øvrigt også en byrådskandidat i nabobyen Øster Velling, nemlig Hans Jørgen Dam, hvis kone er præst i nabobyen.

Der er skønnet i omegnens af 100 indbyggere i Torup by