Tag: radikale venstre

Læserbrev i Randers Amtsavis den 23. maj 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

At Randers Kommune har en dårlig økonomi er efterhånden ved at gå op for flere og flere. Desværre er der ikke forbedringer i sigte. Radikale i Randers har derfor til det kommende byrådsmøde bedt den fungerende borgmester bekræfte en række informationer om kommunens dårlige økonomi.

Vidste du f.eks. at Randers Kommune ved udgangen af 2012 havde den 5 laveste likviditet af samtlige 98 kommuner i Danmark. Vi undergås kun af Ringkøbing-Skjern, Hedensted, Frederikshavn og Vesthimmerland. Med til historien hører at for 5 år siden havde Randers Kommune en væsentlig højere likviditet – faktisk lidt over landsgennemsnittet.

Samtidigt er vores langfristede gæld steget fra godt 14.000 kr. til knap 18.000 kr. pr. indbygger . I alt mere end 1,7 milliard kroner i langfristet kommunal gæld.

Det er skræmmende tal, der vidner om en dårlig politisk styring af Randers Kommunes økonomi – noget Radikale Venstre længe, som det eneste byrådsparti, har bragt på bane.

Jeg har derfor bedt den fungerende borgmester om at tilkendegive om han er enig i tallene, om han finder dem tilfredsstillende og hvis ikke hvad han så agter at gøre for at vende udviklingen.

Når Radikale Venstre beskæftiger sig så meget med kommunens økonomi skyldes det at en sund økonomi er forudsætning for at vi kan yde den nødvendige velfærd til vores borgere. Det gælder børn, ældre og handicappede.
Afslutningsvist skal jeg bemærke at jeg godt er opmærksom på at den seneste opgørelse af kommunens kassebeholdning viser en svag stigning, men desværre skyldes dette primært låntagning og forskydninger i bloktilskud. Altså ikke en væsentlig reel forbedring.

Læserbrev i Randers Amtsavis d. 19. april 2013 af Mogens Nyholm

”Alle børnene gik til musik, spejder og sport. Undtagen Ole, han gik i heldagsskole.” Denne vittighed har på det seneste floreret på de sociale medier, som modsvar til planerne om indførelse af en heldagsskole.

Jeg vil i dette indlæg anskueliggøre, at der bag de vittige ord er en god portion alvor.

Hvordan skal lille Ole og lille Anne fra 3. klasse få fri tid til fritidsaktiviteter, hvis heldagsskolen indføres?  Det bliver noget sværere. Det samme gælder i øvrigt for Søren og Mette i 9. klasse.

Skolereformens spiller ud med indførelse af de såkaldte aktivitetstimer. Her skal det frivillige foreningsliv spille en vigtig rolle, hører vi. Jeg er forbeholden ved disse tanker, da jeg ved, hvor svært foreningslivet i for vejen har ved at skaffe folk til huse.
Derfor ser jeg den risiko, at idræts og fritidsforeninger kan få svært ved at fastholde frivilliges arbejdsindsats; og visse foreninger vil følgelig lide foreningsdøden; også til skade for børnene fritidsliv.

Heldagsskolen kan i værste fald udvikle sig til nyere tids største kollektive oversidder, hvor kun et mindretal af elever føler nytte deraf.

De stærke elever vil føle sig som gidsler, fordi der skal tages bedre hånd om de svagere elever. Og de elever der har det svært, vil føle, at skoledagene bliver endnu mere sejlivet at komme igennem. Kan ikke se megen win win situation ved dette.

Som underviser i ungdomsuddannelses-regi ved jeg om nogen, hvornår elever lærer bedst… det er ikke i tiden efter kl. 13.30, sagt mildt.

Ingen fritid, kun skole. Det er vel den værste knast ved ”de voksnes” skolereform, set fra børnenes stole.

Folketingets partier bør alvorligt overveje, om der mistes noget værdifuldt hos børnene, hvis en stor del af deres frie tid forsvinder – og i stedet bliver institutionaliseret yderlige.

M.h.t. Søren og Mette i 9. klasse er det vel også sundt for samfundet, at de ikke fratages en del af deres frie tid, som de i dag bruger på fritidsarbejde.

Fint de ældste børn stifter bekendtskab med erhvervslivet og de krav der stilles her, samt gives mulighed for at tjene lidt lommepenge… det er også vigtige erfaringer for deres videre liv og virke, synes du ikke?

Læserbrev i Randers Amtsavis den 5. april 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Søndag fortalte min yngste niece mig, at hun har planer om at begynde på gymnasiet til sommer, men hun er usikker på, hvad jeres lockout af lærerene kommer til at betyde for hende. Hvorfor vælger I helt unødvendigt at tage hende og flere hundredetusinder af børn og deres forældre, som gidsler?

I stiller et ultimativt krav, nemlig det at skoleledere – læs kommunerne – enerådigt skal bestemme forberedelsestiden hos lærerne.

Det får en rød lampe til at lyse hos mig, med de syv års erfaring jeg har som radikalt byrådsmedlem her i Randers Kommune. Jeg frygter simpelthen forberedelsestiden ved jeres ultimative kravs eventuelle gennemførelse bliver et nyt og meget populært spare-objekt blandt visse byrådspartier – og det vil følgelig være til stor skade for både undervisningens kvalitet og for børnenes skolegang.

Det ligner ikke noget, at I stiller et ultimativt krav i en overenskomstforhandling. Det er ikke i den danske models ånd.

Kære KL. Det er blot få år siden at I skamroste den model, I nu kalder et levn fra det forrige århundrede (oppe på KL mødet i Ålborg!). Hvorfor den kovending på så kort tid?

I jeres, og chefforhandler Michael Zieglers, retorik får I det næsten til at lyde som om lærerne ikke laver noget. Det ville være en god ide om forhandlingsdelegationen i en måned prøver at undervise en 8. klasse med 22 meget krævende og forskellige teenage elever, og det på sammen tid; dertil skal I have 16 lektioner ugentligt. I vil finde ud af, at det kræver både sin mand eller kvinde; og der kræves altså et minimum af forberedelsestid, når udvikling af undervisningen, krav om inklusion og undervisningsdifferentiering medtænkes… hvis det da fortsat er KL´s mening at disse mål skal opfyldes, og ikke bare bliver tomme ord i en undervisningsbekendtgørelse.

Jf. ovenstående bemærkning vil jeg citere vise ord fra Johannes Poulsen, byrådsmedlem for Radikale Venstre i Herning Kommune, der har udtalt følgende til Herning Folkeblad den 1. marts: “Folkeskolen er noget helt specielt. Den bygger på en meget engageret lærerstab. Derfor kan du ikke sammenligne folkeskolen med det øvrige arbejdsmarked. Det er helt ufølsomt, at KL ser bort fra det faktum.”

Derfor. I stedet for at I træder på lærerenes indsats, burde I give dem en velfortjent genrejsning. Det kunne blive et vigtigt bidrag i den fortsatte og altid nødvendige videreudvikling af vores børns Folkeskole.

Lærerne har fremstrakt hånden til jer flere gange i forhandlingsforløbet, også omkring knasten ”forberedelsestiden”.
Kære KL. Få nu en aftale på plads med lærernes forhandlere – en aftale som bygger bro for den fortsatte og altid nødvendige videreudvikling af vores børns Folkeskole.

Læserbrev i ugeavisen Din Avis, uge 12  2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Miljø og teknik udvalgets politikere foreslår, at et kommende biogasanlæg skal ligge ude ved DAKA. Argumentet må vel være, at når der nu lugter der i forvejen, så vælger vi den placering, da det er det nemmeste. Et simpelt, men særdeles uigennemtænkt argument. Med ondt skal ondt ikke fordrives. Det er bindegalt.
Har udvalget da slet ikke tænkt på, at i omegnen af 6.000 af kommunens borgere bor i Assentoft-Romalt området, og mange flere skal komme til i årene fremover; ifølge byrådets egen kommuneplan. Stærkt forøgede lugtgener vil altså ikke gavne denne plans hensigter.
Et kommende biogasanlæg skal selvfølgelig ligge der hvor størstedelen af vores landbrug ligger rent geografisk. Sådan må en rigtig ”jyde” da tænke.
Der er elementer i den fremlagte kommuneplan, som Radikale Venstre ikke på nogen måde kan støtte, som jeg sagde, da byrådet for nylig sendte kommuneplanen ud i høring – biogasanlæg placeret i 6000 borgeres baghave er blandt disse.
Ingen tvivl om at et biogasanlæg eller to vil blive placeret i vores kommune, da Folketinget stiller krav om mere biogas i Danmark. Vi lokalpolitikere har så ansvaret for at finde gennemtænkte placeringer til disse.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 8. marts 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Henning Jensen Nyhuus(hjn) har den 6. februar udtalt sig til DR om det sociale ankesystem. En kritik som går igen i det læserbrev hjn har i Amtsavisen den 27. februar.  HJN mener således, at ankesystemet ikke er helt med på, hvad der sker ude i samfundet ligesom hjn mener, at ankesystemet slet ikke har det kendskab til de pågældende familier, som de burde have, før de går ind og ændrer en afgørelse.

Som borger og som politiker er jeg glad for at leve i et land, hvor vi har et velfungerende ankesystem og jeg har fuld tillid til f.eks. de sociale ankeinstansers afgørelser. Jeg deler således på ingen måde hjn`s unuancerede kritik af ankesystemet. Tværtimod!
Når man ser på de mange ulykkelige børne- og familiesager fra Randers Kommune som i den seneste tid har været beskrevet i f.eks. Randers Amtsavis, ja så skal vi da være glade for, at vi har et ankesystem, som kan rette op på de værste fejl og mangler i Randers Kommune.
Tallene viser desværre, at Randers Kommune er en af de kommuner, der relativt flest gange i de seneste år er blevet pålagt at anbringe børn og unge uden for eget hjem, som følge af en anke.
Jeg kan godt forstå, at hjn ikke bryder sig om disse tal. Det er vel også derfor, at han i første omgang på en særdeles usympatisk måde forsøgte at bagatellisere dem på trods af de alvorlige skæbner, der gemmer sig bag tallene. Værre blev da det jeg efterfølgende i byrådet bad om de præcise tal – og fik direkte forkerte og misvisende oplysninger. I sit læserbrev den 27. februar vedgår hjn, at der er afgivet forkerte oplysninger. Men desværre vælger han – som sædvanligt – at placere ansvaret på forvaltningen. Det ville klæde hjn, hvis han bare for en enkelt gangs skyld ville påtage sig et politisk ansvar for den politik, der p.t. føres overfor de svage børn og unge i Randers Kommune. Men det blev så heller ikke denne gang!
Det er PINLIGT hr. Nyhuus! I stedet for at bruge sin energi på et håbløst Bilka projekt burde hjn bruge den på at hjælpe de udsatte børn og ungeI stedet for at bruge kommunens penge på et håbløst prestige projekt (badeland) burde hjn bruge dem til at hjælpe de allersvageste børn og unge. Det burde være socialdemokratisk politik.