Kategorier
Politik

Børn bliver svigtet i Randers Kommune

Lille Johannes  og hans mor mærkede ikke borgmesterens næstekærlighed

En enlig mor, til en lille dreng, har henvendt sig til undertegnede, fordi hun føler, at hun og hendes dreng er og bliver svigtet af Randers Kommune og borgmesteren.

Moderen har givet mig indsigt i hendes sag hos kommunen. Det er ubehagelig læsning, hvor kommunens næstekærlighed og medmenneskelighed på lange stræk er fejet ind under gulvtæppet, og hvor der trædes på love og paragraffer.

Sådan begynder et læserbrev der er i dagens Amtsavis. Det er en ulykkelig sag, hvor et mindreårige barn bliver seksuelt misbrugt, og hvor borgmester glimerer med tornesrossøvn, og en lille dreng betaler i dag en dyr regning. Læs mere: tryk her

Kategorier
Politik

Bestyrelsesmøde på næste onsdag

På onsdag den 6. februar er der åben bestyrelsesmøde for alle radikale medlemmer. Bl.a. kommunevalg og Randers Messe 2013  er på dagsordenen.

På mødet udleveres gratis billetter til RandersMessen den 16. – 17. februar 2013. Kom og få en stak billetter til din famile og naboer.
Red.

Randers Messen

   
   
Sted   Skyline Arena (tidl. Elro Arena), Randers
Dato   16. – 17. februar 2013
Tema   Bedre Bolig, fritid, livsstil, have & biler
Messearel   6.000 m2
Antal stande   200 messestande
Besøgstal   Forventes 27.000 gæster
Arrangeret for   17. gang
     

 

Kategorier
Politik

Byrådsmøde den 21. januar 2013

Radikale kommentarer til byrådsmødet den 21. januar ved byrådsmedlem Mogens Nyholm

Se  og hør Radikales kommentater  – tjek filmen til højre her på siden:)

Red.

Kategorier
Politik

Årets første byrådsmøde blev til et marthonmøde

I aftes kunne byrådsmedlemmerne forlade byrådssalen så sent som kl. 23.15. Et langt møde med flere tunge sager fandt sin slutning.  Bilka, Psykiatriplan og dagtilbudstrukturen var blandt disse.
Sidst på ugen indlægges film her på siden, hvor de allermest væsentlige punkter kommenteres af byrådsmedlem Mogens Nyholm.

Lyt til byrådsmødet: Tryk her

Red.

Kategorier
Læserbreve

Børneanbringelser: Borgmesteren fejer noget under gulvtæppet…

Læserbrev i Randers Amtsavis den 19. januar 2013  af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Rebild, Sønderborg og Esbjerg har en ting til fælles. De har fået meget dårlig omtale, fordi kommunerne har svigtet alvorligt med hensyn til anbringelse af børn og unge under 18 år.

Ved anbringelse af børn og unge under 18 år taler vi om de mest udsatte 0-18 årige, som er udsat for umenneskelige svigt. Vi taler om børn og unge, der i deres hverdag og opvækst er udsat for incest, vold, seksuelle overgreb, og nogle oplever mor blive banket gang på gang m.m.

I den landsdækkende avis Kommunen, kunne man den 6. november 2012 læse, at Randers Kommune har fået 7 pålæg om anbringelser af børn og unge i perioden 2010 til medio 2012. Syv gange er den Sociale Ankestyrelse gået ind og sagt, at Randers ikke gør nok, for de børn og unge der har det sværest i livet.

”Styrelse kæmper med passive kommuner” kunne man læse i artiklen, og hvad værre er, Randers kommune fremhæves som en af de mest passive kommuner.
Artiklen har fået Radikale Venstre til at følge op i vores byrådsarbejde, ved at stille borgmesteren og forvaltningen en byge af spørgsmål; det skylder vi de sårbare børn og unge.

Givne svar har chokeret Radikale Venstre. Chokeret os, dels fordi kommunens passivitet er over de udsatte børn og unge er endnu mere udtalt, dels fordi at borgmesteren og forvaltningen i forening vildleder undertegnede og byrådet.

I en mail den 26. november spurgte Radikale Venstre forvaltningen om antallet af pålæg om anbringelser for børn og unge under 18 år siden medio 2012; som opfølgning på artiklen i Kommunen. Vi fik svar fra forvaltningen den 30. november, og svaret lød på 1 sag. Det er forkert. Det rigtige tal på svartidspunktet er 4 sager – primo december 2012 er endnu en sag desværre føjet til.

På byrådsmødet den 17. december spurgte Radikale Venstre ind til antal pålæg om anbringelse af 14+ årige efter medio 2012 og til medio december. Borgmesteren svarede: NUL.
Jeg kan dokumentere, at borgmesterens svar er usandt!Vildledning af byrådet og byrådsmedlemmer er en meget alvorlig sag; og det bliver jo endnu mere alvorligt, når det drejer sig om de børn og unge, der oplever svigt på svigt… tænk igen på historierne vi har hørt fra Rebild, Esbjerg og Sønderborg. At feje noget under gulvtæppet i den her sag er tegn på mangelende social ansvarlighed.

Desværre er kendsgerningerne at borgmesteren IKKE har givet Radikale Venstre dækkende og fyldestgørende svar omkring anbringelser. I stedet blev Radikale Venstre affærdiget af en borgmester, der bagatelliserede sagen ved at give urigtige oplysninger. Jeg vil i et læserbrev i næste uge – med udgangspunkt i en konkret sag – dokumentere at Henning Jensen Nyhuus har misinformeret byrådet og undertegnede, samt i den konkrete sag IKKE har levet op til det ansvar han har som borgmester.

I Randers har vi en socialdemokratisk borgmester, hvor prestigeprojekter i høj grad er i fokus, mens fokus på de sociale forhold har klare mangler.

Kategorier
Politik

Borgmesteren fejer noget under gulvtæppet

I dagens Amtsavis har vores byrådsmedlem Mogens Nyholm et læserbrev i, hvor Radikale Venstre fremfører at borgmesteren fejer noget under gulvtæppet m.h.t. anbringelser af 0 – 18 årige. Borgmesteren vildleder byrådet i en forespørgsel radikale havde sat på byrådets dagorden i december måned… og svigter derved de mest sårbare børn og unge i Randers Kommune. Læs læserbrev: tryk her

Hvad fejer borgmesteren under gulvtæppet?
Hvad fejer borgmesteren under gulvtæppet?

I næste uge fremfører Mogens Nyholm konkret dokumentation på at den socialdemokratiske borgmester fejer noget undet gulvtæppet – har han noget at skjule?

Læs mere i næste uge i Randers Amtsavis` debatsektion.

I fredags havde næstformand  og privat praktiserende  læge Hans Toftdahl et læserbrev i om psykiatriplan 2013. Toftdahl dumper indlægget og kalder det en ommer. Læs mere: Tryk her

Red.