Kategorier
Politik

Byrådsmøde i morgen mandag

I morgen afholdes det første byrådsmøde i den nye valgperiode. Kl. 16.00 ringes der med klokken.

Selv om der er hele 74 sager på dagsordenen vil mødet antageligt være afsluttet inden klokken kl. 18.00. Næsten alle sager vedrører valg til diverse råd og nævn mm.
Mon ikke flere af byrådets medlemmer er glade for, at de kan nå hjem og se de danske håndbold-drenge spille mellemrundekamp mod Tyskland.

Se dagsorden TRYK HER

Se byrådsmøde live TRYK HER

Kategorier
Politik

Rubach kom ikke i arbejdstøjet – desværre

Poul Rubach komme desværre ikke i arbejdstøjet i onsdags. Det var ellers meningen. Det første i det nye Handicapråd blev udsat.

Forklaringen på udsættelsen læses i dagsordenen for byrådsmødet på mandag. Valget af Rubach er blevet annulleret. Årsagen er at ministeriet har opstillet nogle regler til dem der er valgbare, som både er urimelige og diskriminerende. Læs nævnte regler i dagsordenspunktet.

At Poul Rubach og Socialdemokratiets valgte repræsentant lever ikke op til de opstillede kriterier. Ingen tvivl om Rubach ville have været en fantastisk repræsentant i Handicaprådet. Poul har oplyst, at han, som forberedelse til første møde i Rådet, havde læst samtlige dagsordner i Handicaprådet for hele året 2025. Skynde spildte kræfter.

Nu laver Radikale Venstre så om, så formand Søren Mikkelsen indgår i Handicaprådet og Poul Rubach i stedet får plads i bevillingsnævnet. Kort og godt de bytter plads.

Det kan lade sig gøre fordi Søren Mikkelsen lever op til kriterierne til medlemskab af Handicaprådet. Søren er uddannet socialpædagog, og har et formelt samarbejde med kommunen i sin egenskab som familieplejer.

Læs sagsfremlæggelse af Handicaprådet TRYK HER

Poul Rubachs indtræden i Handicaprådet – forpurret.
Kategorier
Politik

SMILEHULLET

Engang var der noget der hed SMILEHULLET på DR TV. Ideen indføres nu her på siden.

“Smilehullet” på DR var en serie, der blev sendt på DR, med humoristiske indslag eller underholdningsindslag.

Hvor tit smilehullet kan ses her på siden, ja det vides ikke. Det bestemmer byrådets medlemmer og politiske gruppers arbejde adfærd og indsats.

Første indspil er nedenstående sag, hvor et byrådsmedlem fra en liste pr mail for nyligt har stillet forvaltningen spørgsmål om Randers kommunes kassebeholdning. Spørgsmålet lyder.

Jeg vil gerne se en graf med kommunens kassebeholdning før og efter eftergivelse af (socialudvalgets) gæld 

Altså politikeren er i tvivl om kommunens kassebeholdning ændres, når den eftergiver en gæld, som en af kommunens egne forvaltninger skylder kommunens fælles- kassebeholdning.

Kære læser… der må smiles. Selvfølgelig har det ikke betydning for kommunens samlede kassebeholdning, at intern gæld eftergives. Som kommunen svarer politikeren, citat:

“Kommunens kassebeholdning er ikke ændret som følge af den gennemførte gældseftergivelse.

Den eftergivne gæld omhandlede et merforbrug i forhold til budgettet til og med 2024 – og er altså nogle penge der allerede er brugt. Effekten af merforbruget er således slået igennem på kassebeholdningen” citat skyld.

Kort forklaret, svarer det jo til, at fruen i huset låner penge ud til sin ægtemand til forbrug her og nu. Manden køber og betaler her i år 2026.

Hvis fruen i år 2028 siger til ægtemanden, at de sletter deres interne gæld, ja så er det jo logik for burhøns, at det ikke vil have betydning for deres fælles kassebeholdnings størrelse i år 2028. For pengene blev jo brugt i år 2026, og blevet taget fra fælleskassen på det tidspunkt… men manden giver måske konen et ekstra kram og knus i år 2028, når deres interne gæld droppes, smil.

Hvem politikeren er, ja det må du selv gætte på… denne gang.

Kategorier
Politik

Rubach trækker i arbejdstøjet

Poul Rubach har første arbejdsdag i Handicaprådet i denne uge. På onsdag skal Poul til første møde.

I tiden der kommer vil møder komme i en lind strøm for de radikale medlemmer, der valgt til diverse fora.

Poul Rubach får sæde i Handicaprådet – første møde nu på onsdag.
Kategorier
Politik

Radikale Venstre tildeles flere pladser i diverse råd og udvalg

Ved årsskiftet har Radikale Venstre nu fået rollen som oppositionsparti. Vi er nu en del af den nye opposition her i Randers kommune; sammen med Venstre og Socialdemokratiet.

Nævnte tre partier udgør den såkaldte valggruppe 2, når der tildeles råd og bestyrelsesposter mm. De tre partier har afholdt møder, hvor vi sammen har placeret diverse poster i mellem os. De poster der er tilbage, efter det nye flertal har taget sig godt betalt…

Det er besluttet, at Radikale Venstre er givet en post i Handicaprådet. Byrådet havde det valg på dagsordenen ved årets første møde. Rutinerede Poul Rubach er valgt til rådet.

På kommende byrådsmøder vil flere valg til diverse poster komme på Randers Byråds dagsorden. Her vil Radikale og vores valgforbund blive tildelt følgende poster:

Bevillingsnævnet, som vores lokalformand Søren Mikkelsen skal varetage.
Hjørnestenen, Kirkens Korshærs institutionstilbud i Randers, som gives til vores valgforbundspartner Kristendemokraterne. Nils-Erik Mulvad fortsætter dermed sit gode arbejde i denne bestyrelse.
Randers kommunes Kunstfond, der genbesættes af Karin Blach
Underværket, som Anne Bisgaard får sæde i.
TV 2 Østjyllands repræsentantskab. Her bliver Jytte Juul Wehlmann valgt.
Endelig forventes KD at blive suppleant for Poul Rubach i Handicaprådet.

Søren Mikkelsen indtræder i Bevillingsnævnet.
Søren Mikkelsen indtræder i Bevillingsnævnet.


Kategorier
Politik

Første økonomiudvalgsmøde på mandag 19. januar

På mandag afholdes det første økonomiudvalgsmøde i den nye valgperiode.

Som tidligere nævnt har på siden har Radikale Venstre plads i Økonomiudvalget for første gang siden år 2009.

Der er ikke mange punkter på dagsordenen ved det første møde… ni i alt, men det bliver nok også en engangs forestilling med så få punktet..

Læs dagsordenen TRYK HER