Kategorier
Politik

SMILEHULLET

SMILEHULLET er en artikelserie, hvor ideen er der gives korte artikler, når der er noget at smile af i byrådsarbejdet.

I dag er der stof til endnu en omgang SMILEHULLET.
Erik Bo Andersen og Østbroen stiller forvaltningen spørgmål om mangt og meget. Kvaliteten ja bum bum lum bum bum.

I denne uge stiller bestyrelsesmedlem (for cirka 9.000 medarbejdere) Erik Bo Andersen følgende spørgsmål citat:

Spørgsmål til sag 18 på Børn og skoleudvalget dagsorden

I sagsfremstillingen på børne og skoleudvalget dagsorden sag. Nr. 19 vedr. udmøntning af børnepasser på dagtilbudsområdet, fremgår der, at der skal bruges 17,4 mio kr til ansættelse af mere pædagogisk personale til erstatning af pædagogiske ledere.

I Østbroen vil vi gerne have svar på følgende:

Vi ønsker at vide om alle 17,4 mio kr. Direkte er årsag til tidligere byrådsbeslutninger om at pædagogiske leder skal tælle med i minimumsnormeringerne?
   Hvis ikke det er alle 17,4 mio kr. Der direkte kan refereres til tidligere budgetter, hvor stor en andel udgør de tidligere budgetbeslutninger så af de 17,4 mio. kr.

Vi ønsker at få et overblik over årstal og beløb for de budgetter hvori der er vedtaget at pædagogiske ledere skal indgå i minimumsnormeringen” citat slut.

Der kan smiles… af kvaliteten af spørgsmålenes indhold og udformning; og hvad hr. Andersen tænker med sine ord, ja det må forvaltningen nærmest gætte sig til på visse stræk, når de giver et svar til Østbroen.

Det skal nævnes, at det rigtige sagsnummer er nummer 18, ikke 19. Samt, det er et ordret citat.

Kategorier
Politik

Skolevalget i Randers kommune

I sidste uge blev der afholdt skolevalg på de danske skoler. Fantastisk at de danske folkeskoler arrangerer disse.

I disse tider, og de strømme vi ser i verden, er det vigtigt, at vi her i Danmark, kæmper for vores demokrati.

En klog person har engang udtalt, at demokrati ikke er noget man har, det er noget man må kæmpe for (at det bevares). Demokrater er ikke noget man er født til at være, det er noget man må lære… dannes til. DERFOR er det godt, at vores folkeskoleelever i deres skoletid har folketingsvalg på skoleskemaet.

Tak til vores skoler for deres demokratiske indsats. Et meget vigtigt 3 ugers forløb er nu slut, for elever mellem 13 – 17 år. Sporerne i USA i dag skræmmer, sagt i en parentes bemærkning til at understøtte disse ord.

I Randers kommunes skoler har eleverne en helt anden opfattelse af, hvordan vores folketing/byråd burde sammensættes, sammenlignet med “de voksne”. Se målingen for skolevalget i Randers, nedenstående.

For sjovs skyld, lad os lave en mini Randers analyse af valget. Hvis de unge skulle bestemme byrådets sammensætning, ja så tilvælger de unge i noget højere de fire partier, som i det seneste to valgperioder har været de bærende partier i Randers byråd, nemlig: Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og vi radikale. Tilsammen ville de fire partier få ca. 60 procent af stemmerne. Det svarer til ca. 19 mandater, ud af de 31, altså et pænt flertal. Ved kommunevalget fik de fire partier kun 15 mandater tilsammen.

For os radikale er det interessant, at de unge giver liste B knap 11 procent af stemmerne, altså tæt på fire mandater… de +18 årige giver ikke den styrke til os. Tit er det sådan, at vi radikale står stærkt hos de unge ved skolevalgene… men den styrke fastholdes ikke, når de bliver ældre… tankevækkende. Men skolevalgsresultatet viser vel også, at der er grobund for et stærkere Radikale Venstre ved kommende valg fremover, lokalt og på landsniveauet.Vi skal bare hitte ud af, at få de unge til at fastholde at stemme radikalt, efter de er fyldt 18 år.

Hvis skolebørnenes valg sammensatte byrådet, ville Mogens Nyholm være tæt på at kunne have 3 B-kollegaer.
Kategorier
Politik

Mød manden, der gerne vil have magten…

På DR TV kører en program serie under titlen Mad med magten. Journalist Kristoffer Eriksen inviterer nogle af Danmarks mest magtfulde politikere på en middag. Her vil han forsøge at have en anderledes samtale med forskellige politiske ledere.

Kristoffer Eriksen serverer fornem mad til politikerne, og spørgsmål der ikke altid er spørgsmål i politikernes smag…eller de lige skal tænke sig om en ekstra gang, inden de svarer.

En af dem, der er budt til en fin middag, er Radikale Venstres Martin Lidegaard. Martin får serveret en række spørgsmål, både under forretten, hovedretten og desserten. Der er spørgsmål om det kommende valg, forestående regeringsdannelse, woke og tiden efter Morten Østergaard mm.

Programmet med Martin kan streames på DRs platform.

Martin Lidegaard har ordet, da han besøgte Randers-radikale i år 2024.
Kategorier
Politik

Radikalt læserbrev i Randers Amtsavis

I sidste uge havde Mogens Nyholm et læserbrev i Randers Amtsavis vedrørende et af de partier borgmesterpartiet SF-Randers har indgået konstitueringsaftale med.

Læserbrevet handler om DF’s folketingsmedlem Nick Zimmermann, der ved de politiske højtider stadigvæk ses i det lokale byrådsarbejde – f.eks. ved budgetforhandlinger.

Læserbrevet har både landspolitisk og lokalpolitisk indhold.

Læs læserbrevet TRYK HER

Kategorier
Politik

Indstilling til Handicaprådet – udsat

Punktet valg til Handicaprådet blev ikke færdigbehandlet ved byrådsmødet mandag. De af byrådet indstillede kandidater blev ikke behandlet.

Som nævnt her på siden, må valget gå om grundet håbløse regler, ærlig talt. Radikale Poul Rubach var ellers valgt ultimo sidste år. Nu forsøger vi så, om ikke formand Søren Mikkelsen lever op til reglementet. Svaret får vi om en måned.

Poul Rubach bliver ikke medlem af Handicaprådet, det ved vi med sikkerhed. I stedet overtager Poul pladsen i bevillingsnævnet… som ellers var meningen Søren Mikkelsen skulle have bestridt.

Anne, Mogens og Poul modtog valg til bestyrelsesposter i mandags – Søren er i venteposition.
Kategorier
Politik

Radikale indtræder i endnu et udvalg – vedrørende fremtiden

I går ved byrådsmødet blev Radikale Venstre tildelt endnu et udvalg. Det er §17 stk. 4 udvalg.

Udvalgets navn er, Udvalget for Fremtidens Randers kommune. Ingen tvivl om, at den i år 2025 meget omtalte hvidbog om Randers kommune bliver et vigtigt datagrundlag, for dette udvalgs arbejde og virke. 7 byrådsmedlemmer er indvalgt, til det for kommunens borgere og virksomheder vigtige arbejde. Radikale Mogens Nyholm er en af de syv valgte.

I øvrigt blev der på byrådsmødet i aftes indvalgt en række personer til andre udvalg, råd og nævn mm, deriblandt flere radikalere.

Hvilke poster Radikale Venstre har fået, ja det har der været artikler om her på siden. Så rul ned, og find artikler herom.

Tillykke til alle valgte radikalere.

Jytte Juul Wehlmann skal nu på besøg hos TV 2 Østjylland i ny og næ
Jytte Juul Wehlmann er nu valgt til TV 2 Østjyllands repræsentantskab