Kategorier
Byrådet Politik

Radikale Venstre sætter fokus på kommuneøkonomi

ØkonomiRadikale Venstre i Randers Kommune har en sag på byrådets dagsorden i morgen.

Radikale Venstre ønsker et eftersyn af økonomien og stiller derfor et forslag til byrådsbeslutning.  Det nye byråd fortjener at få en hurtig opdatering af økonomien.  

På kommende byrådsmøde handler Radikale Venstres ”Forslag til byrådsbeslutning” om, at byrådet anmoder borgmesteren om at få gennemført et eftersyn af Randers Kommunes økonomiske situation. Gennemsynet skal indeholde en  fyldestgørende vurdering af Randers Kommunes økonomi samt udsigterne for denne i de kommende år.

 Det er sund fornuft at vores nyvalgte byråd får en økonomisk opdatering af det skrøbelige og usikre budget 2014 – 2017; som , et flertal bestående af de konservative og socialdemokraterne har ansvaret for. Borgerne har også krav på offentlighed omkring dette vigtige aspekt, og den offentlighed gives bedst i byrådssalen, da  byrådsmøderne foregår for åbne døre og mikrofoner – modsat udvalgene, der jo foregår bag lukkede døre og gardiner.

Vigtigt er det også, at  nærværende opdatering/eftersyn af økonomien gøre det muligt for det nye byråd om nødvendigt at handle hurtigt på en eventuel ufordelagtig økonomisk udvikling.

Red.

Kategorier
Politik

Kultur på dagsordenen på medlemsmøde den 30 januar

Den 30. januar er der åbent medlemsmøde for for Radikalere i Randers Kommune. Der er et punkt på dagsordenen, og det er Kultur.

Radikale Venstre har jo udvalgsformandsposten for Kultur og Fritid i de næste fire år. Vores Udvalgsformand Mogens Nyholm tager kuglepennen med ved mødet den 30. januar, hvor gode ideer nedskrives; og tages med i det videre politiske arbejde. Mød frem og gør din radikale indflydelse gældende på kommunens kulturpolitik og liv.

Mødet foregår i Kultur og Fritidscenteret kl. 19.00.

Red.

Kategorier
Politik

Endnu en præsentation i Amtavisen + barmarksværker

I dagens Amtsavis er der endnu en fin præsentation af Radikale Mogens Nyholm. Denne gang i hans egenskab af byrådsmedlem. Artiklen indeholder lige fra kultur elementer, til Hørup og enkelte private dele.

I avisen kan endvidre læses en artikel om barmærksværker, hvor Radikale Venstres stillingtagen er, at det er dårlig stil at tvangstilslutte borgere, der ikke ønskes tilsluttet lokale barmarksværk. Vi mener stadigvæk problemet burde løses landspolitisk, og den nemmeste løsning ville være at værkerne ikke længere tvinges til anvendelse af Gas, men gives valgfrihed mht. brændsel. For essensen er jo, at for mange af disse værker bliver varmeregningen for brugerne  for dyre grundet gaspriserne.

Den radikale energiminister bør tage fat på denne problemstilling og løse den – i alt for mange år har landspolitikerne og et væld af ministre lukket øjnene for dette problen – lappeløsninger er det eneste der har set dagens lys.

Landspolitikerne har nøglen problemet endelige løsning, og i øvrigt også ansvaret for at det er opstået.

Red.

Kategorier
Politik

Mogens Nyholm præsenteres i Amtsavisen

I gårdagens Randers Amtsavis var der et to sides flot skrevet portræt om vores radikale Udvalgsformand for Kultur og Fritid Mogens Nyholm.

Amtsavisen har besøgt Mogens Nyholm
Amtsavisen har besøgt Mogens Nyholm

I artiklen udtaler Mogens Nyholm bl.a. at han ikke er kulturfreak, men at han ved at kultur kan noget og gør noget i samfundet, samt har holdnininger til emnet (selvfølgelig!). Det kan læses at Mogens vil tage på en kulturel marvandring blandt kommunens institutioner og foreninger for at få indput til det politiske arbejde og mærke græsset. Derudover er der jo ikke tvivl om, at der i vores radikale medlemskreds er masser af medelemmer, der har en holdning om og ideer til kulturens fremme i Randers Kommune.

I artiklen læses også at Mogens har dårlige erfaringer med Søren Kierkegaard …hvorfor? Gå selv  ind på Amtsavisens netavis, hvis du vil læse artiklen fulde omfang og forklaringen på Mogens` dårlige oplevelse med den kendte danske filosof..

Red.

Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune Kommunalvalg 2013

Byråd trækker nu i arbejdstøjet

Randers gamle Rådhus.Om 14 dage holdes det første byrådsmøde i denne valgperiode. Posterne fordeltes således på valgnatten og dagene derefter. Tryk her

Som det kan læses i vedhæftede link har Radikale Venstre fået følgende poster: 1. viceborgmester, Udvalgsformandspost for Kultur og fritid.
Ydermere har vi en plads som menigt medlem i Børne- og skoleudvalget.

Ca. 1/3 af de nye byrådsmedlemmer er nyvalgte. For de statistik interesserede kan det ydermere nævnes, at fra storkommunens begyndelse i år 2007  er ca. 2/3 af byrådsmedlemmerne skiftet ud.

Det nye byråd har følgende sammensætning:

Socialdemokraterne 10 (-3)
Radikale Venstre 1 (uændret)
Konservative Folkeparti 1  (-1)
Dansk Folkeparti 3 (+1)
Socialistisk Folkeparti 1 (-1)
Venstre 11 (+2)
Beboerlisten 3 (+1)
Velfærdslisten 1 (+1)

( ) = ændring i forhold til forrrige kommunevalg.

Red.

Kategorier
Politik

Godt nytår

Alle ønskes et godt Radikalt nytår:)

Radikale Venstre
Randers Kommune