Kategorier
Læserbreve

De unge er kommunens fremtid og den vigtigste ressource fremadrettet.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 3. oktober 2013 af byrådskandidat Camilla Martine Johannsen

Camilla Martine vil slippe de unge fri
Camilla Martine vil slippe de unge fri

Vi i Radikale Venstre, ønsker at gøre Randers til en mere attraktiv ungdomsby. Vi vil gøre mange ting for at dette skal ske.Men en af de helt store ting vi ønske at gennemføre er, at give kommunen et ungddomsråd.

Hvem er så bedst til at skabe en mere attraktiv ungdomsby?! Hos Radikale Venstre er vi ikke i tvivl – det er de unge selv.Dette ungdomsråd skal styres af de unge og give rammerne for et bedre ungdomsmiljø i kommunen og Randers by.

Rådet vil blive bevilget 1 million kroner årligt til at skabe det de mener, at gøre Randers kommune til et bedre sted at være. Rådet skal opfylde de sædvanelige krav for en forening, bestående af en bestyrelse, vedtægter, ect., men derudover er det rådet selv der skal administrer midlerne de bliver tildelt.

Vi er klar til at bakke op og hjælpe!

Formålet med rådet er, udover at skabe et bedre ungdomsmiljø, at give de unge muligheder for at føre drømme ud i virkeligheden. Det vil også give dem muligheden for at få en medbestemmelse når det handler om at få demokratiet til at fungere i praksis.

Kategorier
Læserbreve

Flere timer og hvad så….

Læserbrev i Randers Amtsavis den 29. september 2013 af byrådskandidat Johanne Kristine Asmussen

God understøttende undervisning kræver forberedelsestid, påpeger Johanne Kristine Asmussen
God understøttende undervisning kræver forberedelsestid, påpeger Johanne Kristine Asmussen

Regeringen har med den kommende reform af folkeskolen ønsket, at skabe mulighed for at kommunerne kan skabe bedre skoler, der kan give alle børn og unge, på tværs af sociale skæl og faglige niveau, et løft i forhold til i dag. Griber Randers byråd ikke denne chance med omhu er det desværre også en mulighed at kommunens folkeskoler bliver ringere end i dag.

Et af de områder, der virkelig får betydning for kvaliteten af skolen, bliver de såkaldte understøttende undervisningstimer. Disse timer kommer i indskolingsklasserne efter sommerferien til at træde i stedet for den indskolingsordningen, der blev indført i Randers kommune for to år siden. Pædagogerne kan nu, hvis man ønsker det varetage en del af den understøttende undervisning.

Fra regeringens side er der ikke noget krav om, at der skal gives forberedelse til den understøttende undervisning og der er givet en stor grad af frihed til at eksperimentere med hvem, der kan stå for denne undervisning.

Jeg mener, at vi bør kræve en høj grad af faglighed hos dem, der i Randers Kommune skal varetage understøttende undervisning og vi bør prioriterer. at de har mulighed for at forberede nogle fantastiske undervisnings forløb.

Radikale Venstre i Randers Kommune vil kæmpe for dette i byrådet.

 

Kategorier
Læserbreve

Er det visionært at S+K nedsætter dækningsafgiften?

 

Mogens Nyholm tænker på bedre forhold for erhvervslivet
Mogens Nyholm tænker på bedre forhold for erhvervslivet

Formanden for Randers Erhvervs og udviklingsråd direktør Per Hastrup udtaler til lokalavisen, at han ikke mener dækningsafgiften er en afgørende konkurrenceparameter. De 115.000 kroner vi (Prodan) betaler betyder ikke meget med en omsætning på 150 millioner kroner, konstaterer Per Hastrup tørt. Af Hastrups tænksomme ord, kan vi gå det skridt videre og konkludere, at langt de fleste virksomheder/detaillister betaler en dækningsafgift et pænt stort stykke under 100.000 kroner

Ydermere kan det tilføjes, at en række detailister i midtbyen og i storcenteret faktisk ikke får fordel af vedtagne nedsættelser af dækningsafgiften. Som lejere af forretningslokaler er det jo ikke dem der høster gevinsten af nedsættelsen.

Radikale Venstre i Randers Kommune synes, at det havde været mere fremsynet om dækningsafgiften var forblevet uændret. Til gengæld kunne der være en vis fornuft i, at det nu nedsatte provenu ved dækningsafgiften i stedet var blevet rullet tilbage til erhvervslivet – som opsparing til infrastruktur eller andre erhvervsformål, vores erhvervsliv kunne ønske sig på den længere bane.

Styrkelse af erhvervslivet er jo til gavn for os alle.  Der findes i øvrigt ikke nogen bedre velfærdsydelse end muligheden for at kunne få og passe et job. Og få et nyt, hvis man mister det, som man har…

Per Hastrup har også ret i, at der hos erhvervsuddannelserne er udfordringer, som skal løses! Både for erhvervslivets og for de unges skyld.

Kategorier
Læserbreve

Fredes Farm

Læserbrev i www.byen.nu den 24. september 2013 af byrådskandidat Ole Jakobsen

Ole Jakobsen ærgrer sig over behandlingen af Fredes Farm
Ole Jakobsen ærgrer sig over behandlingen af Fredes Farm

Jeg undrer mig i denne tid. Ude i Gassum bor Frede på sin Farm. Han er kendt og respekteret i vide kredse for sin evne til at håndterer unge, som måske ikke er specielt håndterbare.

Han har været meget i medierne og andre steder de seneste år. Altid pga. fine resultater med unge mennesker, men det er slut nu. Selv ikke en fantastisk ide fra dele af erhvervslivet, hjalp på den beslutning. Tænk sig, her var en række virksomheder, det ville ofre både tid og penge på at få sårbare unge i en rigtig uddannelse til et rigtigt arbejde. Men nej.

Det kommunale tilbud var lige så godt, kunne jeg forstå.

D.v.s. det er vist ikke helt godt alligevel. Nu vil den kommunale del arbejde på et tilsvarende projekt, med et flertal i byrådets accept.

Tænk sig! Randers Kommune syntes det er helt fint, at udkonkurrerer en privat virksomhed.

Hvad med økonomien og vel at mærke den reelle økonomi, hvor ALLE udgifter er med? Hvad med interesserede virksomheder? Hvad med lærerpladser? Spørgsmålene er mange. Mit spørgsmål er så, hvorfor opfinde den dybe tallerken igen?

Et spørgsmål mere. Handler det reelt kun om at bevare arbejdspladserne i kommunalt regi eller handler det om at finde den bedste løsning for de unge mennesker?


Kategorier
Læserbreve

Kære Leif, der er jo ingen reel forskel

Læserbrev i www.byen.nu den 21. september 2013 af byrådskandidat Hans Toftdahl

Toftdahl ser ikke de store forskelle blandt øvrige partier
Toftdahl ser ikke de store forskelle blandt øvrige partier

I et læsebrev den 20. september får det socialdemokratiske byrådsmedlem Leif Gade det til at lyde som om, at socialdemokraterne er garanten for velfærd her i Randers Kommune.

Kære Leif Gade. Der er jo ikke den store politiske forskel på dit parti og Venstre. I har jo begge (modsat Radikale Venstre) valgt prestigeprojekter i indeværende periode, og følgelig valgt lavere sociale muligheder.

Jeg læste med interesse Amtsavisens leder den 19. september der antydede, at mange vælgere med rette ikke ser den store forskel på Henning Nyhuus (S), Claus Omann (V), Daniel Madie (K) og løsgængeren Kasper Fuhr, der i dag kalder sig for Velfærdslisten. Og det er ganske forståligt. De har jo alle ført den samme politik på den lange bane. Valg af store prestigeprojekter, og følgelig mindre socialt niveau. Alle har de bidraget til at tømme kassen til fordel for prestige.

Sidste år fremlagde Radikale Venstre vores eget budget. Jeg synes det er værd at bemærke, at var Radikales budget blevet vedtaget, da ville der både i år 2014, 2015 og 2016:

• Have været yderligere 15 millioner kroner ´til vores skolebørn.
• Have været ekstra 6 ½ millioner kroner til vores mindste børn.
• Have været 3 millioner kroner ekstra til voksne med særlige behov.

Se det er velfærdspolitik, der nytter – hvis ellers byrådsflertallet havde villet velfærden.

Kategorier
Læserbreve

Fritidshjem nedlæggelse – prisen kan blive dyr

Læserbrev i Randers Amtsavis den 13. september af byrådskandidat Lone Kjær Kristensen

Lone slår et slag for fritidshjemmene i Randers
Lone slår et slag for fritidshjemmene i Randers

 

I de aktuelle budgetforhandlinger lægges der op til, at de 4 selvejende fritidshjem efter dagtilbudsloven nedlægges, og omdannes til SFO ordninger.

Sølle 700.000 kroner spares der ved den øvelser. Jeg vil stærkt advare mod forslaget gennemføres; selvfølgelig for børnenes skyld.

700.000 kroner er altså småpenge sammenlignet med den ekstra kvalitet og voksenkontakt, der er i dagtilbudsordningen. En voksenkontakt der for nogle af børnene betyder dén forskel, at de ikke havner blandt de udsatte unge senere i livet.

700.000 kroner om året er ikke mere end et ekstra anbragt barn nemt kan komme til at koste kommunen. Jeg er sikker på besparelsen i sidste ende kommer til at koste kommunen penge.

Jeg har set på Amtsavisens forside, at borgmesteren fornyeligt udtalte, at han og socialdemokraterne ikke vil være med til at spare på børnene. Jeg vil lige påpege, at den her besparelse vil ramme børn her i Randers Kommune, bl.a. børnene i Randers og Nordbyen.