Kategorier
Politik

Hvem skal være borgmester i 2014 – 2018?

Vores lokalavis Randers Amtsavis er så småt ved at lægge op til en præsidentvalgkamp omkring:, hvem der skal være borgmester fra 2014.
Buhl går efter Tinge

Avisen bruger allerede en del spalteplads på, hvem der måske  skal afløse den nuværende socialdemokratiske borgmester. Og det fornemmes, at vores lokalavis mener, at kun Venstre har mulighed for at vælte socialdemokratiet fra den post.

Radikale Venstre i Randers er sikre på, at hverken Venstre eller socialdemokraterne får absolut flertal;  og dermed er  det altså ikke en naturlov, at de to partier får borgmesterkæden. Vi øvrige partier kan sagtens ende med at levere Randers` borgmester anno 2014.

For nuancens og demokratiets skyld må vi håbe, at avisen og øvrige lokalmedier også viser interesse for dette scenarie.

I øvrigt kan det nævnes, at Venstres Anders Buhl ikke ønsker at være Venstres borgmesterkandidat til næste år… han oplyste i går, at han nu  går efter en plads på tinge. Venstre har i denne uge valgt et ubeskrevet blad som deres borgmesterkandidat.

Red.

Kategorier
Byrådet Politik

Svømmebad på morgendagens temamøde

På et lukket temamøde i morgen bliver byrådets medlemmer  forelagt planerne om svømmebadet på ny. Nu skulle det være ganske vist, at finansieringen er på plads. I morgen vil en jurist præsentare aftalekomplekset.

Så sent som i dag har vi byrødder fået at vide, at punktet kommer på mødedagsordenen, og har altså  fået tilsendt papirerne mindre end et døgn førtemamødet…så vi byrødder har ikke lang tid til at sætte os ind i de mange og komplicerede papirer, inden vi har mulighed for at stille spørgsmål til kommunens jurist. Det er ikke særligt betryggende, set med demokrati øjne.

Endelig radikal stillingtagen tages først når tekst er nøje gennemlæst.
Følg sagens videre forløb på denne sige.

Red.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Klimaminister og filosofiprofessor taler ved årets Hohøj Grundlovs-møde

Så har Hohøj kommiten annonceret årets grundlovstalere.

Klimaministeren gæster Hohøj Grundlovsdag

Den politiske taler bliver klimaminister Martin Lidegaard, og den ikke politiske tale bliver holdt af filosofiprofessor Steen Wackerhausen.

Datoen er selvfølgelig den 5.juni, sted er Hohøj i Mariager (den fantastiske grønne oase, der ejes af Radikale Venstre), og tidspunktet er endnu ikke udmeldt, men kl.14.00 vil være et godt gæt.

Medbragt kage og kaffe kan nydes i den skønne natur, og to spændende og formodentligt meget forskellige indlæg er i vente.

Alle er velkomne – radikale som ikke radikale borgere i det jyske.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Organisatorisk Politik

Læs formandens beretning

På årets generalforsamling aflagde formand Karin Blach beretning om året der gik. Tryk her, hvis du vil læse beretningen.
Karin Blach blev i øvrigt genvalgt som formand.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Radikale Venstre inviteres til paneldebat i Fritidscenteret

Dit barns Fremtid – en nystaretet lokal interesseorganistion på skoleområdet – stillede en række gode spørgsmål om inklusion af specialelever på det seneste byrådsmøde. I parentes bemærket var Radikale Venstre, BL og Socialistisk Folkeparti de eneste, der ønskede at svare på spørgsmålene… det er vel en historie i historien.

Har inklusions tankegangen grænser
Børnene har højeste prioritet hos Randers-radikale

Nu byder Dit barns Fremtid igen byrådet op til dans. Mandag den 14.maj kl. 19.00 holder foreningen et åbent møde om inklusion af specialelever. Der lægges op til en paneldebat med byrådets partier,og eksperter er tillige inviteret.

Debatten vil handle om det forhold, at Randers kommune vil inkludere stadig flere elever på folkeskolerne,og den fremlagte finansieringsmodel vendes nok også. Hvad skal der til for at inklusion lykkedes, og hvor langt kan vi gå, vil også være debatemner

Radikale Venstre har selvfølgelig takket Ja til invitationen. Alle ved jo, at bønene har højeste prioritet hos Randers-radikale – det sagde vi før kommunevalget… og det efterlever vi også i handling.

Red.

Kategorier
Organisatorisk

Referat af årets generalforsamling.

Som tidligere annonceret,så er årets, i øverige vellykkede, generalforsamling, vel overstået; tryk her,og læs et kort referat af de vigtigste beslutninger.