Læserbrev i Randers Amtsavis den 2. februar 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm
En enlig mor, til en lille dreng, har henvendt sig til undertegnede, fordi hun føler, at hun og hendes dreng er og bliver svigtet af Randers Kommune og borgmesteren.
Moderen har givet mig indsigt i hendes sag hos kommunen. Det er ubehagelig læsning, hvor kommunens næstekærlighed og medmenneskelighed på lange stræk er fejet ind under gulvtæppet, og hvor der trædes på love og paragraffer.
Nævnte Randers-dreng, var primo år 2011 ovre at lege hos en jævnaldrende legekammerat – i dette indlæg kalder jeg drengen for Johannes (navnet er et dæknavn; og det skal tilføjes at Johannes var i 5 års alderen på daværende tidspunkt).
Legen hos kammeraten kom til at give den lille dreng grimme ar på sjælen. En storbror til legekammeraten, knap 10 år ældre end lille Johannes, udsatte nemlig drengen for et overgreb af seksuel karakter.
Overgrebet blev underrettet til forvaltningen i Randers Kommune. Mere end 4 uger gik der, fra underretningen indgik hos kommunen, til moderen fik besked af kommunen om overgrebet – det er ikke i orden, der bør selvfølgelig kun gå få timer eller dage.
Trods underretningens alvorlige karakter traf kommunen ikke nævneværdige foranstaltninger overfor den ældre dreng, der forurettede den lille Johannes – det er absolut heller ikke i orden. Ligeledes undlod kommunen desværre at henvise Johannes til Langenæs (et behandlingscenter for børn udsat for overgreb) som kommunen ellers selv foreslog den 8/7 2011 – dét har vist sig at være meget fatalt for lille Johannes.
I tiden efter november 2011 har Johannes nemlig udvist en adfærd, i sin leg med kammerater, der viser, at han har fået alvorlige ar på sjælen. Flere gange har Johannes forsøgt at gøre det samme ved jævnaldrende legekammerater, som han selv har været udsat for.
Moderen henvendte sig i øvrigt også, vel i afmagt, til Randers` borgmester i en mail, i september 2011, så der kunne blive taget affære overfor legekammeratens storbror, så han ikke begår flere overgreb på børn. Borgmeteren glimrer ved at undlade at sætte sig ordentlig ind i sagen og ved handlingslammelse; især ved efterfølgende at undlade at følge op på sagen. Utilgivelig tornerosesøvn, fra en person på så vigtig en post, i en meget vigtig sag, som jo i den grad handler om næstekærlighed og medmenneskelighed – som borgmesteren næsten tårevædet hyllede i sin nytårshilsen til kommunens borgere.
I mere end 1 ½ år har Johannes` mor vedvarende men forgæves bønfaldt kommunen om, at hendes lille søn, der i dag er 6 år gammel, gives den nødvendige ekspertbehandling, som han har så meget brug for; så der kan ryddes op i hans indre tanker, og hans traumatiske oplevelse kan bearbejdes… først i september år 2012, efterlever kommunen sin egen anbefaling, og tilbyder Johannes den hjælp hos Langenæs Behandlingscenter, drengen har så meget brug for; som forvaltningen selv anbefalede medio 2011.
Ydermere. Kommune (og borgmesteren) traf heller ikke nødvendige foranstaltninger over for den store dreng der forulempede lille Johannes – måske grundet økonomiske overvejelser, det kan jeg dog kun gisne om. I sidste halvdel af år 2012 trådte den Sociale Ankestyrelse (en neutral statslig retsinstans) i karakter, og har efter en borgers underretning pålagt Randers Kommune, at tvangsfjerne den ældre dreng (tilhørende gruppen 14+ årige) fra sit hjem – hvilket jo viser borgmesteren fejer noget under gulvtæppet, når han på byrådsmødet den 17. december 2012 svarede, at antallet af tvangsfjernede 14+ årige er NUL.
Når man sætter sig ind i sagens akter kan der desværre konstateres, at forvaltningen har lavet flere alvorlige fejl, ved at sætte økonomi før børns tarv, samt ikke leve op til givne løfter.
Borgmesterens manglende reaktion er ikke blot utilgivelig, det er tornerosesøvn af værste skuffe… utilgiveligt ankestyrelsen må tage affære overfor drengen der forurettede lille Johannes; det burde være løst allerede i september 2011 af borgmesteren, der jo som det eneste byrådsmedlem har instruktionsbeføjelser over for forvaltningen.
Læren må være: Byrådets flertal (der også inkluderer Radikale), som har hovedansvaret mht. rammerne for de udsatte børn, må kraftigt overveje, hvordan vi kan forbedre forvaltningens arbejdsbetingelser mht. de udsatte børn… vi kan ikke være andet bekendt; især overfor de udsatte børn, men også overfor medarbejderne på området, der helt givet har svære arbejdsbetingelser.
Landspolitikere bør også overveje situationen omkring udsatte børn… alt for ofte høres jo om fatale historier i det ganske land.
Jeg har til dette indlæg fået detaljeret indsigt til sagens kommunale akter af moderen, som gerne vil have offentligheden får syn for sagen, så ikke andre børn i Randers Kommune skal opleve tilsvarende alvorlige menneskelige svigt som Johannes; og da Amtsavisen ikke ville tage del i hendes kamp mod systemet, blev jeg kontaktet, og efter at have læst sagens akter kunne jeg selvfølgelig ikke sige Nej til moderens ønske om en hjælpende hånd… det ville være utilgiveligt af en byrådspolitiker at gøre.
Jeg vil opfordre forvaltningen til at få denne sag løst på bedste vis, og leve op til både lovgivning og givne løfter – det fortjener både den nu seksårige Johannes og hans mor. Og jeg håber meget, at den her historie er en engangs-historie – det vil ikke være til at bære, om Randers på sigt kom i bås med Rebild, Esbjerg og Sønderborg.
Avisen kender drengens og moderens sande identitet.
