Kategorier
Læserbreve

Inklusion i Folkeskolen

Læserbrev i www.byen.nu den 31. oktober2013 af byrådskandidat Lone Kjær kristensen

Byrådskandidat Lone Kjær  Kristensen ønsker bedre inklusion

Byrådskandidat Lone Kjær Kristensen ønsker bedre inklusion

I  den forgangne uge har man kunne læse i en undersøgelse lavet af Randers Lærerforening, at hele 73% af lærerne og børnehaveklasselederne i Randers Kommune, ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise de elever med særlige behov der i dag bliver inkluderet i den almindelige folkeskole.

Dette er et skræmmende højt tal som desværre bekræfter den bekymring som vi tidligere har gjort opmærksom på.

Derfor er det da også positivt, at man nu er startet med efteruddannelse af lærerne i netop inklusion, men hvorfor ikke have modet til at gå et skridt videre?

At inkludere børn med særlige behov er så stor og kompleks en opgave, at det kræver noget ekstra, hvis det skal lykkes. Lærerne skal selvfølgelig have en grundlæggende viden omkring inklusion, men deres primære opgave skal og må være den faglige undervisning.

Ser man i stedet inklusion som en opgave, der kan løses tværfagligt, kan man hente megen viden, hjælp og sparring blandt pædagoger og børneterapeuter som allerede har en grundlæggende viden om børn med særlige behov.

Dette praktiseres allerede i enkelte kommuner med stor succes. F.eks. har man i Rebild kommune ansat ergoterapeuter med en særlig viden omkring børn som såkaldte trivselskonsulenter. De kan i kraft af deres faglige viden afdække barnets særlige behov og efterfølgende vejlede både forældre og lærer i, hvordan man ved en fælles indsats kan styrke barnets personlige, sociale og faglige udvikling.

I Radikale Venstre tror vi på, at en særlig tidlig indsats betaler sig.

Kategorier
Læserbreve

Hvad skal vi med KL?

Læserbrev i Randers Amtsavis, d. 26. oktober 2013 af byrådskandidat Ole Bjerring

 

Ole Bjerring
Ole Bjerring overvejer om KL har sin eksistensberettigelse

I de hektiske dage under lockouten i foråret var der en kort polemik i Randers Byråd om kommunens medlemskab af KL, Kommunernes Landsforening. Vi er derfor meget bevidste om, at Randers er medlem af den organisation, der skal varetage kommunernes interesser.

Op til kommunalvalget er jeg blevet provokeret til at spørge, hvad byen egentlig får ud af sit medlemskab?

Årsagen er, at KL her i efteråret gik sammen med Dansk Industri og Arbejdernes Erhvervsråd og foreslog en så drastisk ændring af 10. klasse, at der reelt var tale om en afskaffelse. Nok blev forslaget naturligvis udlagt positivt – som at det handlede om at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne, men reelt ville der blive tale om et 10. klasse tilbud, som var reserveret til de svage elever. Man skulle nærmest visiteres til 10. klasse.

Men landspolitikere – inklusiv undervisningsminister Christine Antorini – har over en bred kam sagt fra. Nok bør der laves nogle flere erhvervsrettede forløb i 10. klasse, men der skal ikke laves adgangsbegrænsninger, og 10. klasse skal ikke udelukkende være for dem, der skal på en erhvervsuddannelse.

Derfor tænker jeg, så det knager: Hvad gør KL i det selskab, og hvad får Randers ud af at have KL som talerør?

– Hvilken lokal interesse har Randers i, at unge bliver forhindret i at tage et ekstra skoleår til faglig og menneskelig udvikling? Uanset om det foregår i kommunalt regi, privat eller på en efterskole.
– Hvorfor skal de unge presses ind i uddannelsesforløb, de endnu ikke er afklarede på?
– Forslaget vil især ramme tilgangen til efterskolerne. Hvorfor vil KL forhindre de unge i at forfølge drømmen om et efterskoleår, som både forældre og unge oplever er ekstra værdifuldt netop i 10. klasse.

Jeg er ikke i tvivl om, at KL i sagen om 10. klasse arbejder direkte imod Randers Kommunes interesser. Vi må lytte til de unge – respektere deres valg og drømme i stedet for at presse dem igennem systemet. ”Må vi lige få lov at blive tørre bag ørerne?”, spørger de med et glimt i øjet, fordi de har et ønske om at blive stærke og selvstændige unge på hver deres måde.

 

Kategorier
Læserbreve

Radikale Venstre vil fortsat investere i børnenes fremtid

Læserbrev i www.byen.nu den 24. oktober 2013 af byrådskandidat Johanne Kristine Asmussen


Johanne Kirstine Asmussen, Langå
Johanne fastslår børnene fortsat har højeste prirotet

I Randers Amtsavis den 21.oktober efterlyser Claus Krogsholt fra Velfærdslisten svar på, hvorfor Radikale Venstre i byrådssalen ikke stemte for et forslag om at undersøge mugligheden for lokalaftale på lærerområdet. Det gjorde vi ikke fordi forslaget var komplet indholdløs signalpolitik. Forvaltningen er allerede igang med at undersøge muligheden og den egentlige beslutning kommer det byråd der tiltræder efter nytår til at tage.
Radikale Venstre var det første parti der bragte ønsket om fortsatte lokalaftaler op i byrådsalen. Det gjorde vi på byrådsmødet den 27. maj. Vi ved at det er helt nødvendigt, at lærerne har ordentlig tid til forberedelse. Børnene skal selvfølgelig have velforberedte og kompetente lærere.

Før sidste kommunalvalg sagde Radikale Venstre klart og tydeligt at børnene skal prioriteres højt. Det sagde andre partier også, men Radikale Venstre er det eneste politiske parti, der har levet op til dette. Vi har ikke stemt for de massive besparelser, der er sket på skoleområdet i indeværende periode – en af grundene til, at vi ikke har været med i nogle af budgetterne. Det kan spidskandidaten for Velfærdslisten – en frafalden SF’er – altså ikke gå til valg på.
Vi vil fortsat insistere på, at der satses målrettet på både de mindste børn og skolebørnene i årerne der kommer.

Kategorier
Læserbreve

Psykiatriplan skal laves om


Læserbrev i www.byen.nu den 23. oktober 2013 af byrådskandidat Hans Toftdahl


Hans Toftdahl, Assentoft
Toftdahl kræves mere fokus på de såbare borgere

Byrådet i Randers Kommune har i 2013 vedtaget en psykiatriplan, som er lavet uden nævneværdig indflydelse fra brugere og medarbejdere.

Planen indeholder et psykiatrihus, dvs. en centralisering af psykiatrien i kommunen, forskellige brugere skal samles under et tag. Dette betyder nedlæggelse af de meget forskellige brugersteder som Den grønne Gren, Løvetand osv. Og de skal samles på et sted. Dette giver utryghed og angst hos brugere.

I budget 2014 er der ikke afsat midler til psykiatriplanen, så brugere er endnu engang ladt i stikken, da de ikke ved, hvornår deres væresteder lukker , og hvad der reelt kommer i stedet.

Usikkerhed et det værste, man kan udsætte psykiatribrugere for. Usikkerheden kan i værste tilfælde forværre brugernes sindslidelse med øget medicinering og indlæggelser til følge.

Et krav fra Radikale Venstre er revurdering af psykiatriplanen, og revurdering af om det nu er den bedste løsning at lukke nævnte væresteder.

I hvert fald vil det være utilgiveligt, umenneskeligt og naivt, hvis Socialdemokraterne og støttepartierne tror, at et psykiatrihus kan laves som et discounttilbud.

Kategorier
Læserbreve

87 millioner kr. mindre til børnene i Randers!

Læserbrev i www.byen.nu den 15. oktober 2013 af borgmesterkandidat Mogens Nyholm

Ikke godt nok byrådsflertallet nedpriorirer børnepasning , konstarer Mogens Nyholm
Ikke godt nok byrådsflertallet nedpriorirer børnepasning , konstarer Mogens Nyholm

 

I dag tirsdag den 15. oktober er der i Amtsavisen en artikel om, at Dagtilbud Øst mangler to pædagogiske ledere. Forældre føler de forskelsbehandles i forhold til andre dagtilbud.

Radikale Venstre forstår forældrenes vrede.

Ingen tvivl om dette problem skyldes den nye dagtilbudsstruktur, hvor der er dannet fem super dagtilbud; som følge af to spare øvelser ved de seneste års budgetter.

Jævnligt hører man tillige klager fra forældre, der siger de aldrig ser den øverste leder, og han/hun er svær at komme i kontakt til mm.

Radikale Venstre i Randers Kommune har hele vejen taget afstand fra super-dagtilbuddene. Ulemperne er større end fordelene.

Hos Radikale Venstre har vi den holdning, at udgangspunktet må være, at den enkelte daginstitution skal have egen forældrebestyrelse og en daglig leder… og så er det i øvrigt også familie og erhvervsfjendsk at byrådsflertallet har mindsket åbningstiden med gns. 1½ time om ugen.

Vores børn er hjertet i samfundet. Det kan ikke ses i den politik byrådsflertallet – anført af borgmesterpartiet socialdemokraterne – fører. Ærgerligt Amtsavisen ikke fik en kommentar fra socialdemokraterne og støttepartiet de konservative i dagens avis.

Hånden på hjertet. De to partier har jo hovedansvaret for den førte børnepolitik. Hvor børnene jo i dag også betaler prisen for visse prestigeprojekters gennemførelse.

Hvis Randers byråd ville bruge lige så mange penge på børnepasning som landsgennemsnittet gør, så skal Randers faktisk årligt bruge 87.360.000 kr. mere på børnepasning (kilde Danmarks Statistik).

Denne kendsgerning sætter i høj grad byrådsflertallets nedskæringer hos børnene der seneste år i relief… i øvrigt skal Venstre også have et lille svirp, da de jo også har sagt Ja til de større prestigeprojekter – nedskæringer og prioriteringer Radikale Venstre ikke har støttet overhovedet. Vi har vist en anden og mere børnevenlig vej ved de seneste års budgetbehandlinger.

Kategorier
Politik

Budgettale for budget 2014 – 2017

Tak for ordet:)

Mogens Nyholm: Vedtagne budget er et sminket lig.
Mogens Nyholm: Vedtagne budget er et sminket lig.

Ved første behandlingen af budgettet gjorde jeg opmærksom på, at Radikale Venstre af en række væsentlige årsager ikke kunne være en del af et budgetforlig med det nuværende flertal i Randers Kommune. Og jeg gjorde opmærksom på, at der på en række punkter er en afgørende uenighed mellem på den ene side Radikale Venstre og på den anden side Socialdemokraterne og deres faste støtteparti, Det konservative Folkeparti.

Når man ser på den landspolitiske situation er det selvfølgelig både uforståeligt, unødvendigt og ærgerligt, men sådan er de politiske realiteter.

I Randers Kommune har fællesmængden mellem Radikale og socialdemokraterne aldrig væres mindre end i de seneste par år. Både politisk, økonomisk – og m.h.t. den sociale balance, som ligger for lavt.

I henhold til den kommunale styrelseslov skal byrådet hvert år vedtage et budget for de kommende 4 år, nemlig et egentligt årsbudget og budgetoverslag for de tre efterfølgende år.
Det forslag vi nu behandler opfylder formelt disse krav. Men reelt er perspektivet ikke 4 år, men snarere fire måneder! 

Formålet for budgetflertallet er alene at holde skindet på næsen indtil kommunevalget er overstået.

De barske realiteter er jo, at det nuværende flertal og den nuværende borgmester har kørt kommunens økonomi i sænk, samtidigt med at velfærden for børn, ældre og svage reduceres hvert eneste år.

Lidt brutalt sagt kan man karakterisere det foreliggende budgetforslag, som et sminket lig.

 Det bygger på en række usikre/urealistiske forudsætninger, der lige gør, at man kan holde skindet på næsen i form af en minimal kassebeholdning i de sidste år.

Heldigvis er der jo meget der tyder på, at vi efter valget har en ny borgmester, og et nyt flertal!

Som bekendt har en række partier – inkl. Radikale Venstre – meldt ud, at vi efter valget vil være parate til at genåbne budgettet.

Desværre er der jo ikke mange midler at gøre godt med. Pengene er jo brugt eller disponeret på prestigeprojekter, hvis væsentligste funktion er at sikre den siddende borgmesters genvalg…

PÅ en række punkter med støtte fra Velfærdslistes spidskandidat, Kasper Fuhr, som nu forsøger sig i rollen som velfærdens vogter. Lidt hult vil nogen måske sige… men mon ikke nogle af medierne og offentligheden også gennemskuer dette, i tiden frem til den 19. november.

En ting er meget bemærkelsesværdigt ved dette års budgetaftale, og som tydeligt fortæller borgmesteren fattes penge……I år er der ikke engang råd til gratis busser til pensionisterne for at sikre borgmesterens genvalg.
Der er kun råd til et ganske tyndt lag fernis for at camouflere Randers Kommunes dårlige økonomi. Og heldigvis er denne fernis genemsigtig. I hvert fald for de fleste, som evner eller tør forholde sig kritisk.

Radikale Venstre mener, der bliver brug for et uanmeldt kasseeftersyn straks i det nye år – uanset hvilken ny borgmester vi får. På en række punkter hviler budgetforslaget nemlig på urealistiske forudsætninger – selvfølgelig med det formål, at pynte på kasse-beholdningen, at puste kassebeholdningen op.

Der regnes – imod KLs anbefaling – med et fortsat ekstraordinært balancetilskud, og der regnes med urealistisk høje indtægter ved salg af jord og ejendomme. Blot for at nævne et par eksempler.

Man forventer boligsalg på 12 millioner kroner i 2014, stigende til hele 18 millioner kroner i år 2015 og fremefter. Urealistisk i forhold til aktuelle salg – medio september var der kun solgt for XX      millioner kroner i indeværende år.                PAUSE

Samme mangel på realitetssans ses på erhvervssalg, hvor der kalkuleres med indtægter på 12 millioner kroner i år 2014, og i alle overslagsårene.

Skal nævnes erhvervssalg medio september år 2013 kun udgjorde ca. 800.000 kroner…

JEG GENTAGER 800.000 KRONER.

Nationalbanken har fornylig dæmpet deres forventninger til væksten i Danmark i de kommende år. De forventer en vækst på 1,6 % i 2006 og kun 1,7 % i 2015.

Undskyld mig, kan borgmesteren forklare Radikale Venstre, pressen og offentligheden hvor budgetpartierne finder grobund for markant højere indtægter ved salg af jord til bolig og erhverv i de nærmeste år.
Jeg forventer et svar her i dag – et politisk svar, som Radikale også får mulighed for at give duplik på, her ved dagens debat…

Jeg gentager et politisk svar fra borgmesteren, her i dag. Nu må det høre op med, at forvaltningen altid skal rage kastanjerne ud af ilden for borgmesterpartiet. Det er altså ikke en opgave embedsmænd skal varetage…

Embedsmandsstanden skal være embedsmænd for hele byrådet, for alle byrådets partier. Og ikke kun for et snævert politisk flertals interesser.

Der bliver givet behov for nødvendige, men ubehagelige prioriteringer, når vi i den kommende valgperiode skal rette økonomien op efter den nuværende ledelse – eller mangel på samme! En nødvendig, men ikke nogen let opgave

Årets budgetproces har bekræftet mit udsagn ved førstebehandlingen, nemlig at de konservative – uvist af hvilken grund – er parate til at stemme for hvad som helst. Blot for at sikre Henning Jensen Nyhuus et flertal.
I dag kan vi konstatere, at konservative er socialdemokraternes vigtigste, og vel eneste, støtteparti. Utrolig liste K i den grad bakker op bag manglende politisk og økonomisk ledelse, hvor hullet i kommunekassen jo absolut ikke lever op til ansvarlig borgerlig politik.
Utrolig liste A i den grad har valgt så lav social balance til fordel for prestige-projekter.

I årets budgetforlig har vi set begrebet innovation indført i nye varianter, nemlig dækkende over banale spareforslag

En særlig form for innovation er, at S+K først tvinger forvaltningen til at lave en række spareforslag, for så at partierne bagefter selv optræder som redningsmand i forhold til biblioteker og fritidshjem. Ikke særlig klædeligt. Jeg tror ikke rigtig, at nogen hopper på den limpind mere…
Vi er jo nogen der husker, at samme øvelse blev gjort med eksempelvis Havndal Plejehjem ved tidligere budgetforlig.

Borgmesterpartiet og co. skal være glade for pressen ikke tager fat i dette politiske spind, som jo reelt handler om at manipulere med befolkninge

På baggrund af S+K sminkede budget aftale har Radikale Venstre fremsat en række ændringsforslag, hvis hovedsigte er at anskueliggøre konsekvenserne af det vi Radikale benævner det indgåede budget-forlis.

Det er ikke nogle særligt behagelige konsekvenser, men vi kan ikke løbe fra dem, hvis vi vil skabe reel velfærd for borgerne i Randers Kommune.

Den eneste varige løsning er en ny politisk ledelse i Randers Kommune fra 2014.

Ved tidligere budgetår har Radikale Venstre fremlagt egne budgetter.

I tidligere års radikale budgetter er børn, skole og sårbare borgere altid prioriteret højt, og prestigedelen har ikke haft nogen gang på jord; da hullet i kommunekassen ikke tillod dette.

At Radikale har haft ret i vores vurderinger ses jo tydeligt i dette års budget, og ved tidligere års budgetter. De har jo alle været budgetter, hvor velfærden er forringet markant, for at få råd til snor-klip og prestige…

Taberne ved socialdemokraternes og liste K´s politiske prioriteringer er bl.a. de mindste børn, skolebørnene samt kommunens mest sårbare borgere…                                 

Ved hvert budgetforlig bruger borgmesteren altid megen tid på at forklare, at ingen medarbejdere mister deres job… besparelsen sker ved naturlig afgang, lægger borgmesteren altid vægt på.

Og det er jo fint og menneskeligt… skal man vel forledes til at tro.

Men nej. Kommunes personale er også blandt taberne. De skal løbe stærkere, samtidig med visse opgaver ikke længere kan løses tilfredsstillende, og nogle opgaver må opgives.. Medarbejdernes motivation og arbejdsglæde er under stigende pres… nogle bukker under med sygdom, og andre vælger nye græsgange.

I år fremlægger Radikale Venstre det vi kalder et budget indspil.

Det er ikke et budget indspil vi vil stemme for.
Formålet med budgetindspillet handler som nævnt ene og alene om at synliggøre overfor borgerne i Randers Kommune, at budgetforliget er sminket, og den økonomiske sandhed forsøges skjult for kommunens borgere.
Den bedste chance for at bringe dette for skue, er ved i dag at fremføre nærværende radikale ændringsforslag, hvor vi jo fremlægger budgetkredsens forlig, og udtager forligets forskellige sminkestænger… sagt billedlig talt.

Men det er klart. Hvis radikale havde valgt at fremlægge budget som tidligere år, da ville de mindste børn, skolebørnene og de sårbare borgere, som altid have høj prioritet.

Radikale Venstre undlader at stemme ved alle forslag og ændringsforslag i dette års budget.

 Afslutningsvis. Tak til embedsmænd og kvinder for jeres indsats i budgetprocessen…