
Dansk madkultur skal være en del af daginstitutionernes madordninger…hvilket det selvfølgelig altid har været. Men Venstre og Dansk Folkeparti var/er ikke tilfredse med tingenes tilstand. De har brug for signalpolitik også benyttes lokalt.
Bestyrelserne ude i daginstitutionerne har (selvfølgelig) altid bestemt de daglige og nære ting i børnenes hverdag. MEN nu udstedes der altså et direktiv fra højeste sted. Flertallet DF og V har fremsat et “maddirektiv”, som børnenes forældre nu skal indordne sig under.
Se og hør Mogens Nyholms kommentar på tv 2 her til aften: Tryk her
Hvor er det liberale og tilliden henne i denne sag. Venstre argumenterede for at det handlede om en mindretalsbeskyttelse. Hvem er mindretallet… er det DF og deres vælgere? Ja det fremgik ikke klart i Venstres talestrøm, ligesom ingen ved hvad DF og V forstår ved dansk madkultur… ja det eneste der kan siges i den her sag er, at den mest sikre konsekvens af “frikadelle-direktivet” er at vores kommunes omdømme lider stor skade. Det skaber badwill; som kun omkonstitueringen kan måle sig med i så henseende.
Andre sager var på dagsordenen ved mødet mandag; bl.a. er en ny kulturpolitik vedtaget enstemmigt, hvilket glædede den radikale kulturudvalgsformand Mogens Nyholm. Endvidere blev en ny erhvervspolitik vedtaget, ligesom en plan for handicapområdet blev godkendt. Alle her nævnte sager med rigtig god borgerinddragelse – det kan IKKE siges at gælde mht. “Gris på gaflen for vores mindste børn”. Det er demokratisk underskud når det er værst.
Der er, og har længe været, udfordringer på familieområdet. Radikale Venstre har i lang tid talt for de løses, og dette kræver mere ambitiøs politisk bevågenhed… vilje til forbedringer og bedre budgetmæssig prioritering. Den prioritering har i den grad manglet fra især V og liste A i de forgangne år; desværre. Synd for de sårbare børn og unge. Egentlig også synd for medarbejderne, som arbejder under stort pres, hvilket skaber grobund for flere fejl i sagsbehandlingen end normalt.
Radikale og Venstre fremlagde et beslutningsforslag vedr. de 0-6 årige børn sammen med SF. Læs mere herom på siden i nær fremtid. Forslaget handler om vores mindste børn sikres bedre hverdag i Randers kommunes institutioner.
Red.
