Kategorier
Byrådet Politik

Byrådsmøde i morgen med radikale aftryk

Byrådsmødet i morgen: Vil Omann og Buhl og V-gruppen droppe egen stolthed til fordel for kommunens bedste?
Byrådsmødet i morgen: Vil Omann og Buhl og V-gruppen droppe egen stolthed til fordel for kommunens bedste?

I morgen er der byrådsmøde, og det er årets sidste.

Det er en MEGET lang dagsorden, og byrådsmødet kan meget vel komme til at få en varighed på 7-8 timer. En af grundene er, at partierne/listerne spiller ind med egne forslag. Nogle af indspillende skyldes helt sikkert det dårlige byrådsklima (læs omkonstitueringen!); der har fået visse byrådsmedlemmer ekstra  på krigsstien, og nogle af indspillende skyldes at forvaltningen fortjener byrådets opmærksomhed, så at sige; eksempelvis på familieområdet.

Radikale Venstre spiller ind med to forslag ved morgendagens byrådsmøde. Dels foreslår vi at borgerne i Gjerlev-Enslev får lov til at købe deres egen skole, så den bliver til en friskole. Dels foreslår Radikale at brandingprocessen udsættes til bedre tider i byrådet. At bruge 2.000.000 kr. til kommunebranding i en tid hvor klimaet i byrådssalen er historisk turbulent vil simpelthen være spild af gode skattekroner. Radikale Venstre vil hellere bruge pengene til at skabe attraktive rammer for skabelse af  kreative arbejdspladser. Det er et af fremtidens bedste væksterhverv. Bedre at vente med brandingen til byrådsarbejdet normaliseres. Læs mere omkring vores aflysning i Din Avis` fine artikel: TRYK HER

Antallet af arbejdspladser er stagnerende. Randers har brug for erhvervspolitisk nytænkning. Den nytænkning  spiller Radikale Venstre nu på banen. Der skal handles nu, det burde borgmester-partiets, som gerne kalder sig borgerlige, også indse… de to millioner kroner skal selvfølgelig bruges der hvor de gør nytte.

Desværre kan vi frygte at byrådsflertallets stolthed gør, at Radikale Venstres fine ideer ikke gennemføres, og den nytteløse branding iscenesættes. Det vil være synd og skam. Ligesom det vil være uretfærdigt for folkene i Gjerlev-Enslev om de ikke får lov til at købe deres egen skole, som vi foreslår.