
Næste radikale tour-by er Assentoft.
Assentoft var en del af Sønderhald Kommune før kommunesammenlægningen. I og for sig var der lagt op til Assentoft og byerne Uggelhuse, Floes, Langkastrup, Virring samt Fløjstrup skulle have været med i Norddjurs kommune. Men ligesom i Havndal var der stærke kræfter, der ikke ønskede dette. De ville være en del af Randers Storkommune. Byrådskandidat nummer 7 ved efterårets kommunevalg for Radikale Venstre Karin Blach var blandt disse kræfter. Og delingen af Sønderhald kommune lykkedes til fulde, og det med overvældende stemmetal.
Med sine 3360 indbyggere kæmper Assentoft med Langå om at være kommunens næststørste by. I de senere år er der sket en pæn byudvikling, og i byens østlige del udstykkes meget attraktive grunde, med god udsigt til Randers Fjord. Byen har en af kommunens største skoler, og her er hele to idrætshaller.
Byens handelsliv er ikke som det var engang, men attraktive dagligvare butikker findes, og byen har i mange år haft en meget rost slagterbutik.
En del erhvervsliv findes i byen, og kommunen har flere erhvervsgrunde byggemodnet, som blot venter på en iværksætter eller virksomhedsejer dukker op for at drive virksomhed.
I begyndelsen af år 2013 var Assentoft i oprør over at et flertal (anført af bl.a. socialdemokraterne) var tæt på at placere et biogasanlæg i byens baghave. Radikale Venstre rystede lige så meget på hovedet som borgerne i Assentoft og Romalt. Biogasværker skal selvfølgelig placeres der hvor leverandører af gylde findes; ikke mellem to forsæder til Randers by. Tude tosset, og utroligt visse partier seriøst overvejede dette.
Assentoft har i mange år været en stor idræt by, og har til tider været med i den lokale top inden for både fodbold og håndbold. I dag har fodboldherrerne valgt at slå sig sammen med naboerne fra Hørning, vel i håb om at rykke op i rækkerne.
Byen er blandt den ældste halvdel af befolkningen i Randers Kommune, især kendt for, at her boede den nu afdøde kloge mand i forrige århundredes slutning. Kristian Nygård hed den kloge mand, og han har hjulpet mangen borgere med hold i ryggen og des lige. Radikale Mogens Nyholm besøgte ham flere gange, da han i sine unge år spillede fodbold. Og det med gode resultater. Promoter Mogens Palle havde også en bokser der søgte hjælp hos Assentofts kloge mand; kunne man læse i Randers Amtsavis… det var dengang boksestalden fyldte Randers Hallen.
Den kloge mand boede på Vester Alle, og man drejede ad vejen til højre for hvor Mogens Nyholm er placeret af Randers` mest utraditionelle fotograf.
Næstformand og byrådskandidat nummer 5 for Radikale Venstre, ved kommunevalget til november, Hans Toftdahl bor i byen.

