
Radikales Tour de Randers tager fra Spentrup videre til nabobyen Gassum. Gassum er ligesom Spentrup en del af det tidligere Purhus Kommune. Byen er en typisk landsby, hvor sidste butik er tilbage, der er Kirke og dog, helt usædvanligt er der for nyligt kommet et aktivitets og kulturhus til. Ved b.la. frivillig arbejdskraft og økonomiske bidrag lokalt lykkedes det at få dette fine Kulturhus op at stå.
Radikale Tour kørere var ind i Brugsen for at tanke vand for at klare sommervarmen, og fik fortalt at lokale Purhus IF, for første gang i klubbens historie er rykket op i serie 2. Purhus IF er en sammenslutning af idrætslivet i Gassum og Asferg. Pludselig tilhører byens fodbold stolthed den lokale fodboldelite. Flot gået af den lille idrætsforening. Lykke til i fodboldens serie 2.
Gassum huser også Fedes Farm, som læsere af Randers Amtsavis længe har kunnet læse om i Amtsavisen. Fredes farm er en skole for unge, som har det svært i livet. Pt. er skolen nedlukket; især grundet uvilje hos kommunens socialdemokrater. De spændte desværre ben for et meget visionært “projekt sårbare og udsatte unge”, som var et meget attraktivt tilbud fra erhvervslivet til kommunens sårbare unge.

Projekt sårbare og udsatte unge var et hedt emne lige før sommerferien. Et projekt hvor Radikale Venstre jo var ihærdig medforslagsstiller til på det sidste byrådsmøde før sommerferien. Havde byrådet vedtaget forslaget havde kommunens meget sårbare børn igen fået mulighed for en undervisning der hjælper dem og deres fremtidsudsigt, samt Farmens fantastiske faciliteter udnyttes til gavn for disse unge mennesker. Og vi taler om sårbare unge som ikke kan rummes i normalundervisningen. De unge er ikke bare sårbare, de er meget sårbare. Også mht. få et rigtigt lønnet job som voksen. Og det tilbud gav erhvervslivet i det her fornemme projekttilbud.
Forhåbentlig vinder den sunde fornuft i den her sag. Læs mere om tilbuddet fra erhvervslivet: Tryk her
Der er lidt over 400 indbyggere i Gassum

