
Ved dagens byrådsmøde har Radikale Venstre bragt to sager på dagsordenen.
Første punkt handlerom lærernes arbejdstidsregler. Vi beder byrådets partier om at forholde sig til arbejdstidsreglerne i tiden efter 2014, når nuværende aftale udløber.
Vi spørger partierne om deres synspunkt mht. forberedelsestid i folkeskolens basisfag: dansk, engelsk osv. Hvor meget tid vil partierne give lærerne til at blive velforberedte og udvikle undervisningen. Efter lovindgrebet er der mange interessenter, der gerne ser klare meldinger desangående fra byrådets partier. Lige fra elever, forældre til personalet.
I dag får partierne mulighed for at melde klart ud.
Den anden sag handler om kommunens skrantende kassebeholdning, hvor Randers har den 5. ringeste kassebeholdning i kongeriget Danmark. Konst. borgmester bedes forholde sig til den barske kendsgerning, og forholde sig til den udvikling, som Radikale i Randers kommune længe har kaldt uansvarlig førerelse.
Red.
