Kategorier
Politik

BVS – beslutningsforslag udsat

RV-avisen for Randers kommune

Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre havde et fælles beslutningsforslag på byrådets dagorden sidste mandag.

Beslutningsforslaget drejede sig om, at give dagligvarebutikker på landet en hjælpende hånd, så dagligvarebutikker i kommunens mindre byområder, gives bedre muligheder for at klare sig i konkurrencen. Sagen fra den nye opposition blev udsat.

Læs sagen, der er udsat TRYK HER

Årsagen til udsættelsen er den simple, at Randers nye byråd nu endelig er oppe i kadence, med den konsekvens, at antallet af sager der skal behandles, forlænger varigheden af byrådsmøderne pænt meget.

I Randers byråd er der den uskrevne regel, at byrådsmøder afrundes kl. 22.00. De åbne sager, der ikke er behandlet på det sene tidspunkt, ja de udsættes til det følgende byrådsmøde. Dog skal det siges, at de sager der eventuelt udsættes, selvfølgelig er dem, som godt kan afvente nogle uger, før de behandles.

Måske læsere tænker, at det er en underlig regel, at stoppe før tid. De skal vide, at valgte byrådsmedlemmer har et arbejde ved siden af. Det er kun den til enhver tid siddende borgmester, der er på fuld tid. Derfor er det ganske fornuftigt at udsætte visse punkter, når byrådsmøder trækker ud… så de byrådsmedlemmer der er på arbejdsmarkedet, får mulighed for at få deres nattesøvn inden næste arbejdsdag kalder.🥱😴

Næste byrådsmøde er tirsdag den 26. maj.Normalt foregår byrådsmøder på mandage, men grundet pinsen, er det en tirsdag næste møde afholdes.

Kategorier
Politik

Vindmøller – solceller og stemmeafgivning

RV-avisen for Randers kommune

Forrige mandag stemte følgende partier og lister NEJ til et vedvarende energiprojekt i kommunens nordøstlige område.

Følgende partier, lister og enkeltpersoner stemte Nej til planlægning for mere energi fra vindmøller og solceller – vel og mærke energiformer der haster med at få planlagt og gennemført.

19 imod: A (Anne Hjortshøj, Jesper Gade), C (2), E (1), F (5), I (1), O (3), Q (2), Æ (3).

Altså. To af Socialdemokratiets 7 byrådsmedlemmer, De konservative, Velfærdslisten, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Østbroen og Danmarksdemokraterne afviste mere vind og solenergi; svarende til det årlige El forbrug i Aalborg, Esbjerg og Randers… cirka.

Søndag den 3. Maj (i søndags) kunne ses følgende i TV 2 News – tjek skærmbillede:

Bemærk underteksten i det dugfriske indslag: “Krigen har fået oliepriserne til at sige markant, mens der samtidig er risiko for stigende gaspriser. En udvikling…”

Den her skitserede udvikling lukker et stort flertal øjnene for, bevidst eller ubevidst.

Ros til især Venstre for deres stålsatte Ja i sagen, skal gives herfra.

Radikale Venstre italesatte de ord, som søndag kørte ind over TV 2 News nyhederne. Nemlig ordene om gaspriserne i nutid og fremtid.

Se ultrakort live optagelse herom nedenstående:

Kategorier
Politik

Ugen der gik i RV-avisen for Randers kommune

RV-avisen for Randers kommune


I denne uge er nyhedsstrømmen her i RV-avisen for Randers kommune præget af, at der var byrådsmøde mandag den 27. april.

I ugen, der snart er forbi, var der artikler på alle ugens dage.


Mandag den 27. april: Årsregnskab 2025 godkendes af Randers Byråd.
Tirsdag den 28. april: Ny brandstation i Sydbyen.
Onsdag den 29. april: Birch Ejendomme og Socialdemokratiet splittede Randers Byråd.
Torsdag den 30. april: 3 x procedureindspil fra Radikale Venstre på mandagens byrådsmøde.
Fredag den 1. Maj: SF-Randers: Velkommen i SMILEHULLET.
Lørdag den 2. maj: Flodbyen Randers og økonomimodellen + en artikel mere

Hvis ikke du fik læst alle artikler, kan du nå det endnu.

HUSK – flere nye dugfriske artikler kan læses i RV-avisen for Randers kommune i ugen der kommer🤗

RV-avisen for Randers kommune – nyheder på en radikal anderledes måde.

Kategorier
Politik

Regeringsforhandlingerne går ind i sin tiende uge

Den kongelige undersøger Mette Frederiksen holdt sig en “fridag” 1. maj, som jo er en vigtig mærkedag for hendes Socialdemokratiet.

Fridag eller ej, mon ikke den kongelige undersøger har haft kontakt til de regeringsduelige partier og eventuelle støttepartier.

  1. maj talerne har ikke gjort danskerne klogere omkring, hvilken regering den aktuelle kongerunde resulterer i… hvis den da ender med indgåelse af en regering?

Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen sidder objektivt set med hovednøglen til regeringskontorerne. OG DOG. Radikale Martin Lidegaards nøglering har helt klart også en nøgle med god vægtfylde, når dørerne til regeringskontorerne skal åbnes… Lykke kan reelt ikke danne regering alene med de røde og Moderaterne… trods alt.

Rent blåt flertal, ja det må vurderes ikke at have Lars Løkkes Rasmussens fokus. Det må han være for rutineret til… og for meget realpolitiker til at ville indgå. Skal det lykkes Modersternes formand, at danne en solid og stabil regering, så har han brug for den nøgle der befinder sig i Lidegaards nøglering… set her fra.

I øvrigt udtaler Martin Lidegaard fredag, at Radikale Venstre ikke ønsker gennemførelse af en formueskat – det er ikke det, de mindre virksomheder har brug for… samme holdning har Løkke.

Regerings-farverne i Randers kommune

Hvis det lykkedes den kongelige undersøger, at få dannet en centrum-venstre regering, ledet af Socialdemokratiet, kræver en styrkelse af Folkeskolen, at regeringskredsen finder finansiering på en anden måde end den Socialdemokratiet gik til valg på, konstaterer Lidegaard på DR nyhederne i går. For socialdemokraterne egen plan var jo at finde finansiering til folkeskolen gemmen øgede formueskatter.
En styrkelse af Folkeskolen har stor prioritet hos Radikaler Venstre. Det ved alle, der følger med i den politiske debat. I øvrigt holdes kortene pænt tæt til kroppen hos Lidegaard og co.

Spændende er det, om det lykkedes den første kongelige undersøger at danne regering, eller…

Kommer Kong Frederik den 10. til at finde en ny kongelig undersøger?

Kategorier
Politik

Flodbyen Randers og økonomimodellen

I Randers byråd har vi en liste, der kæmper for en Østbro, og er indædte modstandere af en Klimabro. Ja, listen er tillige indædte modstandere af kommunens største byudviklings-projekt Flodbyen.

Flere gange har listen haft opråb om, at de ikke kan se data i kommunens budgetter flugter de data, der ses i økonomimodellen for Flodbyen.

Mange gange har forvaltningen brugt timelønninger på listens spørgsmål om nævnte problematik. Læser man notatet om Økonomimodellen, under punktet vedrørende fremlæggelse Randers kommunes årsregnskab 2025, kan vi konstatere, at listen fremadrettet ikke behøver at bruge tid på at stille spørgsmål til budget og økonomi relationen mellem kommunens budget og økonomimodellen for Flodbyen; og hvorfor så nu det?

Flodbyen Randers` kontor – beliggende lige i hjertet af projektets etape 1.

SIMPELTHEN fordi, der i notatet for Flodbyens økonomimodel står følgende des angående citat: “Det skal understreges, at der ikke er direkte sammenhæng mellem økonomimodellensforudsætninger og Randers Kommunes økonomi, som den kan aflæses i det årlige budget og regnskab.
Budgetmæssigt er der i Randers Kommunens økonomi afsat en årlig anlægsramme til byudviklingsprojektet, og der fremsendes sager til byrådet, når der skal udmøntes midler fra denne anlægsramme” citat slut.

Det er jo tydelig tale for alle… med hensyn til sammenhængen mellem Flodbyens økonomimodel og kommunens budgettering, samt måden bevillinger gives på.

Flodbyen er et projekt med en varighed på 40 – 50 år. Det siger sig selv, at et så stort og langvarigt anlægsbudget som Flodbyen må deles op i flere etaper, samt finansiering indholdet i økonomimodellen over tid nødvendigvis må være mindre detaljeret, end detaljeringsgraden i en mindre boligudstyknings budget med et – to års varighed.

DLG siloer ved havnefronten – her påbegyndes Flodbyens etape 2, primo 2030` erne – antageligt.
Kategorier
Politik

SF Randers – velkommen til SMILEHULLET

Byrådsmødet i mandags sender SF-Randers en tur i SMILEHULLET… og hvorfor nu det?

Ja helt enkelt sagt, i mandags-byrådsmødet løber SF fra et klokkeklart løfte, de har givet til vælgerne under kommunevalget 2025. Her skal vi også huske på, at SF gerne kalder sig Danmarks grønne parti. På SFs hjemmeside læses bl.a. følgende citat: Men vi skal videre. Kul skal helt ud af energiforsyningen, og vi skal have udfaset olie- og gasfyr. Og så skal vi sikre, at udbygningen med vindmøller og solceller – og el-nettet –og udbygningen skal skal ske under hensyntagen til naboerne, skriver SF.

SF mener også, citat fra deres hjemmeside: Vi skal gå forrest i klimakampen med en ambitiøs klimapolitik

På byrådsmødet i mandags , havde Randers byråd et ambitiøst energiprojekt på dagsorden. Det handlede om planlægning for mere sol og vindenergi i Havndal og Sødring… en sag, der både handler om energisikkerhed og en håndsrækning til klimaet -SF Randers stemte Nej tak til dette. Trods gyldne løfter herom på deres hjemmeside og i valgkampen sidste år.

Vindmølle og solcelle projekterne, der var til for-debat, ville på sigt have givet el svarende til 120.000 – 130.000 husstandes årlige elforbrug. I Aalborg, er der 120.000 indbyggere… vi har altså med et tankevækkende SF-nej at gøre… igen, vi kan vel godt kaldes et klart SF-løftebrud til dem, der stemte på SF Randers ved kommunevalget november 2025.

SF, Danmarks grønne parti, der mener Danmark skal gå forrest i klimakampen, tja bumme lum bum.Der må gerne smiles.

Radikale Venstre stemte selvfølgelig klart Ja til mere grøn energi. Vores globale klima giver ikke plads til for megen tøven og populisme – der må handles. Det skylder vi de nuværende borgere på moder jord, og især de kommende generationer.

Danmark må gå forrest, og Randers er selvfølgelig en lille brik i løsningen. MEN Randers, Danmark og verdens lande må ikke tøve… som SF og co. gjorde i mandags. Små og store “brikker” må tages i brug… ikke sandt?

SF undskylder med, at den folkelige modstand i den nord-østlige del af kommunen var for stor. Tre ting modsiger det argument. 1. Beliggenheden i vores nordlige del af kommunen har gode vindforhold… vel de bedste i hele kommunen. 2. Der vil være nabo modstand mod vind og solenergi, uanset hvor møllerne eller solcellerne placeres i kommunen; i nutid og fremtid. 3. Sidst, men ikke mindst, i lovgivningen vedrørende vindmøller og solceller er der klare regler for hensyntagen til naboer og lokalområderne – disse hensyn vil ansøgerne i Havndal og Sødring selvfølgelig skulle følge, når endelig planlægning igangsættes. Klart, at det skal være sådan! Rigtigt set fra lovgivernes side.

SF Randers og deres alliancepartnere fra bl.a. DF og Danmarksdemokraterne siger nej tak til et meget fornuftigt og vigtigt projekt. Et projekt, der hvert år kunne have forsynet 120.000 – 130.000. hustande med el. Det svarer til Aalborg, Esbjerg og Randers` samlede el forbrug.

I en artikel set i Randers Amtsavis torsdag den 30. april, udtaler SF’s Rosa Yde Lykke, at SF-Randers er klar til udbygning med vindmøller og solceller andre steder i Kommunen – og hun påpeger, at det skal være steder, hvor vinden blæser…. Rosa Yde Lykke forsøger, få dage efter partiets Nej til et ambitiøst og klimavenligt energiprojekt (ikke særligt overbevisende), at forklare SF så sandelig går ind for mere vedvarende energi i Randers kommune. Suk hjerte….

Tja bum bummelum bum. Vindforholdene i kommunens nord-østlige del er vel de bedste i vores kommune. Derfor er SF-Randers` Nej i mandags, til opdatering af vedvarende energi i Havndal og Sødring området, ikke kun et løftebrud til partiets vælgere… det er totalt ulogisk, når man læser Yde Løkkes udtalelser i artiklen i Randers Amtsavis; i går.

I næste uge, vil der komme en opfølgende artikel om fordebatten vedrørende vindmøller og sol i Havndal og Sødring… her i RV-avisen for Randers kommune.
Nb. Radikale Venstre stemte Ja i sagen.