På denne side følger vi den kongelige undersøgers arbejde. I dag gør vi en kort status, og tænker højt og alternativt, omkring en mulig kongelig undersøger hentet fra midten i dansk landspolitik. Altså, det er et tænkt scenarium.
Mette Frederiksen (S) blev den 25. marts 2026 udpeget af H.M. Kongen som kongelig undersøger efter et folketingsvalg uden et umiddelbart klart flertal. Hun fik til opgave, at lede regeringsforhandlingerne for at danne en ny regering, efter at Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet (84 mandater) pegede på hende.
To mænd sidder placeret lige der i midten af dansk politik. Nemlig moderarternes Lars Løkke Rasmussen, og radikale Martin Lidegaard.
BEMÆRK den ene af de to mænd i midten af dansk politik pegede ikke på Mette Frederiksen… nemlig Moderaternes Lars Løkke Rasmussen. Manden med de afgørende 14 mandater.
Lars Løkke ser helt sikkert sig selv, som den ideelle kongelige undersøger.
Lige nu står de aktuelle regeringsforhandlinger i stampe, og Løkke sender signaler om, at en ny kongelig undersøger efterhånden er oplagt. Mon ikke han ser en person med bogstavet M i panden, som den mest oplagte undersøger? Nemlig han selv….
RV- avisen spørger, er Løkke mere oplagt end Martin Lidegaard? – hvis vi ser på, hvordan mandaterne faldt på valgdagen. Ikke nødvendigvis.
Kan Løkke danne en holdbar regering med mandater fra Borgernes Parti og Dansk Folkeparti… og så er der jo også kommet tre løsgængere til.
Borgernes Parti er svære at tage seriøse. Ydermere den Udenrigs og sikkerhedspolitik DF står for, må være svær at sluge for Løkke. Så hvor mange regeringsduelige mandater har Løkke egentlig til højre fra midten.
Venstre har 18. De konservative 13 og LA 16. Tillægges disse 47 mandater til Løkkes 14 mandater giver det 61 mandater.
Udover disse for Løkke 61 regeringsduelige partier, så består blå blok af 16 DF’ere, 10 Danmarksdemokrater, 2 Borgernes parti og så tre løsgængere. Kald dem støttepartier.
Det virker som mission impossible for Løkke, at få stablet en stabil og livsduelig blå regering på benene.
Den anden mand i midten af dansk politik Martin Lidegård har 10 mandater i sin kurv. Fratrækkes disse mandater fra Mette Frederiksens aktuelle 84, så er der kun 74 tilbage. Så centrum politikeren Lidegaards mandater har betydelig vægt og betydning, når rød bloks regerings mulighed vurderes.
Under valgkampen ytrede Lars Løkke, at Mette Frederiksen skulle overveje den tanke, at hun ikke nødvendigvis skal være statsminister i den kommende regering…
Hvis man laver det tankeeksperiment, at Løkke vil have et andet parti til statsministerposten end S, og det ikke nødvendigvis er ham selv, hvem er så mest oplagt? En fra hans forhenværende parti, næppe. En konservativ, næppe. En LAer, næppe.
Kan det være, at den anden mand fra midten af det politiske centrum, er en mere spiselig statsminister for Lars Løkke Rasmussen, end den nuværende kongelige undersøger?
En spændene tanke. En S, M og RV mindretalsregering, vil klart være reformorienteret, som Løkke kræver, den skal være.
Vigtigste støtteparti til venstre i salen vil være SF, og til højre side vil det i givet fald især være de konservative, Venstre Danmarks liberale parti, og måske også LA. Et eller flere af disse kan selvfølgelig også blive en del af regeringen.
Slut med en alternativ analyse, der har udgangspunkt i midten af dansk politik. Hvis det tænkte scenarie lykkedes, vil Lidegaard være den første B statsminister siden Hilmar Baunsgaards dage primo 1970` erne. Og den tredje i rækken. Vores første B-regeringsleder hed C. Th. Zahle.
Hvordan regeringen slutteligt sammemsættes ved ingen, ej heller den nuværende kongelige undersøger.
Mest sandsynlige scenarium er radikalt set trods alt, at vi radikale ender med en ordinær regeringsdeltagelse…
Mon ikke den radikale forhandlingsdelegation vil være i arbejdstøjet i flere dage endnu… ja i flere uger.
