Kategorier
Politik

Ugen der gik i RV-avisen for Randers kommune

I ugen, der snart er forbi, var der artikler på alle ugens dage.

Mandag den 19. april: Udvikling og erhverv – forbundne kar, ikke sandt?
Tirsdag den 20. april: Klimabroen og Randers Amtsavis.
Onsdag den 21. april: Centrums kongelige undersøger – Lidegaard eller Løkke?
Torsdag den 22. april: Dugfrisk Nordic Waste orientering til Byrådet. Lille lys i NW mørket ses + en artikel mere…
Fredag den 23. april: Den nye opposition fremlægger beslutningsforslag sammen (Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre).
Lørdag den 24. april: Radikalt læserbrev i dagspressen + en artikel mere…

Hvis ikke du fik læst alle artikler, kan du nå det endnu.

HUSK – flere nye og dugfriske artikler kan læses i RV-avisen for Randers Kommune i ugen der kommer🤗

Kategorier
Politik

Regeringsforhandlinger fortsætter mandag

Aktuelle regeringsforhandlinger fortsætter mandag.

Den kongelige undersøger Mette Frederiksen (S), har fået noget af knuden løsnet i indeværende uge. Lars Løkke er mere positiv, end da ugen begyndte.

Lars Løkke Rasmussen forlanger, at Moderaterne bliver betragtet som en del af indgåede velfærdsforlig fra 2006, samt forligets indhold står ved magt. Løkkes krav handler selvfølgelig om, at når der forhandles fremtidige forlig på velfærdsområdet, vil han have en ligeværdig position i forhold til forligskredsen fra 2006… som består af Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre, De konservative og Dansk Folkeparti.

Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 og sikrer bl.a., at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger. Det er et af de mest centrale forlig i dansk politik.

Radikale Martin Lidegaard meldte hurtigt ud, at Radikale Venstre er med på at sige OK til Løkkes ønske.

Martin Lidegaard was in Randers – aktuelt siger han Ja til Løkkes krav om velfærdsforlig.
Kategorier
Politik

Radikalt læserbrev om vedvarende energi

Et helt dugfriskt læserbrev kan læses i pressen i disse dage.

Mogens Nyholm har taget fat på en sag, som kommer på byrådsmødet mandag, nemlig en sag om planlægning af vedvarende energi ved Overgaard og Sødring.

Læs læserbrev TRYK HER

Læs sagen om Overgaard – Sødring TRYK HER

Kategorier
Politik

Den nye opposition fremlægger beslutningsforslag sammen

På byrådetmødet nu på mandag fremlægger Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre et fælles beslutningsforslag,

Forslaget handler kort fortalt om, at vi tre partier vil give lokalsamfundene udenfor Randers by mulighed for at bevare deres sidste dagligvarebutik i byen. Hvordan? Læs beslutningsforslaget.

Læs om de tre partiers fælles beslutningsforslag TRYK HER

Nedenstående ses Øster Tørslevs SPAR butik, som netop er lukket. En pæn stor landsby har mistet sin sidste dagligvarebutik…

Øster Tørslev købmandsbutik kort før påske – de sidste varer på hylderne sælges.
Kategorier
Politik

Dugfrisk Nordic Watste orientering i byrådsregi – lille lys i NW-mørket ses

I indeværende uge har Randers byråd fået en status over Nordic Waste situationen. En sag og sagskompleks Randers byråd kommer til at vende i år, ja i årtier.

I går blev bl.a. gennemførte afværgeforanstaltninger gennemgået, økonomisk status givet, ligesom der blev orienteret om juridiske elementer og problemstillinger.

Nedenstående ses liste over afværgeforanstaltninger. Som det ses, har kommunen virkelig haft nok at se til – ene alene på grund af en inkompetent og uetisk ledelse hos Nordic Waste og DSH Recycling.
Randers kommune har spillet sammen med staten på lange stræk, siden jordskredet skete i december år 2023. At Randers kommune har skullet løfte den trælse byrde, skyldes lovgivningen er skruet sammen på en måde, der betyder vores kommune er kommet på overarbejde – arbejdsmæssigt og økonomisk.

En af de lovbundne opgaver for kommunen er, at vi skulle redde Alling Å. Den del har også været hårdt arbejde, men vi ved nu, at det arbejde er endt lykkeligt. Se nedenstående:

Forvaltningen oplyser, at der på det ny-etablerede å-stræk efterfølgende er observeret odderspor og isfugl ved åen, og fiskene er vendt tilbage. En særdeles positiv historie i det triste og trælse Nordic Waste mørke. I dag, er Allinge Åen ved Ølst renere, end før jordskredets komme. Har bedre økologisk tilstand.

Forvaltningen gav tillige en kort juridisk status, hvor Randers kommune og staten kører parløb vis-a-vis Nordic Waste og DSH recycling. Bl.a. ønsker både kommune og stat at det i sidste ende bliver forureneren, der kommer til at betale. Der arbejdes på et hæftelsesgennembrud, har man i tidernes morgen kunnet læse i pressen.

Indtil videre har Nordic Wastes miljøsvineri kostet det offentlige ca. en 1/2 milliard kroner… vi lokale radikale håber hæftelsesgennem-
bruddet lykkes i årerne der kommer… for det varer nok nogle år før dette evt. sker.

Kategorier
Politik

Radikale forhandler lige nu

I skrivende stund forhandler Lidegaard og den radikale forhandlingsgruppe med den kongelige undersøger Mette Frederiksen.
Kl. 17.00 er det Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne der indtager forhandlingsrummet på Marienborg. Det er første gang siden 10. april, Løkke kigger forbi forhandlingsbordet.

Spændende om dagen i dag, er dagen hvor Mette Frederiksen får løsnet forhandlingsknuden jf artikel her på siden i formiddag, eller om Frederiksen opgiver forlig i denne “kongerunde”… og en ny kongelig undersøger skal udpeges til en runde 2.

De røde partier var på Marienborg først på dagen, altså før de to midterpartier kigger forbi den kongelige undersøger.