I indeværende uge har Randers byråd fået en status over Nordic Waste situationen. En sag og sagskompleks Randers byråd kommer til at vende i år, ja i årtier.
I går blev bl.a. gennemførte afværgeforanstaltninger gennemgået, økonomisk status givet, ligesom der blev orienteret om juridiske elementer og problemstillinger.
Nedenstående ses liste over afværgeforanstaltninger. Som det ses, har kommunen virkelig haft nok at se til – ene alene på grund af en inkompetent og uetisk ledelse hos Nordic Waste og DSH Recycling. Randers kommune har spillet sammen med staten på lange stræk, siden jordskredet skete i december år 2023. At Randers kommune har skullet løfte den trælse byrde, skyldes lovgivningen er skruet sammen på en måde, der betyder vores kommune er kommet på overarbejde – arbejdsmæssigt og økonomisk.
En af de lovbundne opgaver for kommunen er, at vi skulle redde Alling Å. Den del har også været hårdt arbejde, men vi ved nu, at det arbejde er endt lykkeligt. Se nedenstående:
Forvaltningen oplyser, at der på det ny-etablerede å-stræk efterfølgende er observeret odderspor og isfugl ved åen, og fiskene er vendt tilbage. En særdeles positiv historie i det triste og trælse Nordic Waste mørke. I dag, er Allinge Åen ved Ølst renere, end før jordskredets komme. Har bedre økologisk tilstand.
Forvaltningen gav tillige en kort juridisk status, hvor Randers kommune og staten kører parløb vis-a-vis Nordic Waste og DSH recycling. Bl.a. ønsker både kommune og stat at det i sidste ende bliver forureneren, der kommer til at betale. Der arbejdes på et hæftelsesgennembrud, har man i tidernes morgen kunnet læse i pressen.
Indtil videre har Nordic Wastes miljøsvineri kostet det offentlige ca. en 1/2 milliard kroner… vi lokale radikale håber hæftelsesgennem- bruddet lykkes i årerne der kommer… for det varer nok nogle år før dette evt. sker.
I skrivende stund forhandler Lidegaard og den radikale forhandlingsgruppe med den kongelige undersøger Mette Frederiksen. Kl. 17.00 er det Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne der indtager forhandlingsrummet på Marienborg. Det er første gang siden 10. april, Løkke kigger forbi forhandlingsbordet.
Spændende om dagen i dag, er dagen hvor Mette Frederiksen får løsnet forhandlingsknuden jf artikel her på siden i formiddag, eller om Frederiksen opgiver forlig i denne “kongerunde”… og en ny kongelig undersøger skal udpeges til en runde 2.
De røde partier var på Marienborg først på dagen, altså før de to midterpartier kigger forbi den kongelige undersøger.
På denne side følger vi den kongelige undersøgers arbejde. I dag gør vi en kort status, og tænker højt og alternativt, omkring en mulig kongelig undersøger hentet fra midten i dansk landspolitik. Altså, det er et tænkt scenarium.
Mette Frederiksen (S) blev den 25. marts 2026 udpeget af H.M. Kongen som kongelig undersøger efter et folketingsvalg uden et umiddelbart klart flertal. Hun fik til opgave, at lede regeringsforhandlingerne for at danne en ny regering, efter at Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet (84 mandater) pegede på hende.
To mænd sidder placeret lige der i midten af dansk politik. Nemlig moderarternes Lars Løkke Rasmussen, og radikale Martin Lidegaard.
BEMÆRK den ene af de to mænd i midten af dansk politik pegede ikke på Mette Frederiksen… nemlig Moderaternes Lars Løkke Rasmussen. Manden med de afgørende 14 mandater. Lars Løkke ser helt sikkert sig selv, som den ideelle kongelige undersøger.
Lige nu står de aktuelle regeringsforhandlinger i stampe, og Løkke sender signaler om, at en ny kongelig undersøger efterhånden er oplagt. Mon ikke han ser en person med bogstavet M i panden, som den mest oplagte undersøger? Nemlig han selv….
RV- avisen spørger, er Løkke mere oplagt end Martin Lidegaard? – hvis vi ser på, hvordan mandaterne faldt på valgdagen. Ikke nødvendigvis.
Kan Løkke danne en holdbar regering med mandater fra Borgernes Parti og Dansk Folkeparti… og så er der jo også kommet tre løsgængere til.
Borgernes Parti er svære at tage seriøse. Ydermere den Udenrigs og sikkerhedspolitik DF står for, må være svær at sluge for Løkke. Så hvor mange regeringsduelige mandater har Løkke egentlig til højre fra midten.
Venstre har 18. De konservative 13 og LA 16. Tillægges disse 47 mandater til Løkkes 14 mandater giver det 61 mandater.
Udover disse for Løkke 61 regeringsduelige partier, så består blå blok af 16 DF’ere, 10 Danmarksdemokrater, 2 Borgernes parti og så tre løsgængere. Kald dem støttepartier.
Det virker som mission impossible for Løkke, at få stablet en stabil og livsduelig blå regering på benene.
Den anden mand i midten af dansk politik Martin Lidegård har 10 mandater i sin kurv. Fratrækkes disse mandater fra Mette Frederiksens aktuelle 84, så er der kun 74 tilbage. Så centrum politikeren Lidegaards mandater har betydelig vægt og betydning, når rød bloks regerings mulighed vurderes.
Under valgkampen ytrede Lars Løkke, at Mette Frederiksen skulle overveje den tanke, at hun ikke nødvendigvis skal være statsminister i den kommende regering…
Hvis man laver det tankeeksperiment, at Løkke vil have et andet parti til statsministerposten end S, og det ikke nødvendigvis er ham selv, hvem er så mest oplagt? En fra hans forhenværende parti, næppe. En konservativ, næppe. En LAer, næppe.
Kan det være, at den anden mand fra midten af det politiske centrum, er en mere spiselig statsminister for Lars Løkke Rasmussen, end den nuværende kongelige undersøger?
En spændene tanke. En S, M og RV mindretalsregering, vil klart være reformorienteret, som Løkke kræver, den skal være.
Vigtigste støtteparti til venstre i salen vil være SF, og til højre side vil det i givet fald især være de konservative, Venstre Danmarks liberale parti, og måske også LA. Et eller flere af disse kan selvfølgelig også blive en del af regeringen.
Slut med en alternativ analyse, der har udgangspunkt i midten af dansk politik. Hvis det tænkte scenarie lykkedes, vil Lidegaard være den første B statsminister siden Hilmar Baunsgaards dage primo 1970` erne. Og den tredje i rækken. Vores første B-regeringsleder hed C. Th. Zahle.
Hvordan regeringen slutteligt sammemsættes ved ingen, ej heller den nuværende kongelige undersøger.
Mest sandsynlige scenarium er radikalt set trods alt, at vi radikale ender med en ordinær regeringsdeltagelse…
Mon ikke den radikale forhandlingsdelegation vil være i arbejdstøjet i flere dage endnu… ja i flere uger.
Lørdag den 18. april ses en artikel i RandersAmtsavis med overskriften “Randers tager næste skridt mod Klimabroen”. En artikel, der vedrører et punkt i førstkommende byrådsmøde – mandag den 27. April.
Avisen gennemgår kort sagens akter, og problematikker. Bl.a. kommer avisen ind på støj, natur og trafikale forhold ved broprojektet, ligesom artiklen nævner noget omkring tidsplan, detailprojekter og planlægning.
Avisen bruger, helt forståeligt spalteplads på økonomien, altså finansieringen af projektet. Her halter det, læses i artiklen, smil.
Man kan godt mene det halter, men det er nu ikke overraskende, at økonomi-delen ikke er helt på plads. Årsagen er, at kommuner i dagens Danmark ikke kan optage lån frit, heller ikke til store anlægsprojekter. Folketinget har for år tilbage besluttet, at der ej heller er låneadgang til større anlægsprojekter… så vores kommune må spare op til Klimabroen; og det er det, som Randers Byråd er i gang med.
Apropos finansiering af broen, så har Radikale Venstre i Randers Kommune den holdning, at staten må bidrage med et anseeligt beløb til Klimabroen. I Aalborg får de om x antal år en ny fjordforbindelse, hvor staten er en glad bidragsyder. En glad bidragsyder, ja det skal staten selvfølgelig også være, her hos os. Som Randers Amtsavis skriver, overvejes forskellige finansieringsmuligheder. Estimeret costpris for Klimabroen er 560 millioner kroner, læses af sagen. Ønskes der en broklap, ja så øges prisen med cirka 100 millioner kroner.
Summa summarum. Økonomien er en udfordring, men at udtrykke det på den lidt bastante måde, som vores lokale dagblad gør, om at finansieringen halter, er set herfra, ikke overraskende. For det er jo sådan pressen skriver; for ting skal problematiseres lidt mere end nødvendigt… for at give artiklen et pift, så avisens læsere fatter mere interesse, for det skrevne. Det kunne være en god ide, om alle interessenter i vores område i samlet flok begynder at kæmpe for, at folketinget og staten kigger Randers` vej, og giver regional bro-støtte, som de har besluttet at gøre i Aalborg.
Vi radikale vælger se lyset i tunnelen… eller skal vi sige på broen😉 Klimabroen er et af kommunens vigtigste udviklingsprojekter. Ja i bund og grund, er klimabroen mere presserende end det tredje spor på motorvejen mellem Aarhus og Randers… det er der desværre ikke mange lokale interessenter, der tør komme med opråb om. Flere profiler i vores kommune er enige med vi radikale i det standpunkt, ved vi. Deres næb er lukket, desværre. De tør nok ikke, sige det højt…og det er ærgerligt; for vores fællesskab.
På det seneste byrådsmøde kommenterede Radikale Venstre på sag 109, der handlede om centrale indsatsområder for Udvikling. Miljø og Teknik.
Radikales indlæg handlede bl.a. om erhvervslivets vigtighed; ligesom den den grønne omstilling blev vendt. Endvidere, blev der i indlægget diskuteret problemstillingen udvikling, og den økonomi der skal til.
Vil du have hele indlægget helt og udelt. Lyt og se liveoptagelsen fra sagen nedenstående:
For nogen tid siden foretog Radikale Venstre i Randers kommune, det vi kalder et hampskifte; et indholdsskifte. Vi tillader os nu at kalde vores hjemmeside for en avis, da vores indhold nu indeholder mere end blot radikalt stof, samt vi udgiver en artikel næsten dagligt. Altid vil der være noget at læse fredag, lørdag og søndag.
I denne uge har “spiseseddelen” haft følgende indhold:
Søndag: Om årets generalforsamling. Mandag: Lidt tanker om hvilken farve kommende regering i Folketinget kan få – sammenlignes med. “Regeringen” i Randers kommune. Tirsdag: :En artikel om et radikalt ændringsforslag, der kommer på dagsordenen i førstkommende byrådsmøde. Onsdag: Politikerlede og løsgængere. Torsdag: Byrådet – så øges sagstallet. Fredag: Badebyen i Nordbyen – et punkt på førstkommende byrådsmøde. Lørdag: Artikel om hvorfor befolkningsprognoser er vigtigt budgetstof.
Tidligere har der været en artikel, hvor en avis-status i Randers Amtsavis over byrådsarbejdet blev kommenteret. TIDLIGERE artikler kan læses ved at scrolle.
RV-avisen vil udvikles yderligere over tid.
Husk i morgen, og i de fleste af ugens dage vil der være artikler i RV-avisen. I kommende uge… i alle uger, smil.
