Kategorier
Politik

Radikale Venstre – first mover i storkommunens tid

RV-avisen for Randers kommune

I dag er dateringen den 1. juli. Sommer-måneden over alle sommer-måneder begynder. Meget i samfundet går mere eller mindre i stå… det gælder også på den “lokalpolitiske boldbane”. Altså der er ikke ligefrem stoftrængsel med hensyn til aktuel politik.

Kl. 9.09 artiklen i dag, har et noget andet indhold, end normalt. Blikket vendes mod fortiden, vi tjekker ind på memory lane; radikalt set. Vores blik vendes mod historiske kendsgerninger.

De kendsgerninger luppen nu rettes mod, er hændelser hvor Radikale Venstre i Randers kommune var first mover…

To eksempler gives. Et vedrørende valgkamp, og et vedrørende budgetstof i morgen.

Eksempel valgkamp
Det første valg til storkommunen blev afholdt den 15. november 2005. For lidt over 20 år siden.
Kommunevalgs afholdelse har ændre sig markant siden dengang. Antallet af plakater og trafikreklamer på gader og stræder er eksploderet, sociale medier er kommet til; blot for at skitsere udviklingen kort.

Ved kommunevalget 2005 var Radikale Venstre first mover til et markedsføringsprodukt, der i dag i den grad tages i anvendelse.

I 2005 købte Radikale Venstre en bus-reklame. Vores reklame var placeret på en af bybussernes linjer. Bagsiden valgtes fordi den var billigst… vi betalte nemlig selv regningen af private midler – et medlem betalte selv regningen for busreklamen. Det år var Radikale Venstre ene om at have reklame på en bus. Altså vi var first mover.

Radikales busreklamer blev i den grad bemærket. Ikke kun af borgere, men i sandhed også hos de andre partier. Ved det efterfølgende kommunevalg kom bl.a. Venstre og Socialdemokratiet massivt på busserne – om disse var finansieret af byrådskandidaters egne penge eller af sponsorer, ja det lader RV-avisen for Randers kommune op til dig selv gætte eller vurdere😉

Afsluttende kan der konkluderes, at busreklamer i den grad er kommet for at blive… og mon ikke nogle af de opstillede partier får sponsermidler fra gode venner af partierne…?

I morgen vil du kunne læse om endnu et tiltag, hvor Radikale Venstre var first mover. Dette eksempel er en budgetsag… for nogle år tilbage.

Nb. Det store B, lokalformand Søren Mikkelsen står op ad, er i øvrigt “sponseret”og lavet af en byrådskandidat for år tilbage.

Radikale Venstre ved det seneste kommunevalg.