Kategorier
Politik

Randers: Blåt byrådsflertal stemmer ulovlighed igennem

RV-avisen for Randers kommune

Endelig kan mam for alvor se en ny retning, som SF-Randers og konstitueringsflertallet proklamerede om morgenen , dagen efter valget.

Den nye retning handler om natur og lovgivning. De blå partier træder på naturen, og overtræder kongerigets love – og det bevidst. Træder på enestående natur.

Misseren handler om, at der er dele af bådfolket der klager deres nød, fordi der både ikke kan sejle i i Gudenåen vande mellem Randers og Langå. Det har fået Venstre til at tage sagen op… hvilket selvfølgelig er ok.

Til gengæld er det ikke i orden, at stemme et Venstre forslag igennem, som forvaltningen vurderer er ulovlig. De ønsker vores flod grødebeskæres og oprensning af sand, så bådejerne der har for dybe både, kan sejle på Gudenåen vand. Det har de blå partier – som eller altid italesætter landets love skal overholdes – nu taget initiativ til, at Randers Byråds flertal begår et eklatant lovbrud…. Hvorfor så nu det? Forvaltningen redegør for lovbruddet i et notat.

Blåt flertal… frækkere end politiet tillader?

For at kunne give tilladelse til en oprensning skal Kommunen træffe afgørelse inden for følgende lovgivningsområder

  • Naturbeskyttelseslovens § 3
  • Habitatdirektivet Natura 2000
  • Habitatdirektivet bilag IV-arter
  • Vandrammedirektivet – indsatsbekendtgørelsens § 8

Et faktum som klagenævnet også fremhæver i deres afgørelse, hvor klagenævnet bemærker, at der påkræves en § 3 vurdering og vurderinger i henhold til international beskyttelse.

Da disse lovgivninger og klagenævnets praksis inden for disse lovgivninger er meget restriktiv, er det forvaltningens vurdering, at det ikke er muligt at give tilladelse til, at Randers kommune kan gennemføre en oprensning.

Ikke nok med de blå begår et eklatant lovbrud. De stiller et forslag uden at anvise finansiering. Det er heller ikke noget man kan kalde borgerligt tråd. Forvaltningen nævner partiernes forslag vil koste i millionklassen.

Forvaltningen forslår et alternativ, nemlig afmærkning af sejlrenden (der i givet foretages et par gange om året), til en pris på 50.000 – 100.000 kroner.

Nej tak til afmærkning af sejlrenden fra Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Erik Bo Andersens Østbroen.
Nævnte partier er enige om lovbrud og forbrug af penge i millionklassen – samt de er ligeglade med forringet kvalitet af flodens natur og fauna.
Frank Nørgaard udvalgsformand for Miljø og Teknik – og dermed naturen i Randers kommune – markerede sin støtte til forslaget med ordene, at vores flods fisk nok er ligeglade med hvor højt de svømmer. Ordene kan kun ses som foragt for natur og fauna, som et negativt natursyn hos den af flertallets valgte naturvogter.

Randers kommunes smukke flod.

“Tillykke” til det blå flertal – endelig ses konturerne af en den ny retning, de (undtagen Venstre) sammen med SF-borgmesteren har bebudet vil komme.

SF- Randers – ja de ser nu et byrådsflertal, hvor de ikke er med. Ser vi allerede konturerne til et fremtidigt budgetflertal? – uden om borgmesterpartiet. Ind til videre blæser svaret i vinden…

Læs sagen om lovbrud TRYK HER

DF’s Frank Nørgård – tilfører klart kommunen et vildere Randers… byråd.