Kategorier
Politik

Læserbrev: Ældre-signaler må opfanges

3. Karin Blach
Karin Blach

Ældre-signaler må opfanges

I år ses et underskud i omegnen af 10 mio.kr.

Radikale Venstre mener, at underskuddet er et signal, der må tages alvorligt.

Vi må altid ind og overveje hvilke behov, der er opstået, som gør budgetter ikke overholdes. En forklaring her er jo nok, at der bliver flere ældre; og det er jo en udvikling, som vi også må tage højde for ved budgetlægningen i årerne der kommer.

Men der kan jo også være andre delforklaringer, vi må tage højde for, hvis de ældre skal have et godt liv. Derfor er det vigtigt, at de ældres behov altid er i fokus hos byrådets partier.

Vi skal vedvarende have fokus på ældre-udfordringerne, så byrådet reagerer i tide, således de ældres behov opfyldes bedst muligt. Til det fokus hører også, at vi bruger de gode erfaringer, som vi kan samle op fra andre – ældrevenlige – kommuner.

Dertil vil jeg genfremsætte mit ønske om, at de ældre i fremtiden møder færre SOSU assistenter. Det vil give større tryghed for den ældre borger, samt give bedre trivsel for både de ældre og SOSU assistenterne.

Det er vigtigt ældresignaler opfanges i tide, og der handles. Det skylder vi vores ældre borgere.

Jeg kan konstatere, at budgetflertallet – Venstre + Dansk Folkeparti – ikke har nok fokus på de ældres liv i budget 2018-2021. I årerne 2019-2020 har de ikke budgetteret flere penge overhovedet trods stigende behov!!

Karin Blach, nr. 3 på liste B

 Karin Blach

 

Kategorier
Politik

Læserbrev: Skrantende velfærd kræver budget 2018 åbnes

5. Hans Toftdahl
Hans Toftdahl

Skrantende velfærd kræver budget 2018 genåbnes

Budgetforligskredsen Venstres og Dansk Folkepartis budget for næste år bliver helt sikkert genåbnet… vores skrantende lokale velfærd stiller krav herom.

Familieafdelingen – der har ansvaret for vores mest sårbare børn får nødvendige hjælp og støtte – har et underskud på 52 mio. kroner, som Venstre og DF ikke håndterer og reelt fejer mere end 32 mio. kr. ind under gulvtæppet til efter kommunevalget; nøjagtig samme mønster iagttages bl.a. for Voksne med særlige behov.

Ældreområdet er økonomisk udfordret i de kommende år; det lukker Venstre og Dansk Folkeparti reelt også øjnene for i deres forligsbudget.

Både de mindste børn (0-5 årige) og skolebørnene trænger til pænt et løft og et pænt løft ses heller ikke Venstres og Dansk Folkepartis budget… det løft skal gives næste gang, der er budgetforhandlinger.

Radikale Venstre fremlagde vores eget budgetforslag 2018-2021 i oktober, og var det vedtaget havde der i højere grad været taget hånd om nævnte velfærdsudfordringer.

I Venstres og Dansk Folkepartis forligsbudget er der som nævnt fejet flere alvorlige velfærdsudfordringer ind under gulvtæppet til efter valget. Udfordringer der nødvendigvis skal løses. Derfor tror Radikale Venstre, at der i løbet af år 2018 bliver nødvendigt at genåbne budgettet på velfærdsområderne. Radikale Venstre spiller gerne med… der er altså velfærdsområder, hvor vi ikke må svigte.

 

Hans Toftdahl, nr. 5 på liste B

 

Kategorier
Politik

Læserbrev: Vores børn. Din fremtid

4. Morten Kjær Sørensen
Morten Kjær Sørensen

Vores børn. Din fremtid

Som far til to mindre børn, er det klart børneområdet er et vigtigt politisk fokusområde for undertegnede.

Hos Radikale Venstre siget vi: Skab muligheder: Giv børnene nok. Radikale siger også, at vi skal dyrke drømme, og give alle unge en uddannelse.

Det er også grunden til Radikale Venstre i den grad prioriterer de mindste børn og skolebørnene i vores politiske arbejde. Vi mener oprigtigt, at vores folkeskoler skal have så høj en kvalitet, at skoletilbuddet er attraktivt for alle forældre. Sådan er det desværre ikke i dag.

Øget attraktivitet kræver, at der investeres mere i vores børns skolegang – mere end Randers Byråds flertal gør i dag. Derfor afsætter Radikale Venstre anseligt flere millioner på børnene i vores budgetforslag 2018-2021, end både socialdemokraterne og Venstre/DF gør i deres budgetter.

Vi siger nemlig: Vores børn. Din fremtid. Vi mener, at børns og de unges uddannelse er en meget vigtig drivkraft til bevarelse af Danmark som et velfærdssamfund.

Radikale Venstre mener også, at der skal sættes massivt mere ind hos førskole børnene (0-5 årige), så børnene gøres mere parate stil skolegang – det handler om tidlig indsats skal starte her, fordi det virker bedst her.

Radikale Venstre i Randers Kommune beklager Venstres og Dansk Folkepartis for lave prioritering af vores mindste børn og skolebørnene, ligesom vi er totalt uforstående overfor at VLAK- regeringens 2 procentbesparelser på uddannelsesområdet – det er den forkerte vej at gå!

Morten Kjær Sørensen, nr. 4 på liste B

Kategorier
Politik

Læserbrev: Nærhed, ordentlighed og samarbejde

Poul Rubach
Poul Rubach

Nærhed, ordentlighed og samarbejde

Når jeg læser forskellige byrådsmedlemmers reklamer og indlæg fra Venstre, Dansk Folkeparti og socialdemokraterne er en ting påfaldende. Ordene Nærhed, Ordentlighed og Samarbejde går igen.

Det bemærkelsesværdige er, at ordene markedsføres af politikere og partier, der har lukket fem skoler, flyttet flere overbygninger på skolerne… af politikere, der deltog i den uacceptable (lukkede) skolestrukturproces.

Selv blandt politikere fra DF og Venstre, der er løbet fra en underskreven (konstituerings)aftale benytter sig af ordene ordentlighed og bedre samarbejde. Et aftale brud, der i den grad har forværret samarbejdet i byrådssalen, forlænget byrådsmødernes varighed markant, og forringet takt og tone på begge sider i byrådssalen. I øvrigt synes jeg, at det er påfaldende, at hele fem socialdemokrater ikke stemte imod omkonstitueringen. Hos Radikale Venstre går vi til valg på: åbenhed, ærlighed, nærhed og ordentlighed. Radikale Venstre sagde klart Nej til omkonstitueringen, hvor tre udvalgsformand mistede deres politiske poster. For os handler det nemlig om at en aftale er en aftale – kald det ordentlighed og god takt og tone.

Skolelukninger i og udenfor Randers sagde vi radikale klart Nej til; for os handler det om at vi mener det alvorligt, når vi taler om nærhed, åbenhed og ordentlighed. Venstre, socialdemokraterne og DF var også bannerførere for skolelukningerne (centraliseringen) og den lukkede proces.

Politiske paroler ved valg er intet bevendt for borgerne. Politiske partier skal måles og vejes på de handlinger og beslutninger der tages i byrådssalen. Intet andet. Det tror jeg mange vælgere går til valg på… politiske slagord og paroler, der efterfølgende ikke overholdes i byrådsarbejdet, kan ikke bruges til noget som helst i hverdagen.

Det har mange vælgere måttet sande i de seneste fire år…

Poul Rubach
Nr. 2 på liste B

Kategorier
Politik

Mød Morten Kjær Sørensen i dag

4. Morten Kjær Sørensen
Morten Kjær Sørensen, byrådskanddat

I går var der hele fire vælgermøder. Kl. 16.00 var Karin Blach radikales kandidat på et af Amtsavisens pølsetræf.

Kl. 19.00 var hele tre af vores kandidater ude at forsvare den radikale fane. Poul Rubach var i Øster Tørslev, Mogens Nyholm var på besøg i Randers lærerforenings lokale, mens Morten Kjær Sørensen tog fat i sin hjemby Bjerregrav.

I dag er der et arrangement, arrangeret af LO, oppe på Nørrevangsskolen, hvor alle partier har en stand. Her er der selvfølgelig mulighed for at møde radikale kandidater.

I eftermiddag deltager Morten Kjær Sørensen i et vælgermøde på Cafe Von Hatten. På cafeen er der en unge-valgfestival, der begynder kl. 16.00

I morgen kan borgerne møde Radikale kandidater på pladsen ved Rådhuset og Niels Ebbesen mellem kl. 10.00 og ca. 13.00.

Red.

 

Kategorier
Læserbreve

Læserbrev: Velfærd: Forskellen på dem og os

1. Mogens Nyholm
Mogens Nyholm

Velfærd: Forskellen mellem os og dem

Den 21. november er der kommunevalg. Ordet er nu vælgernes.

For mange vælgere er de ældre og børnene vigtige valgtemaer.

Radikale Venstre har lavet en sammenligning mellem vores budgetudspil, forligskredsens samt socialdemokraternes på to velfærds kerneområder: Børnene og De ældre.

Ved budgetbehandlingen for Budget 2018-2021 fremlagde Radikale Venstre nemlig vores eget budget, ligesom socialdemokraterne gjorde det. Venstre og Dansk Folkeparti havde et fælles budgetudspil, og det er det budget, der gælder for Randers Kommune til næste år.

Hos de ældre (omsorgsdelen) afsætter socialdemokratiet mest over hele perioden. I år 2018 afsætter Hansen og co. 5-6 mio. mere end Radikale og Venstre. I årerne 2019-2021 afsætter socialdemokraterne 6,5 mio. mere end de Radikale og hele 12. mio. mere end Venstres og DFs forligsbudget gør.

Hos børnene er fokusset størst hos de radikale (0-5 årige børn, skolebørn og de sårbare). I 2018 ville Radikale bruge ca. 20 mio. kr. mere end Venstre/DF og 6 mio. mere end socialdemokraterne. Nogenlunde samme forhold ses i år 2019. I år 2020 og 2021 ville Radikale Venstres budget – hvis det var blevet vedtaget – have givet 28 mio. kr. mere end socialdemokraterne budgetudspil, og ca. 32 mio. kroner mere end det budget Venstre og Dansk Folkeparti vedtog sammen. 32 mio. kr. ville altså give mulighed for megen omsorg og opmærksomhed til børnene, samt give reelt råderum til tidlig indsat.

Valget er klart på kernevelfærden. Socialdemokraterne prioriterer de ældre mest, og hos børnene er Radikale Venstre klart mest ambitiøse. Venstre og DF prioriterer fastholdelse af skatter højere end mere velfærd, hvor Radikale og socialdemokraterne begge taler for lidt højere skatter, for at få råd til mere velfærd; og det er faktisk tiltrængt… Venstre og DF har faktisk fejet en del velfærdsudfordringer ”ned under gulvtæppet” til efter kommunevalget. Alt i alt. Så enkelt er valget for vælgerne med hensyn til kernevelfærden i de næste fire år.

Sammenligningen kan ses på vores hjemmeside under menupunktet Budget 2018

Mogens Nyholm
Nr. 1 på liste B