Kategori: Politik

RV-avisen for Randers kommune

I pænt mange år har socialområdet været kommunens smertens barn, rent økonomisk.

Lad det være sagt tydeligt. Gode sociale forhold, “hvor få har for meget, og færre for lidt” (Grundtvig citat), kendetegner det danske velfærdssamfund… og lad det vedblive sådan.

Når det er sagt, så viser fakta, at Randers byråd hurtigt skal iscenesætte tiltag på socialområdet, så færre har brug for samfundets hjælp, og flere kommer ind på arbejdsmarkedet. Hvidbogens ord og tale er tydelig i så henseende.

Sidste år afskrev Randers byråd en gæld socialområdet havde til den kommunale fælleskasse – mere 200 millioner kroner, lød beløbet på. For at stoppe socialområdets økonomiske blødning må der handles. Gør vi ikke det, ja så kommer vi igen til at afskrive gæld på socialområdet, med få års mellemrum.

En af de største knaster på området er, at Randers kommunes andel af mennesker på sociale ydelser er højere, end kommunens andel af borgere i Danmark. Det faktum koster kommunekassen, bl.a. fordi statens finansieringsordninger reelt staffer kommuner, der kendetegnes ved at have forholdsvis mange borgere på indkomstoverførsler.

Fakta:
Randers kommune udgør 1,67% af Danmarks indbyggertal.
Randers kommune andel af borgere på indkomstoverførsler udgør 2,13% af udgifter på landsplan

Statens finansielle ordninger på socialområdet, er en vigtig grund til, at vi får fat i de 1.000 unge, som nævnes i hvidbogen. Unge der hverken har arbejde eller er under uddannelse. Får vi fat i dem, giver dem en hjælpende hånd til fremtidigt arbejdsliv, brydes en af kilderne til vores økonomiske udfordringerne på socialområdet.

Tiltag så flere af 25-65 årige borgere også indtræder på arbejdsmarkedet, er selvfølgelig også en del af løsningerne, der må findes frem af værktøjskassen.
Kommunen har taget de første skridt for de unge, bl.a. ungeløftet, men flere tiltag må tages for både de yngre og mere modne borgere i den arbejdsdygtige alder… ellers forsætter kommunen med at have sociale budgetter, som æder velfærd på andre kernevelfærds områder.

Det er klart, at i skattestop-tider vil ekstra økonomiske byrder på socialområdet betyde, at vi som kommune har forholdsvis færre penge til andre kerne-velfærdsydelser, sammenlignet med andre kommuner. … i Hvidbogen nævnes tallet 400 millioner kroner… altså færre penge til børnene, skolerne, de handicappede m.fl.

Gentager. Vi skal have stoppet kilderne til, at forholdsvis flere af vores borgere er på overførselsindkomster – vi skal noget tættere på en beskæftigelsesfrekvens, der svarer til den andel vores kommunes indbyggertal udgør i forhold til landsniveauet.

Det her handler ikke kun om kommuneøkonomi. Det handler i den grad også om, at når flere af vores borgere hjælpes på vej til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, vil det have positive indvirkninger på deres liv. Det betyder jo, at de vil få bedre økonomiske betingelser i deres daglige liv – en bedre fremtidsudsigt. Den retning er rent faktisk rigtig positiv socialpolitik; så at sige… og det flugter opstillede mål i Hvidbogen.

Mogens Nyholm
Radikalt byrådsmedlem

RV-avisen for Randers kommune

En anden stor økonomisk klump på borgernes ønskeliste er idrætsfaciliteter. Her er der masser af ønsker, både i og udenfor Randers by. De frivillige vil selvfølgelig gerne have bedre forhold for deres medlemmer; helt forståeligt.

Begynder vi i Randers by, ja så er der ambitioner og drømme i alle storbyens forstæder, kan det konstateres.
Vorup ønsker en motorikhal; og på lang sigt en skøjtebane. Kristrup vil gerne nedlægge deres stadion og baner i bydelens kerne, og flytte det hele ud på Tirsdalens skoles arealer. Hornbæk drømmen om, at deres bevægelseshus etape 2 støttes med millionbeløb de kommende tre år – så foreningen får muskler til at søge fonde ( fonde kræver ofte kommunal medfinansiering!). Helsted mangler fodboldbaner, og det gør Hornbæk faktisk også. I Dronningborg er en ny idrætshal i den kommunale pipeline – da den gamle er nedlukket fuldstændigt grundet nedstyrtningsfare. RGF har også ønsker i “gymnastiktasken”. Randers hallen har tillige et stort vedligeholdelses efterslæb.

Fortædernes (+ Randers Hallen) ønsker vil tilsammen koste kommunen mange gange indeværende valgperiodes samlede rådighedsbeløb. I hvertilfald mere end 15 gange…

Går vi uden for Randers By, så er der ønsker om bl.a. kunstgræs-fodboldbaner. Assentoft, Langå og Øster Tørslev er i pipelinen. Værum drømmer om et fælleshus. Nævnte landsbyers ønsker er selvfølgelig på meget mindre udgiftsniveau, end nævnte forstæders projekter… i omegnen af 10 -12 millioner kommunale kroner vil de vel koste tilsammen, skønnet. I landbyerne rundt omkring er der selvfølgelig også andre landsbyer, der har ønskesedler… også ønsker, der vedrører andre emner end idrætsområdet.

Randers er en stor kommune, men alle her nævnte ønsker er umulige at opfylde. Mest realistisk er vel, at en landsby eller to får en kunstgræsbane i indeværende valgperiode. Forstædernes meget ambitiøse og langt dyrere ønsker, ja det kræver et langt sejt træk i mange år (i flere valgperioder) før alle bliver glade…er det ærlige svar… og mon ikke mange borgere og foreninger ved det inderst inde, smil. Også selv om dele af finansieringen af projekterne bliver finansieret af eksterne midler, som f.eks. af fonde.

NB. Vorup FB har brugt det seneste års tid på at skrive, og fremlægge foreningens visioner. Det er et flot arbejde. En af visionerne er en ny skøjtehal. Den skal have en radikal bemærkning med herfra.
Lige siden storkommunens begyndelse (år 2007), har Radikale Venstre italesat, at en by af Randers’ størrelse bør have en skøjtehal. Ind til videre har det kun væres et radikalt ønske i byrådssalen. Med Vorups visionspapir og tanker, kan man håbe andre partier på sigt vil være med til, at storbyen Randers får en skøjtehal. Vorup byder nu rosværdigt op til dans.

Jeg har for en del år siden talt med to topledere i ishockey unionen. Unionen har et stort ønske om, at Randers kommune får en skøjtehal… som Silkeborg fik for cirka et årti siden.

Visioner er jo ikke her er nu… det er med det lange lys. Lad os håbe Vorups drømme om skøjtebane, lykkedes en gang i 2030` erne. Det vil være godt med en ny idrætsgren eller to.

Mogens Nyholm
Radikalt Byrådsmedlem

RV-avisen for Randers kommune

Resten af denne uge står i budget-forhandlingernes tegn – vel og mærke næste års budget, som Randers byråds politikere skal til forhandle på plads. Altså, der vil være budget-artikler til og med på lørdag – betragt lørdag som finale-dagen; dagen hvor der konkluderes på ugens øvrige budget-artikler, samt vurderes kort på chancen vi radikale kommer til at indgå i budget 2027 – 2030.

Ideen med ugens budgetføljeton er at give borgerne klarhed over de budgetprocesser, som foregår i de politiske partikamre og byrådet (kald det borgerservice), ligesom der også gives indspil om Radikale Venstres tanker omkring de forestående budgetforhandlinger.

I dagens artikel tager vi fat på et udpluk af ønskelisten. En ønskeliste, der er enorm (cirka 1/2 milliard kroner), når det erindres, at byrådet arbejder under den præmis, at der kun er ét rådighedsbeløb på knap 17 millioner kroner i de kommende fire år, samt det erindres, at der er skattestop i Danmark. Kunne skatten stige, ja så var det noget nemmere at lægge kommunale budgetter, men den mulighed har byrådet ikke. Der har været skattestop i vort land siden år 2001.

I fredags var der her i RV-avisen for Randers kommune en indledende artikel om budget, hvor nævnte rådighedsbeløb er indeholdt. TRYK HER, hvis du vil tjekke den ud.

I dagens kommentarer sætter vi luppen på cykelstier. Her er der flere ønsker, både i og uden for Randers by. Vi ser først på landsbyernes ønsker. Disse er blevet grundigt beskrevet i vores lokale dagblad Randers Amtsavis.

Den 21. august er der en to siders artikel, hvor hele syv landsbyer iscenesætter sig selv i prioriteringen af cykelstimidler. Landbyerne er Ålum, Hørning, Helstrup, Fårup, Uggelhuse, Langkastrup og Gassum.
Eksempelvis. I dag er der cykelsti mellem Hornbæk og Tånum, og borgerne i Ålum drømmer om at den forlænges til deres landsby. Alle landsbyer efterlyser bedre trafiksikkerhed for de bløde trafikanter.

Desuden er der ønsker i bl.a. i Vorup (kvægtunnelen) og borgerne i Tebbestrup har også en ønskeseddel.
I Tebbestrup er de glade for bybussen kigger forbi, men de ser gerne byens borgere kan cykle mere sikkert til Vorup…. flere ønsker rundt omkring i Randers kommune kunne nævnes.

Alene de syv landsbyer., der er gennemgået i artikelform hos Randers Amtsavis, vi koste 2-3 gange rådighedsbeløbet i de fire år, måske mere. Det siger sig selv, at alle ønskerne ikke kan opfyldes i de nærmeste år; måske kan et af ønskerne opfyldes i indeværende valgperiode… hvis man er positiv og optimistisk.

Det var alt for i dag. I morgen behandles et andet stort emne fra borgernes ønskeliste. Udkommer selvfølgelig klokken 9.09 – sådan er det her i RV-avisen for Randers kommune.

Mogens Nyholm
Radikalt byrådsmedlem

RV-avisen for Randers kommune

De blå partier i Randers byråd vil have bedre forhold for motorbåde, koste hvad det vil… af natur. Mandag i sidste uge var sagen på byrådets dagsorden. Den nåede ikke længere end til procedure. Her blev blev det besluttet, at sende den tilbage til Miljø og Teknik udvalget, som allerede har behandlet motorbådssagen en gang. Det er Venstre, der i tidernes morgen har sat sagen på dagsordenen.

Det er således anden gang byrådet behandlede motorbåd-natur sagen. Første gang bad byrådets flertal (en 16-15 afgørelse) Miljø og teknik udvalget om tage sagen op, så motorbåde gives mere dybde (gennem oprensning af sandet). Et flertal i Miljø og Teknik udvalget besluttede efterfølgende, at forvaltningen ikke skulle arbejde videre med ønsket om oprensning af Gudenåen.

Så derfor endte motorbåds-sagen i byrådssalen; igen. Her skulle man tro, at sagen ville blive afvist med stemmerne 16-15. For iagttager man stemmefordelingen i Miljø og teknik udvalgets første behandling, så stemte Anker Boje (Østbroen) for, at forvaltningen ikke arbejder videre med sagen – her skal nævnes, at Boje var sygemeldt første gang Byrådet behandlede sagen, samt hans vikar stemte for oprensning af vores flod.

Men da sagen vendte tilbage til byrådssalen, så var Østbro politikeren lige pludselig for at en oprensning af Gudenåen … om Boje er presset dertil af sin gruppeformand, ja det vides ikke😉

Dog skal det påpeges, at Anker Bøjes ændrede standpunkt med stor sandsynlighed ikke får nogen betydning for natur og fiskene, for forvaltningen skriver følgende i sagen citat:

Det er fortsat forvaltningens vurdering, at det vil være vanskeligt at opnå tilladelse til oprensningen.

RV-avisen for Randers kommune har tidligere haft artikel om sagen. TRYK HER, hvis du vil læse den.

Slutteligt skal det oplyses, at Radikale Venstre selvfølgelig støtter naturen og fiskene i den har sag. Forvaltningen foreslår, at det kan afmærke en sejlrute for motorbåde med dybe bunde – et fint kompromis, tænker vi radikale.

RV-avisen for Randers kommune

I denne uge har der været ni artikler i RV-avisen for Randers kommune. Budget og budgetseminar er vendt. Den radikale storytelling og Udbyhøj er nogle af ugens emner.

24. august: Udbyhøj sager på dagens dagsorden i byrådet.
24. august: Læserbrev 3 – udkommet i sommerferien.
25. august: Radikale citater – del 1.
25. august: Radikales Udbyhøj forslag blev sendt i MT-udvalget.
26. august: Budgetseminar er begyndt.
26. august: Lovede opdatering budget 2027 – 2030 – Randers kommune.
27: august: Områdefornyelse i Albæk.
28. august: Budget 2027 – 2030… tunge skyer over Randers… fortsættes i næste uge.
29. august: Det Radikale Venstres historie – del 5.

I næste uge er der meget mere at læse i RV-avisen for Randers kommune. Budgetforhandlingerne for 2027 – 2030 bliver ugens tema; undtagen mandag.
Husk hver dag klokken 9.09 udkommer en artikel. Nogle dage kan der være flere.

RV-avisen for Randers kommune

Dagens brudstykke ses under bogens afsnit Bondevennerne.

Dagens radikale portræt er D. G. Monrad. Sammen med Orla Lehmann, der også får ord med på vejen (i bogen der er kilde) andet steds) er Monrad en meget central personlighed med hensyn til Juni-grundloven 1849 gennemførelse og ikrafttræden.

Læs mere om junigrundloven TRYK HER

Som det læses nedenstående, så anses Monrad ikke at været en del af den radikale bevægelse som sådan; og dog. Viggo Hørup, en af Det Radikale Venstres vigtigste forfædre, peger på, at Monrad har givet grøde til radikal politik og ideer.

Grundloven 1849 er den begivenhed, hvor kongen afgiver magten til folket – eller rettere til en del af folket. De fattigste borgere og kvinderne kommer først med senere. I 1915 får kvinderne valgret, og det er i øvrigt den radikale konseilspræsident Zahle (statsminister), som styrede det vigtige demokratiske tiltag til vedtagelse i 1915. Demokrati og folkestyre er jo vigtige kardinalpunkter for Radikale Venstre i fortid og nutid. Vores forfædre har deltaget i den kamp.

I disse triste tider vi lever i, er det vigtigt at erindre, at demokrati og samarbejde ikke er noget man har, det er noget man skal kæmpe for i al evighed… for at bevare. Højrefløjens hærgen i diverse europæiske lande, og Trumps fremkomst og virke underbygger dette.

Internationalt samarbejde
For radikale er de internationale retsregler vigtige. Et emne som passende kan tages op i den her kontekst.
Internationale konventioner er under pres… internationale retsregler handler om rammer og samarbejde mellem verdens lande … vigtigt der tillige kæmpes for disse konventioners fastholdelse og beståen…desværre er der borgere, som åbenlyst glemmer dette, i en tid hvor der aldrig har været så meget brug for spillereglerne mellem lande, som der er nu.
Om nogle af reglerne skal justeres, ja det er noget verdens lande må finde ud af sammen. Men de internationale retsregler er kommet for blive, som de fornufts orienterede partier påpegede under folketingsvalg-kampen,

Slut for nu.