Ugen er snart forbi. Hvad har RV-avisen for Randers kommune budt på i denne uge?
Mandag den 8. juni: Fem hovedudfordringer Randers kommune slås med. Tirsdag den 9. juni: Radikal historieskrivning del 1 Onsdag den 10. juni: Fremtidens Randers kommune – nu vores børn – en vigtig livsnerve. Torsdag den 11. juni: Dagbladet Randers Amtsavis – SF – Sociale medier. Fredag den 12. juni: Fremtidens Randers kommune – erhvervsindsats og udvikling + en artikel mere. Lørdag den 13. juni: Afsluttende kommentarer om folketingsvalget 2026 + en artikel mere.
Du kan stadigvæk nå at læse det du ikke fik læst, og husk, i næste uge udkommer der med sikkerhed en artikel kl. 9.09 alle dage… nogle dage måske flere.
RV-avisen for Randers kommune – nyheder på en radikal anderledes måde.
Hvis du gik glip af Martins glimrende indlæg på live eller TV, så får nu chancen for at læse det her:
Det kræver mod at kaste sig i bølgerne, som Ulige Numre synger.
Ligesom det kræver mod at turde forestille sig noget, de fleste ikke kan se for sig endnu.
Og det er faktisk det mod, der har dannet det Danmark, vi kender i dag, og som også drev den radikale bevægelse frem fra sin start.
Det er mod, der drev bønder og lærere til at bygge højskoler og forandre et helt samfund gennem oplysning, demokrati og fællesskab.
Det er mod, der drev danske kvinder som Nina Bang og Elna Munk til at kæmpe for kvinders ret til at blive hørt, i en tid hvor alt for mange mente, de skulle tie. Et mod, der mere end 100 år senere er med til at sikre, at vi for første gang nogensinde har flere kvinder end mænd omkring regeringsbordet.
Det er mod, der drev erkendelsen af, at et lille land faktisk kan blive stærkere ved at afgive suverænitet til et grænseoverskridende fællesskab i Europa. Det er dén modige arv, vi stod på, da vi i Radikale Venstre for fire år siden lancerede et politisk projekt, der åbent og ærligt prioriterer de yngste og kommende generationerhøjest.
Vi valgte vores vej på et tidspunkt, hvor hensynet til de ældste vælgegrupper havde domineret dansk politik i mange år.
Vi gik til valg på ønsket om, at vi voksne tager et større ansvar for de næste generationer. Den klode, I skal leve på. Og det land, I, jer unge menneske, skal vokse op i.
Martin Lidegaard – har skrevet en glimrende bog om Generationskontrakten.
Efter folketingsvalget gik vi på samme måde til regeringsforhandlinger med ønsket om, at vores børn og børnebørn skal arve et grønnere land med mere frihed og flere muligheder.
Og nu har vi dannet en regering, der har som grundlæggende ambition at give et bedre og grønnere Danmark videre til de næste generationer.
Den grønneste regering nogensinde.
Det er en afgørende retning for regeringen, som jeg er hamrende stolt af.
Ikke mindst fordi vi vælger håbet.
Håb er som bekendt ikke en strategi. Men en strategi uden håb er ubrugelig. Derfor slår vi tonen an i dur. På et tidspunkt hvor meget af verden klinger i mol. Det er ikke let. Det er faktisk ret radikalt.
Efter mange års debat om den næste krise, har vi nu en regering, der prioriterer den næste generation.
Det er et optimistisk udgangspunkt, som rummer en stor forandringskraft.
Jeg har aldrig lagt skjult på, at jeg er optimist. Jeg har sågar kaldt mig selv jubeloptimist.
Og jeg ved godt, at det er nemt at forveksle optimisme med naivitet. Men jeg er ikke optimist, fordi jeg tror, problemerne er små. Jeg er optimist, fordi jeg ved, at mulighederne er store. Jeg mener, at optimisme er en definerende egenskab, hvis man vil magten og fremtiden.
Modet til at blive ved med at turde tro på en lysere fremtid bliver altafgørende i de kommende år, som Firkløverregeringen skal lede Danmark igennem. Der er ingen tvivl om, at det stormer derude. Klimaforandringerne stiller nye krav. Der er krig i Europa.
Den teknologiske udvikling forandrer vores samfund på måder, vi ikke engang kan forestille os endnu. Og de autoritære vinde blæser endnu engang over hele Vesten og presser vores sikkerhed og demokratiske frihedsrettigheder.
Men som politisk leder af Radikale Venstre – og som flittig lystfisker – har jeg heldigvis lært en ting eller to om modvind.
Vi bestemmer ikke over vinden. Men vi kan bestemme, hvad vi bruger den til.
Også helt bogstaveligt.
I århundreder har vinden fyldt sejlene for handelsfolk og fiskere, og fået møllerne til at snurre. Inden for få år kommer den til at drive store dele af Danmark og dansk erhvervsliv, hvis vi vælger det. Det var inogens øjne jubeloptimistisk, da Radikale Venstre for fire år siden foreslog at elektrificere hele Danmark på få år. Nu ligger den opgave hos Samira Nawa, Danmarks nye klima-,energi- og forsyningsminister, og jeg ved hun vil løfte den opgave på vegne af hele regeringen.
Nu GØR vi det!
Vi vil gøre den grønne omstilling til den stærkeste mulighed for frihed, velstand og international sikkerhed i nyere tid. Vi vil vise modet til at vende verdensudfordringer til en verden af muligheder.
Det gælder ikke mindst på kulturområdet, hvor Zenia Stampe, Danmarks nye kulturminister, vil sætte retning og vision for hele regeringen. Og det gælder for Danmarks store og små virksomheder.
Vi vil skabe den stærkeste konkurrencekraft i Europa. Med bedre muligheder for alle jer, der har en ukueligvirketrang. Vi vil sænke byrderne med 25 procent frem mod 2035 uden at gå på kompromis med rettigheder, forbrugere, miljø eller klima. Vi vil sætte grøn strøm til Dansk erhvervsliv, sikre lavere energipriser og gøre vores virksomheder mere konkurrencedygtige over for Kina og USA.
Vi skal løsrive os fra Putins gas og Mellemøstens olie og satse på vinden fra Vesterhavet og sol på Danmarks tage. Og vi vil sikre, at Danmark er med allerforrest i fremtidens teknologiske kapløb. Vi vil skabe en industriel strategi, hvor vi tænker AI, deep tech, forsvarsteknologi og elektrificering sammen.
Det er dén retning, regeringen har sat. Men som historien har vist os, kan en regering ikke løse verdens problemer alene.
Vi er faktisk ikke de vigtigste. Forandring skabes indefra. Af modige mennesker, der tror mere på i morgen end på i går. Og handler selv.
Det bliver vores fælles mod og vores fælles kraft, der skal sikre et bedre Danmark i morgen.
Vi får brug for ikke bare politikere men også virksomheder og et erhvervsliv, der tør at gå forrest og investere i en fremtid, der er svær at se konturerne af. I alt fra kunstig intelligens, fremtidens grønne teknologier, forskning og uddannelse.
Vi får brug for lærere, der tør at være med til at gentænke undervisning i en tid, hvor selve præmissen for læring er grundudfordret. Mennesker, der vil gribe de nye muligheder teknologierne også rummer, så endnu flere i fremtiden vil få gode forudsætninger for at tænke selvstændigt og kritisk.
Lærere vigtige “kilder”, når morgendagens folkeskole udformes.
Vi får brug for landmænd, der tør at være med til at drive den næste moderne landbrugsrevolution, der vil forandre vores land, natur og fødevareproduktion til det bedre for både miljøet, dyrevelfærd og arbejdspladser i landdistrikterne.
Vi får brug for modige politikere og organisationer i hele Europa, der tør gå op imod en magtfuld Tech-industri og sætte vores børns sikkerhed, rettigheder og trivsel over kommercielle interesser.
Vi får brug for et stærkt civilsamfund, der i en verden af robotter og hurtige løsninger, tør at blive ved med insistere på det menneskelige møde.
Og er der noget sted, hvor man får mere grund til at tro på, at alt det kan lade sig gøre, end lige her på Folkemødet?
Hvert år sker der jo noget mærkeligt her på Bornholm.
Folk, der bruger resten af året på at skændes med hinanden, rejser tværs over landet for at stå i kø til noget så besværligt som faktisk at tale sammen. En insisteren på et analogt åndehul i en verden, der drukner i syntetisk indhold. Og selvom samtalerne måske også glider lettere i skyggen af solhatte og eftersmagen af fadøl, så er Folkemødet et for vores samtid ret usandsynligt arrangement. Og et herligt et af slagsen.
Efter at have brugt en del sene aftentimer her på solskinsøen, står det mig klart, at der findes to slags mennesker til en fest: Dem der tør gå først på dansegulvet. Og dem der lige tøver, til alle andre gør det.
Jeg håber, at vi også i fremtiden vil være det modige land, hvor flere har modet til at tage de første skridt.
Martin Lidegaard (RV) er både medlem af Folketinget og minister. Han er valgt til Folketinget og varetager rollen som erhvervs- og konkurrencekraftsminister, ligesom han også er politisk leder for Radikale Venstre
Vores to øvrige ministre træde ud af Folketinget, og overlader deres pladser til suppleanter – altså Samira Nawa og Zenia Stampe. De afløses af Maria G. Sloth og Lina K Lay.
Martin Lidegaard er både som nævnt minister og folketingsmedlem. Det betyder, at han har mulighed for at gå på Folketingets talerstol, i sin egenskab som minister, men også som folketingsmedlem. Det forhold betyder, at vores politiske leder har flere strenge at spille på, i tiden der kommer. God støtte til den nye og urutinerede folketingsgruppe kan gives.
I øvrigt, når der tales om ministerkasketer. Blandt valgte ministre er der en enkel, der slet ikke er valgt til Folketinget. Det drejer sig om Maria Reumert Gerding, der er miljøminister. Det er også set før. F.eks. var Connie Hedegaard miljøminister, uden hun samtidig var valgt til Folketinget.
Det var de sidste ord herfra, om folketingsvalgets resultat og regeringsdannelse.
De to radikalere Poul Rubach og Mogens Nyholm har her til formiddag, været en tur rundt i Nørhald.
Byerne Harridslev, Tvede, Øster Tørslev, Råby og Udbyhøj var en del af touren. Køreturen vil afstedkomme, at der i tiden frem til sommerferien for alvor banker på døren, vil udkomme artikler om lokalpolitiske emner her på RV-avisen for Randers kommune. Hvad artiklerne får af indhold, det må tiden vise. Første artikel med udkomme i fredagsturen kommer i næste uge.
På turen i dag var de to radikalere som nævnt en tur i Udbyhøj. Her skete der noget uforudset for Poul Rubach på Udbyhøj Lystbådehavn. På dagen var Mellerup Friskoles elever nemlig på tur (0. – 6. klasse)… på fisketur i vandet ved lystbådehavnen. Læring og hygge var slået sammen.
Blandt de mange børn fra Mellerup Friskole, var der to som Rubach kender rigtig godt, nemlig to børnebørn. Rubach vidste ikke, de to piger var på besøg i lystbådehavnen, da han ankom.
Pouls Rubachs møde med barnebarnet Villa blev eviggjort. Nedenstående ses Poul og Villa, og de er blandt nogle af Friskole-børnene.
Som optakt til konferencen om Fremtidens Randers kommune, har forvaltningen fremlagt nogle fokusområder og mål for erhvervsindsats og erhvervsudvikling.
Fokusområderne og målene er elementer, som byrådet og Erhverv og planudvalget i forrige valgperiode behandlede, og sendte videre til det nytiltrådte Randers byråd og udvalg. Det tidligere byråd og Erhverv og plan udvalgs arbejde, indgår nu i det vigtige Hvidbogs arbejde og processer.
Nedenstående ses de fokusområder og mål, der er blevet et resultat af processen ind til nu.
FOKUSOMRÅDER
Én indgang for virksomhederne i en samlet erhvervsenhed
▪ Strategiske pejlemærker for erhvervssamarbejdet og plan for udmøntning
▪ Uddelegering af kompetence til forvaltningen for øget tempo i
erhvervsservice
▪ Selvstændig strategi og handleplan for øget turisme
▪ Strategisk tilgang til tiltrækning af private og offentlige arbejdspladser, bl.a.
‘Forsvaret tilbage til Randers
MÅL:
▪ Flere arbejdspladser i Randers Kommune
▪ Antallet af virksomheder i kommunen skal stige
▪ Flere større virksomheder (250+ ansatte)
▪ Randers Kommune skal opfattes og være kendt som en erhvervsvenlig
Kommunens samlede beskæftigelsesfrekvens skal øges
Altså, fokusområder er iscenesat, og mål følgelig opstillet. Skal mål nås, kræver det nye endnu flere ideer og indsatser fremføres, og flere aktive handlinger fra Randers byråd – og som det læses i Hvidbogen, er der brug for omverdenens hjælp. Derfor er der konference den 16. juni i Arena Randers – eller bare Randers Hallen… omverdenen inviteres med til Fremtidens Randers kommune løftes.
Har du gode ideer og tanker, der kan hjælpe kommunefællesskabet til at vores erhvervsliv gives et løft, og vi dermed når opstillede mål, så kig forbi Arena Randers.
Programmet på dagen ser således ud:
Kl 16.30 begynder selve konferencen, men der hvor du har mulighed for aktiv deltagelse begynder kl. cirka 17.00. og tidspunktet, hvor din aktive deltagelse kan komme i spil, slutter kl. cirka 20.00. Klokken 20.00 afrundes der, og kl, 20.30 slutter konferencen.
16.30:Velkomstog indledning
17.05 Status og retning Præsentation af den strategiske plan og eksempler på igangsatte initiativer
17.15: Tænk ud af boksen V/ Thomas ‘VovemoD’ Lütken, stifter af HABITURA (tidligere Vanebrudspalæet), organisatorisk vanebryder og eventyrer
17.30: Introduktion til breakout-sessions
17.45: Breakout-sessions – runde 1
18.35: Pause Randers Byråd serverer grillpølser.
19.20: Breakout-sessions – runde 2
Ca. 20.00 – 2030: Opsamling og afrunding.
Hjælp din komme på vej til en bedre fremtid – kig forbi konferencen.
Den 8. juni var der en forside-artikel i dagbladet Randers Amtsavis, som handlede om en lokalpolitiker; men reelt var det politiske indhold begrænset.
Artiklen handlede nemlig om politikers brug af de sociale medier. Vinklen var ikke det politiske indhold, der læses i politiker opslagene. Nej, artiklen handlede om tonen i dialogen mellem byrådspolitikere på de sociale medier..
Det er anden gang vores lokale dagblad laver forsidestof og artikelform, omkring lokalpolitikeres brug af de sociale medier. Begge gange er det SF-Randers, som gives plads til at klage deres nød over, at der er nogle personer og politikere, som er slemme ved de gode SF` ere på de sociale medier. For år tilbage var det Rosa Yde Lykke, der klagede sin nød, og i mandags, var det så nyvalgte Nina Mølbæk.
Forside Randers Amtsavis i mandags – papirudgaven.
Mon ikke en del af byrådets politikere, der færdes på de sociale medier, har prøvet at nogle personer, både borgere og politikere, kommer med hårde og urimelige ord. Det er ikke kun SF-Randers, som Randers Amtsavis nu to gange har bragt på bane? Er det fair eller rimeligt med den tone på nettet? Nogle siger ja i ytringsfrihedens navn, andre tænker nej, i anstændighedens navn.
Er der gode veje at gå, for lokale SFs Rosa og Nina og andre politikere, der begræder og klager deres nød over tonen på nettet? Ja, den mest sikre og enkle vej, hvis en politiker ikke bryder sig om tonen på de sociale medier er , bliv væk! Når byrådspolitikere eller landspolitikere ikke færdes på de sociale medier, ja så bliver risikoen for at blive ramt af onde toner og tanker, reduceret markant, ikke sandt?
GÅR VI OP I HELIKOPTERHØJDE, så ER sociale medier et kæmpe problem for samfundet, og det er ikke på den politiske boldbane problemet er størst. For helt ærligt, mon ikke de mennesker, der er valgt til Folketinget, Regionsrådene og Kommunalbestyrelser, som udgangspunkt har rygrad og en alder, der gør, at de evner at beskytte sig selv… f.eks. ved at forlade de sociale medier. MEN ikke alle mennesker, der færdes på de sociale medier, har en alder og rygrad, der gør, at de kan beskytte sig selv mod det, der foregår på de sociale medier. Og dele af disse netbrugere har en alder, der betyder, at de ikke kan navigere på de sociale medier, og de har en alder, der gør at de ikke kan sige fra… ved eksempelvis at blive væk fra de sociale medier…. Nemlig den ældre del af børnene og de unge.
Mange af vores større børn og unge tænker og føler, at livet på de sociale medier er platforme, de må være på for at accepteres i gruppen, og de har svært ved at at træde ud af platforme, der for nogle af dem gør ondt og ødelægger deres liv. På samme måde som ludomaner, har svært ved at stoppe med at bruge penge på at spille, selv om de inderst inde godt ved, at de burde gøre det.
Desværre betyder børnene og de unges tanker omkring brugen af de sociale medier, at de får, og har ondt i livet; fordi de ikke kan lade være med at fastholde deres daglige brug af sociale medier…. hvor ondskab og perfide kommentarer forekommer dagligt.
Det her skitserede problem, omkring børn og unges brug af sociale medier, er virkelig en samfunds problematik, som er forsider værdige – i både de landsdækkende medier og de lokale medier (som dagbladet Randers Amtsavis jo hører under).
Børn og unge i Danmark mistrives, som ikke set i mange år. Det er der mange forklaringer på…. og de sociale medier er en af de allervigtigste kilder til, at børn og unges trivsel i disse tider er på et lavpunkt, desværre. Det ved de interessenter, som arbejder på området …
Vi politikere har vel så brede skuldre, at vi nok overlever de barske ord og bemærkninger fra borgere og andre politikere på de sociale medier… hvis vi vælger, at færdes på disse medier. Os skal man ikke have ondt af, set i forhold til dele af børnene og de unge møder i deres hverdag på de sociale medier, tænker jeg.
Disse børn er nok for unge til sociale medier – hvordan undgår vi, at sociale medier gør dem ondt… senere i livet?
TIL GENGÆLD skylder samfundsfællesskabet, at vi tager hånd om børns og unges brug af og liv på de sociale medier. Lige fra forældrene, uddannelserne, fritidslivet, ja samfundsfællesskabet i det hele taget; offentlig myndigheder og den fjerde statsmagt er naturligvis centrale spillere, det siger sig selv. ALLE MÅ VI SPILLE MED… den nye regering har set lyset… og begynder nu at tage fat. Men det er ikke nok, vi er mange, der må spille med…
