Kategorier
Politik

Martin Lidegaard har ikke krænket Mortens ære

RV-avisen for Randers kommune

Radikale Venstres politiske leder Martin Lidegaard frifindes for injurierer mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Lidegaard vandt stort på point, kan man forstå på dagens dom afsagt af Frederiksberg Byret.

Morten Messerschmidt har svaret på spørgsmål fra medierne live. Han læser og fortolker dommen meget forskelligt, i forhold til det der står skrevet i dommen. Sagen er kompliceret for Morten, så han har i dagens anledning hidkaldt sin advokat som bisidder – til at støtte ham på live TV.

Når man lytter til Morten på Mortens dag, virker det tydeligvis til at han forvansker dommen… for at få den til at passe til hans egen virkelighedsopfattelse.

Morten skal betale for sagens omkostninger 93.750 kroner, og Morten udtaler live, at det beløb betaler Dansk Folkepartis partikasse. Spørgsmålet man kunne stille er, om det er under reklameomkostninger, det bogføres? Jævn før mit indlæg her i RV-avisen for Randers kommune i morges.

Morten har i dag fået mediernes store opmærksomhed, får spredt politiske budskaber i alle landets medier – så er 93.750 jo en billig reklamepris. Kontaktprisen pr potentiel vælger er lav, kan man vel godt argumentere for… måske Morten tænker sådan i sit indre🤔

Tillykke til Martin Lidegaard med sejren. Juridisk set blev Morten klædt fuldstændigt af, må vurderingen være. Jeg var i Arena Randers på dagen, og kan sige, at jeg på dagen kun havde hovedrysten for Mortens opførsel, og tænkte i mit indre, at det er trist 2.000 førstegangsvælgere i deres måske første vælgermøde, skulle udsættes for en sådan rendyrket populisme… fra en leder af et landspolitisk politisk parti…

I øvrigt talte jeg med Martin Lidegaard, efter det i dag i pressen meget omtalte vælgermøde, og han tog det stille og roligt. Dagens dom viser også, at det havde Martin gode grunde til at gøre.

Tillykke med den retfærdige sejr Martin Lidegaard. Ytringsfriheden længe leve.
Tillykke til Danmark og danskerne.

Mogens Nyholm
Radikalt byrådsmedlem

Mogens Nyholm – radikalt byrådsmedlem.