Kategorier
Politik

Drop Klimabroen og få råd til mere velfærd???

RV-avisen for Randers kommune

En ting er sikkert – igen i år vil nogle politiske grupperinger råbe op om, at Randers byråd og kommunen skal droppe Klimabroen, Byen til Vandet, ligesom der vel også kommer ord om andre prestigeprojekter på disse gruppers bord… prestigeprojekter der absolut ikke er positivt ladet i deres øjne.

De politiske partier og lister, der kører disse ønsker, ord og argumenter frem, vil så følge op med, at droppes disse projekter, bliver der råd til meget mere velfærd… ja tja bummelum bum. Lad os sætte lup på disse lister og partiers ord og tanker.

Ingen tvivl om, at vores kommune godt kan bruge flere kroner til kernevelfærd. Det ved alle, der bare følger lidt med i kommunens daglige drift. Men er det en god langsigtet løsning at droppe de store udviklingsprojekter, og så bruge dem på velfærd her og nu? Det analyseres der på nu.

Nedenstående tager vi udgangspunkt i de to største udviklingsprojekter i Randers kommune; nemlig Byen til Vandet og Klimabroen.

Flodbyen Randers – etape 1 i Byen til Vandet.

Hvis vi ser på forvaltningens fremlagte basisbudget for budget 2027 – 2030, da vil du/vi kunne iagttage, at der vil kunne frigives 244 millioner kroner til velfærd i indeværende valgperiode (år 2027 – 2030). Det kan tillige nævnes, at opgives det andet udviklingsprojekt Byen til Vandet, så vil der tilføres yderligere cirka 15 x 4 millioner kroner til velfærd. Klart, at opgivelse af Klimabroen og Byen til Vandet vil kunne betyde mere velfærd i de kommende fire år. MEN! Ja, der er et stort MEN.

Vi har netop konstateret, at der i alt kan frigives cirka 300 millioner kroner til velfærd, hvis vi dropper vores to største udviklingsprojekter.

Klimabroen – et vigtigt udviklingsprojekt… for os alle.

De cirka 300 millioner kroner vil på den korte bane i den grad kunne bedre vores kernevelfærd. Give bedre normeringer i vores daginstitutioner. Give muligheder for massivt løft i to- lærerordninger, kunne bedre forholdende for de handicappede, hvor bl.a. hjælpemidler trænger til et løft. Vi vil også kunne give flere penge til de ældres hverdag. Udover løft på kernevelfærden, vil de mange millioner også kunne skabe mulighed for løfte vores kultur/idræt, og øge antal medarbejdere på planområdet; hvor vi rent faktisk har brug for 14 nye medarbejdere; og meget andet.

Nu kommer MENet.
Lad os antage de mange frigivne millioner kroner er brugt til drift, når vi kommer til år 2031. Hvad så, spørger i tænksomme borgere? Det svar har I aldrig fået af de politikere, der ønsker at droppe disse to udviklingsprojekter, og i stedet bruge pengene til velfærd… svar fra disse politikere herpå, skal du/I ikke forvente at få😉 Nu gives svaret… her i RV-avisen for Randers kommune.

Kære læser. Svaret er ret enkelt.Når de 300 millioner kroner er opbrugt ved indgangen til år 2031, så er kassen med udviklingsmidlerne (fra Klimabro og Byrn til Vandet!) tom. Der er ikke længere penge til at betale for den udvidede og forbedrede velfærd, som der pludselig var råd til i årerne 2027, 2028, 2029 og 2030…. det kan også udtrykkes med ordsproget “hen til kommoden og tilbage igen”. De velfærdsforbedringer, der var i de fire år, ja dem er der ikke længere penge til i år 2031 – og hva så? Så kommer byrådet til at foretage store besparelser og indskrænkninger på kernevelfærden. Kommuneøkonomien bliver slået hjem ( sagt i ludo sprog), 0g der må startes forfra. Dog med den forskel til i dag, så er der i år 2031 ikke længere muligt at hente penge fra større kommunale udviklingsprojekter; fordi disse økonomiske kilder jo ikke længere findes i kommuneøkonomien.


At starte forfra er en ting. Med værst af alt er, at kommunens største udviklingsbudgetter sættes skakmat (for at bruge skaksprog). Den dermed følgende mindre udvikling i vores kommune, betyder i givet fald færre skatteindtægter på mellemlang og lang sigt.
Færre skatteindtægter på sigt betyde, at de fremtidige muligheder for både bedre og mere velfærd forringes betragteligt. De her konsekvenser er ikke raketvidenskab, det er såre simpelt økonomisk videnskab.

Velfærd – mindre udvikling hos os, svarer til at blive slået hjem i ludo.

Vi radikale vil stærkt advare imod at slække på kommunens udvikling. Vi vil advare imod, at lytte til de kræfter i byrådet, der forsøger at bilde befolkningen ind, at mindre udvikling er bedre for kommunens fremtidige velfærd.
Nu er der fremført væsentlige argumenter for, at disse politiske kræfters ideer og tanker om at lukke for Klimabro og Byen til Vandet, både er utroværdige og uholdbare på sigt. Altså de 300 millioner kroner, der forbedrerede kernevelfærden i årerne 2027, 2028, 2029 og 2030, ja de er der ikke længere i år 2031 – og i år 2031 skal der derfor spares 300 millioner kroner på kernevelfærden… så enkelt kan det beskrives. De velfærdsområder der fik løftet deres økonomi, ja de penge forsvinder som dug for solen…

Nb. Radikale Venstre lavede en budget-analyse på de partier/lister, der aldrig, eller sjældent, har været med i forlig i de seneste budgetår. Analyser foretaget med udgangspunkt i de budgetter, partierne og listerne selv fremlagde ved 2. behandlingen år 2024. Det er interessant læsning, for dig der tænker at udvikling er nøglen til en bedre og mere robust kommuneøkonomi; og dermed bedre velfærd til vores borgere… for yngre såvel som de ældre. TRYK HER, hvis du vil vide endnu mere om, hvilke partier der kun tænker kortsigtet, og glemmer, at “det lange lys” er vigtig, hvis kommunen skal formå at udvikle og løfte kernevelfærden.

Drop Klimabroen og får råd til mere velfærd??? Svaret er klart nej, det gør vi ikke. De politikere der siger dette bluffer, og det er politisk spin af værste skuffe… kan der nu konstateres og konkluderes.

Tak for nu. I morgen lørdag er der finaledag på denne budget-kavalkade. Klokken 9.09 udkommer finalen… sådan er det jo alle ugens dage her i RV-avisen for Randers kommune.

Mogens Nyholm
Radikalt byrådsmedlem