RV-avisen for Randers kommune
Den lokalpolitiske sommerferie er slut.
9. august, kl 9.09. Det er som lovet dagen, hvor de daglige opdateringer igen begynder her på platformen.
Siden den 7. juli har der været lukket ned her på RV-avisen for Randers kommune. Det betyder ikke, at Radikale Venstre slet ikke har begået politik lokalt. Det har vi, selvfølgelig.
Byrådsmedlem Mogens Nyholm og lokalformand Søren Mikkelsen har markeret radikal politik i den politiske sommerferie. Dels ved flere læserbreve, og i en større artikel udgivet i dagbladet Randers Amtsavis.
I de følgende dage ville læserbrevene selvfølgelig kunne læses her i RV-avisen for Randers kommune… ellers fortsætter RV- avisen troligt med vores nuværende aviskoncept.
Det vil sige, at du vil kunne møde SMILEHULLET, lokale nyhedsopdateringer, nogle gange artikler med landspolitiske vinkler. Situationsbestemte artikler og analyser præsenteres. F.eks a la den, der udkom lige før sommerferien om byrådspartiers deltagelse og aktivitets niveauer i byrådssalen. Se figur nederst.
Den radikale storytelling fortsætter, og nye tiltag vil introduceres af og til.
Husk, hver dag kl. 9.09 vil der udgives artikler her på siden, nogle dage kan flere artikler ses. Akkurat som det er foregået her på platformen hidtil.
På tirsdag kl. 9.09 vil du kunne læse det første læserbrev af de der udkom i sommerferien. Det første er af formand Søren Mikkelsen – god læselyst i tiden der kommer.
Afslutningvis skal det nævnes, at den første SMILEHULLET udkommer den 15. august. En af byrådets udvalgsformænd har gjort sig fortjent til et smil hen over sommeren.
Redaktionen

