RV-avisen for Randers kommune
På Facebook er der set opslag om, at det lokale DF byrådsmedlem Frank Nørgaard har haft “fornemt” besøg af Morten Messerschmidt.
De to herrer var ude at stemme dørklokker i vores kommune. De ville nemlig tale med borgerne om, at diesel og benzin afgifternes sænkes, så det bliver billigere at køre i bil. Det er må Morten og Frank selvfølgelig gerne.
Morten og Franks parti har også en anden mærkesag, som de bruger meget tid på – HÅNDTRYK.
Håndtryk har så meget interesse hos Dansk Folkeparti, at de har stillet beslutningsforslag B 9 herom i Folketinget, som vil gøre det lovligt at stille krav om håndtryk i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet
Jeg tænker, betyder det at undertegnende – hvis DF beslutningsforslag B 9 en dag vedtages – skal smides ud af Randers byråd, da jeg ikke giver Frank Nørgaard håndtryk? Byrådet er jo en offentlig institution.
Der er krig i Europa. Putins og Ruslands voldsomme angreb på Ukraine er en alvorlig sag for os europæere. Meget alvorlig. I den sammenhæng, så tænker håndtryk og måder at hilse på, at være ret ligegyldige.

I parentes bemærket. Der tales så meget om en blå regering i Danmark. Hånden på hjertet, kære læser, vil du være tryg ved et Danmark, hvor udenrigsminister Lars Lykke Rasmussen udskiftes med Messerschmidt? Personligt ser jeg det, som et skrækscenarium, om DFs Morten kommer til at være med til at dirigere udenrigs og sikkerhedspolitikken i Danmark. Også selv om, jeg får markant billigere benzin og diesel i Danmark.
Afrunding HÅNDTRYK. Jeg har det værdisæt, at jeg altid siger goddag til personer, når de siger goddag til mig. Håndtryk, de er ikke længere så meget i min daglige værktøjskasse, som tidligere. Under CORONAKRISEN lærte vi jo, at håndtrykket er en af de værste smittekilder, både med hensyn til corona og influenza.😷
Slutteligt må jeg indrømme, at jeg en gang sidste år, undlod at sige goddag til en person, der sagde goddag til mig. Personen var Messerschmidt. Det var i Arena Randers, under den kommunale valgkamp i november måned. Den dag, hvor Messerschmidt truede den dygtige og solide radikaler Martin Lidegaard med en retssag.
Jeg tænker ikke, at Morten Messerschmidt husker hændelsen… 😉
Never mind. Man bestemmer vel selv, hvem man vi sige goddag til, vi lever vel i et frit land😉 ikke sandt?
Slutteligt vil jeg lige gengive de grundlovsbeskyttede frihedsrettighederne. Det er der nemlig rigtig gode grunde til at gøre, i den tid vi lever i; dele af det her beskrevne, er i den grad tung argumentation, for at fremføre gengivelsen.
De centrale frihedsrettigheder omfatter:
- Den personlige frihed (§ 71): Sikrer, at ingen borger kan berøves sin frihed uden lovhjemmel, og garanterer retten til at få en domstolsprøvelse af en eventuel anholdelse.
- Ytringsfriheden (§ 77): Giver enhver ret til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ikke indføres.
- Religionsfriheden (§ 67): Giver borgerne ret til at danne samfund for at dyrke Gud på den måde, der passer dem, såfremt intet læres eller foretages, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
- Forsamlingsfriheden (§ 79): Giver borgerne ret til ubevæbnet at samles. Politiet har dog ret til at overvære og i særlige tilfælde opløse forsamlinger, hvis de vurderes at true den offentlige orden.
- Foreningsfriheden (§ 78): Sikrer retten til at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed uden forudgående tilladelse. [1]
- Boligens ukrænkelighed (§ 72): Boligen er ukrænkelig, og husundersøgelse, beslaglæggelse af breve og lignende må kun finde sted med en retskendelse, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel.
- Ejendomsretten (§ 73): Ejendomsretten er ukrænkelig. Ekspropriation (tvangsafståelse af ejendom) kan kun ske, hvis almenvellet kræver det, og det sker ifølge lov og med fuldstændig erstatning.
Nb. Grundlovens bogstav gælder for alle – også for Messersmidt og hans venner i Dansk Folkeparti. DERFOR ser jeg det som en frihedsrettighed, at jeg og andre – uanset tid og sted – både kan nægte at give håndtryk til Dansk Folkepartis politiske leder Morten Messerschmidt; ja undlade at give håndtryk til hvem som helst. I dag… og så længe jeg lever.
Mogens Nyholm
Radikalt byrådsmedlem

