På mandag den 2. februar indtræder Johanne Kirstine Asmussen i Randers Byråd. Radikales byrådsmedlem og viceborgmester Mogens Nyholm er på job i udlandet på vegne af Randers Byråd; med det såkaldte 6 by samarbejde.
Derfor indtræder Johanne fra Langå i byrådet for en dag. I øvrigt er det første gang i de 9 år storkommunen har eksisteret Mogens Nyholm melder afbud til et ordinært byrådsmøde.
Er en aftale stadigvæk en aftale hos Frank Nørgaard?
I et læserbrev på netavisen RANDERSiDAG udtaler byrådsmedlem Morten Grosbøl fra Dansk Folkeparti, at han synes, at konstitueringsaftalen skal opsiges med dags varsel. Ikke nok med det, så mener DF´s byrådsnestor at alle partier der ikke deltager i skolelukningerne skal miste deres udvalgsformandsposter; inklusiv Radikale Venstre.
Grosbøl har også afsendt en mail til forvaltningen, hvor han beder om at Børne- Skoleudvalget afsætter den siddende udvalgsformand Bjarne Overmark ved udvalgsmødet i næste uge. En fuldstændig uhørt handling.
Radikale Venstre er meget overrasket over at en aftale ikke er en aftale hos alle i DFs byrådsgruppe. Vi er især overrasket, da vi tydeligt husker den dunder gruppeformand Frank Nørgaard holdt da socialdemokraterne tyvstjal et byrådsmedlem i sidste valgperiode. Ligesom han ved flere lejligheder på bedste vis taler for aftaler holdes. Forhåbentligt er det gruppeformandens holdning til aftaler der gælder for lokale DF i nutid og fremtid… alt andet vil føre til et morads og dårlig moral i byrådssalen.
Ligeledes synes Grosbøls angreb på Radikale, Konservative og listerne at vise en mandsperson, for hvem ytrings- og meningsfrihed kun gælder for en indskrænket del af byrådet. Tænk sig en sådan udmelding kan være alvorlig ment i dette herrens år 2015… der er særdeles tankevækkende i en tid ytringsfriheden i den grad og helt forståligt er på den politiske dagsorden.
Forhåbentligt sørger gruppeformand Frank Nørgaard for anstændighed og værdighed bibeholdes hos DF. For Radikale Venstre er en aftale altid en aftale, og det kaldes troværdighed og respekt over for hinanden på kryds og tværs af de politiske skel. Mht. tonen har fløjene i byrådet vist samme tonefald i deres ytringer om hinanden. I øvrigt har Radikale Venstre aldrig brugt det ordforråd Grosbøl påstår…det er uordentlig det der foregår og ikke ok Grobøl antyder dette.
Statsministeren har holdt sin nytårstale. Stor var spændingen. Var det et valgoplæg eller et oplæg til forsat regeringsarbejde. Vurderingen må være at det blev det sidste.
Vi kan se frem til at RS regeringssamarbejdet forsætter frem til lige før eller lige efter sommerferien.
Uanset hvornår folketingsvalget udskrives er Radikale Venstre i Randers Kommune klar til folketingsvalget. Vi stiller med vores viceborgmeter og byrådsmedlem Mogens Nyholm. Ingen tvivl om, at sætter alle vælgere i Randers Kommune som stemmer radikalt deres kryds ud for lokale Mogens Nyholm da får vi med sikkerhed et folketingsmedlem. Det er heller ingen tvivl om at det for Kronjylland og Djursland området vil have uvurderlig betydning med en lokal radikal repræsentant kommer på Tinge. Det vil give området mere indflydelse og indsigt i det landspolitiske arbejde og beslutninger.
Derfor en opfordring til at sætte X ud for vores lokale folketingskandidat: Mogens Nyholm. Det er meget vigtigt, da et kryds ud for partiet ikke er en garanti for lokal repræsentation.
MEN krydset skal som nævnt indledningsvis først sættes om nogle måneder, må vi formode.
Mogens Nyholm ved Havndal Skole, som nu desværre mister sin overbygning.
Byrådsmødet i aftes endte med en vedtagelse af fremlagte skoleudspil. Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stod bag vedtagelsen.
Under behandlingen af sagen havde VAO travlt med at beskyde bla. Radikale Venstres udspil, men knap så travlt med at svare på spørgsmål stillet til dem, eller gøre sig overvejelser over den flove proces, hvor forvaltningen har markedsført forslaget, mens VAO byrådsmedlemmer har siddet i skyttegrave og lyttet med. Møde borgerne ville de ikke, heller ikke i går hvor kun et fåtal af borgere blev lukket ind i salen, hvor hele to vagter var hidkaldt for at holde styr på “mågernes” vingesus.
Radikale Venstre beklager vedtagelsen. Der er intet der tyder på at en god skole nu bliver bedre, tværtimod.
Vi fremlagde vores eget udspil, som visse folk i VAO øjensynligt har læst bedre end forældres høringssvar. Især faldt VAO over vores forslag om at gå fra klassetildeling til elevtildeling. Her gik VAO-flertallet i struben på radikale, og tordnede at det ville lukke de mindste skoler. Passer nu ikke, for i vores forslag gør vi den implicitte antagelse, at grundtilskud er en del af løsningen, som netop skal sikre levedygtige skoler hele vejen rundt.
Fem skoler lukker nu. Overbygningsskoler indføres, hvor især Sydbyen straffes med en mega-overbygningsskole. Og det til trods for al forskning viser, at det er det forkerte håndtag at gribe til. Suk og ak. Undersøgelser viser det vil gøre skolevæsenet dyrere og børnene lærer mindre!! Men det lukker flertallet øjnene for.
Ærgerligt VAO ikke læste og forstod forældrenes høringssvar, for så havde de droppet skoleudspillet. Forældrene serverede nemlig fantastiske høringssvar, der i den grad satte forvaltningens og Ernst & Youngs udspil fuldstændig skakmat, og viste en anden vej må følges.
Skoler lukkes, men de kan stadigvæk genopstå. Som Mogens Nyholm sagde i aftes, så skal de nu lukkede skoler selvfølgelig have muligheden for at blive til friskoler, hvis de vil. Det må være den danske model.
Da skolekvalitetsprocessen blev skudt i gang blev der talt om syv bærende principper. Vi kan konstatere, at det endte med at blive syv svævende principper. Ingen kurs, ingen retning ingen plan. Det hele endte med at blive et kludetæppe, hvor sognerådspolitik var den nål der slutteligt broderede det hele sammen.
Den 12. januar er en trist dag for vores børn og deres fremtid.
Forældrene i Sydbyen ses her ved borgermøde sidste år – nu tvinges deres børn til en overbygningsskole forældrene ikke ønsker for deres børn – trist og synd for børnene
Ved dagens byrådsmøde afgøres vores skolebørns fremtid. Forslag til ny skolestruktur vedtages endeligt.
Desværre ser det ud til at fremlagte forslag vedtages med et flertal fra VAO. En god folkeskole i Randers bliver mindre god. Der er ingen evidens der viser det bliver bedre ved fremlagte… pilen peger i modsatte retning; bare spørg skolefolk i Findland og Sverige. De har prøvet overbygningsskoler og fortryder, og vender nu tilbage til 1-9 skoler, da de har erfaret børn lærer bedst i helhedsskoler (1-9 klasser).
Undersøgelser viser ligeledes at skolelukninger gør folkeskolen dyrere. Vi må forundres over flertallets fortsatte støtte af planen. Måske handler det om politisk tværhed og stædighed, fordi de ikke vil miste stolthed ved at indrømme deres fejlskøn. Taberne bliver især børnene. Medarbejdere bliver tillige kastet rundt i manegen. Hverken medarbejdere eller forældre er der lyttet til. Ja medarbejdere har forvaltningen nærmest giver mundkurv på.
Vi har set en proces som har været lukket på den flove måde…dagens beslutning er simpelthen trist og vi får absolut ikke Denmarks bedste folkeskole, som flertallet forsøger at bilde sig selv ind – eller forvaltningen har bildt dem ind.
Der er tid til kaos, og en mindre god skoledag for mange af kommunens børn. Enkelte skoler er ikke berørt af den nye skolestruktur, og det kan de prise sig lykkelig for. Radikale Venstre siger velbekomme og undskylder over for børnene.