RV-avisen for Randers kommune
I pænt mange år har socialområdet været kommunens smertens barn, rent økonomisk.
Lad det være sagt tydeligt. Gode sociale forhold, “hvor få har for meget, og færre for lidt” (Grundtvig citat), kendetegner det danske velfærdssamfund… og lad det vedblive sådan.
Når det er sagt, så viser fakta, at Randers byråd hurtigt skal iscenesætte tiltag på socialområdet, så færre har brug for samfundets hjælp, og flere kommer ind på arbejdsmarkedet. Hvidbogens ord og tale er tydelig i så henseende.
Sidste år afskrev Randers byråd en gæld socialområdet havde til den kommunale fælleskasse – mere 200 millioner kroner, lød beløbet på. For at stoppe socialområdets økonomiske blødning må der handles. Gør vi ikke det, ja så kommer vi igen til at afskrive gæld på socialområdet, med få års mellemrum.
En af de største knaster på området er, at Randers kommunes andel af mennesker på sociale ydelser er højere, end kommunens andel af borgere i Danmark. Det faktum koster kommunekassen, bl.a. fordi statens finansieringsordninger reelt staffer kommuner, der kendetegnes ved at have forholdsvis mange borgere på indkomstoverførsler.
Fakta:
Randers kommune udgør 1,67% af Danmarks indbyggertal.
Randers kommune andel af borgere på indkomstoverførsler udgør 2,13% af udgifter på landsplan
Statens finansielle ordninger på socialområdet, er en vigtig grund til, at vi får fat i de 1.000 unge, som nævnes i hvidbogen. Unge der hverken har arbejde eller er under uddannelse. Får vi fat i dem, giver dem en hjælpende hånd til fremtidigt arbejdsliv, brydes en af kilderne til vores økonomiske udfordringerne på socialområdet.
Tiltag så flere af 25-65 årige borgere også indtræder på arbejdsmarkedet, er selvfølgelig også en del af løsningerne, der må findes frem af værktøjskassen.
Kommunen har taget de første skridt for de unge, bl.a. ungeløftet, men flere tiltag må tages for både de yngre og mere modne borgere i den arbejdsdygtige alder… ellers forsætter kommunen med at have sociale budgetter, som æder velfærd på andre kernevelfærds områder.
Det er klart, at i skattestop-tider vil ekstra økonomiske byrder på socialområdet betyde, at vi som kommune har forholdsvis færre penge til andre kerne-velfærdsydelser, sammenlignet med andre kommuner. … i Hvidbogen nævnes tallet 400 millioner kroner… altså færre penge til børnene, skolerne, de handicappede m.fl.
Gentager. Vi skal have stoppet kilderne til, at forholdsvis flere af vores borgere er på overførselsindkomster – vi skal noget tættere på en beskæftigelsesfrekvens, der svarer til den andel vores kommunes indbyggertal udgør i forhold til landsniveauet.
Det her handler ikke kun om kommuneøkonomi. Det handler i den grad også om, at når flere af vores borgere hjælpes på vej til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, vil det have positive indvirkninger på deres liv. Det betyder jo, at de vil få bedre økonomiske betingelser i deres daglige liv – en bedre fremtidsudsigt. Den retning er rent faktisk rigtig positiv socialpolitik; så at sige.
Mogens Nyholm
Radikalt byrådsmedlem
