RV-avisen for Randers kommune
I sidste uge havde byrådsmedlem Mogens Nyholm et indlæg om Nordic Waste. Anledningen var et læserbrev som Dansk Folkeparti havde publiceret i Randers Amtsavis.
Her er så Nyholms læserbrev:
Nordic Waste – Frank Nørgaard (DF) taler med to tunger
Det er svært at blive klog på Dansk Folkepartis Frank Nørgård i Nordic Waste sagen.
Der er nærmest ubegribeligt at læse, Frank Nørgaard nu klager sin nød over Randers kommune er ene om ansvaret for miljøkatastrofen på Nordic Wastes arealer. Siden februar 2024 har DF’eren nemlig kæmpet indædt, for at give Randers kommune ansvar for jordskredet på Nordich Wastes arealer. Næsten 10 millioner kroner har Dansk Folkeparti og Randers Byråds øvrige partier og lister brugt på NW-undersøgelser… hvor det ene og alene handlede om, at Randers skulle tage ansvar for jordskredet. Lige pludselig klager Frank Nørgaard over Randers kommunes ansvar… hvad er meningen?
Efter Nørgaards læserbrev (mandag) må borgere i Randers kommune berettiget spørge lokale Dansk Folkeparti: Er det Randers kommune og Region Midtjylland, der har ansvaret? I læserbrevet nævner Frank Nørgaard ikke Nordic Wastes ansvar med et eneste ord. Utroligt, men sandt.
Der er kun en part, der har ansvaret for jordskredet på Nordic Wastes arealer – det er Nordic Waste og deres søstervirksomhed. Virksomhedens drift og virke i tiden frem til jordskredet var totalt uansvarligt og uetisk. Det ved vi, der var tæt på gennem byrådsarbejdet.
Radikale Venstre har sagt Nej til at bevillige de næsten 10 millioner kroner, som byrådet og Frank Nørgaard har brugt på, at Randers kommune skal tage ansvaret for jordskredet. Gentager, det er Nordic Waste, der har ansvaret, så et det sagt tydeligt.
Hvis det ikke lykkedes at skaffe de mange millioner kroner fra Nordic Waste (og dets bagland), som jordskredet har kostet det offentlige, da antager Radikale Venstre i Randers kommune selvfølgelig – hvad Frank Nørgaard åbenbart ikke gør – at det er staten der betaler fra kasse 1; som daværende statsminister lovede vores borgere, kort tid efter jordskredet/miljøkatastrofen skete (22. januar år 2024).
Hverken Randers kommune eller Region Midtjylland skal betale for Nordic Waste skandalen… skal være de sidste ord.