Site icon Radikale Venstre | Randers

Radikale Venstre Randers kommune – first mover med gratis psykologhjælp til de unge


RV-avisen for Randers kommune

I går var der en artikel, der handlede om et eksempel, hvor Radikale Venstre har været first mover i storkommunens levetid. Mange flere eksempler kan nævnes, men vi nøjes med, at give et sidste eksempel.

Radikale Venstre er first mover i Randers byråd, når det drejer sig om målrettet fokus mod unge med psykiske udfordringer. Det er selvfølgelig nemt at påstå, men vi radikale kan rent faktisk dokumentere dette.

Dokumentationen ses i budget 2017 – 2020. Her var Radikale Venstre ikke en del af budgetkredsen. Budgetkredsen det år bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen blev underskrevet af borgmester Claus Omann Jensen, Venstres Anders Buhl Christensen, og DFs Frank Nørgaard.

Radikale Venstre underskrev ikke. Vi fremlagde vores eget budget. Det interessante ved vores budget 2017 – 2020 er, at vi i det år, budgetterer med en budgetpost der hed Psykologhjælp til unge, og vi benævner det faktisk som ungepakken.
Det er første gang, at et parti eller liste i Randers byråd havde et punkt, der direkte havde en budgetpost, hvor kontoen målrettes psykologhjælp til unge, som har det sværest i livet. I budget 2017 – 2020 blev emnet ikke taget op i det af Venstre og DFs vedtagne budget, eller hos øvrige partier og lister… der, ligesom vi radikale fremlagde egne budgetter.o

Radikale Venstres first mover handling om
psykologhjælp til de yngre borgere, var i den grad noget af en øjenåbner for de andre politiske grupperinger i Randers byråd.
I de følgende år, ja der har psykologhjælp til børn og unge gang på gang været budgetposter i vedtagne budgetter, og i oppositionens fremlagte budgetter.

Desværre kan det konstateres, at udfordringen med børn og unge, som har det svært i livet, ikke er blevet mindre siden Radikale Venstre i Randers kommune var first mover. Det gælder i Randers kommune, ja det gælder landsdækkende.

Den udvikling er der mange årsagsforklaringer på, som vil være for omfattende at komme ind på her. Sikkert er det, at emnet bliver budgetpost i årerne fremover, desværre.

Exit mobile version