Site icon Radikale Venstre | Randers

Kvalitetsstandarder – derfor stemmer Radikale Venstre aldrig Ja…

Sag 212 på mandagens byrådsmøde havde ordlyden Kvalitetsstandarder for træning efter serviceloven. Den opmærksomme borger, der følger byrådsarbejdet, bemærkede at Radikale Venstre ikke stemte ja… vi undlod.

Det er efterhånden længe siden, at Radikale Venstre har stemt Ja til kvalitetsstandarder. Det er der en plausibel forklaring på. Forklaringen er den simple at radikale i Randers kommune tænker, der er for mange af disse. Kvalitetsstandarder i det omfang vi har i Randers kommune tenderer til overflødigt bureaukrati, og kan tillige ses som mistillid til medarbejderne.

En kommune skal have kvalitetsstanarder, men kommunen bestemmer en vejen selv, hvor dybt kvalitetsstandarder skal beskrives på de enkelte områder. Her tænker vi radikale, at Randers kommune overordnet set går for dybt.

Nogle kvalitetsstandarder skal vi have, det siger Folketinget. Vi tænker, at Randers kommune skal skære mindre dybt med hensyn antallet af standarder.

Nogle kvalitetsstandarder er fjernet i de seneste år, men vi kan godt fjerne flere. For kvalitetsstandard eller ej. Kommunen skal jo opfylde lovgivningen på givne områder… og groft sagt, er kvalitetsstandarder egentlig bare en genskrivning af lovgivningen… der af det overflødige.

Radikales undlod at stemme – se det som om vi hejser flaget for, at kommunen fortsat skal arbejde på at fjerne flest mulige kvalitetsstandarder. Lad os gå efter kun at have overordnede kvalitetsstandarder, på de områder hvor disse kræves.

Færre kvalitetsstandarder – mere fri tid til kerneydelserne til kommunens medarbejdere.

Bedre pædagoger gives mere fri tid til at trøste vores børn.
Exit mobile version