RV-avisen for Randers kommune
I valgforbundet mellem midterpartierne Kristendemokraterne og Radikale Venstre står skrevet, at radikales byrådsmedlem jævnligt skal mødes med lokale KDs bestyrelse og medlemmer.
I denne uge, kiggede radikales Mogens Nyholm så forbi hos KD til en snak om aktuel politik.
En god snak blev det til. KD ligger ikke skjul på, at de er optaget af, at det nye byråd tager fat på de udfordringer, der læses i Hvidbogen. Et parti som KD, der er båret af humanisme og de kristne værdier, er bl.a. optaget af, at vores kommune får de sårbare borgere løftet ind på arbejdsmarkedet.
I den sammenhæng påpegede KD`erne vigtigheden af forebyggelse. Især fokuseret forebyggelse hos børn og de unge, er en vigtig nøgle til, at vi i fremtiden undgår 1.000 unge, der hverken er i uddannelse eller har job.
KD Randers tænker, at by og erhvervsudvikling er nogle af de vigtige trædestene, til at de udfordringer, der læses i Hvidbogen, håndteres og løses. Vigtigt for kommunens økonomi i årerne fremover.
Flere af KDerne spillede ind med ord om næste år budget. De er spændt på at se, hvad de nye byrådspartier og byrådsflertal kommer på banen med.
KD har, ligesom mange borgere, bemærket, at deres midterparti-valgforbund RV/KD, Venstre og socialdemokraterne er sat uden for ledelsesbænken….
Erfaring, er nu erstattet med en række fuldstændig urutinerede politikere på formandsposterne. Eneste politikere i formandsskabet med mere end fire års politisk erfaring er borgmesteren, og udvalgsformændene for Børn og Skole og Miljø og Teknik. Af den resterende del af lederskabet, er der syv uden nogen byrådserfaring overhovedet… altså, der er placeret syv nybegyndere (nyvalgte) på de 11 tungeste poster i Randers Byråd. Er det godt for kommunens borgere og virksomheder, tillader KD at sætte spørgsmålstegn ved.
Summa summarum. KD er ikke sikre på konstitueringens resultat er godt for Randers kommunes fremtid, og har forståelse for, om Radikale Venstre undlader, at deltage i kommende års budgetter. Stemningen hos KD-Randers er, at en markant oppositionsrolle til de radikale og midterparti-valgforbundet, godt kan være det bedste træk de to partier kan tage; for borgerne og virksomhederne i tiden der kommer… det kan blive for politisk dyrt, at gå med i et budget, med det nye politiske lederskab; er begge partier i midterparti-valgforbundet enige om, viste dialogen.
Kristendemokraternes Nils-Erik Mulvad sidder i bestyrelsen for Kirkens Korshær (hjørnestenen). Nils-Erik påpeger, at her gøres et vigtigt arbejde, for de borgere der har sværest i hverdagslivet. Det humanistiske og positive menneskesyn præger ordene fra KD` erne i dialogen. Det gode arbejde skal fastholdes i vores kommune.
På dialogmødet deltog partiets nyvalgte formand Jensa Ottosdottir, Max Munch, Flemming Østergaard, Svend-Erik Jørgensen og Nils-Erik Mulvad, og radikales byrådsmedlem Mogens Nyholm.