Site icon Radikale Venstre | Randers

Forundersøgelse Hvidemølle – næsten spot on

RV-avisen for Randers kommune

På mandagens byrådsmøde blev Resultat af Forundersøgelsen af Hvidemølle behandlet.

I sagsfremstillingen læses bl.a.:

Forundersøgelsen tager afsæt i Byrådets beslutning om, at der ikke skal ske byudvikling i Hvidemølleområdet. I stedet skal områdets naturkvaliteter være omdrejningspunkt for den fremtidige udvikling af området.

Med vedtagelse af denne forundersøgelse bliver det byrådets vision at skabe en rekreativ grøn bydel med naturen som udgangspunkt og med stærke synergier mellem natur og by – og områdets aktører. Alle fremtidige projekter skal vurderes ud fra, hvordan de understøtter denne vision.

Radikale Venstre støtter varmt de planer. Hvidemølle er et fantastisk naturområde, indeholdende noget af det mest fantastiske natur i Østjylland.
I området ligger Kongelunden sø, som Aarhus Amt i tidernes morgen gav højeste natur rating. I området findes isfuglen, odderne og svaner, blot for at nævne nogle få stedets natur og fauna.

Kongelunden sø. Målsat på højste natur-niveau i det fhv. Aarhus Amt.

Et af udvalgene spiller ind med, at det der skal tænkes på turister. Her er Biosfæren det mest oplagte, og det mest spændende projekt, der selvfølgelig nævnes i sagen. Udvalget for Erhverv og Plan nævner specifikt shelters og et naturhotel i deres beslutningsprotokol.

Shelters kan der nok findes plads til, men der skal selvfølgelig udvises rettidig omhu til det enestående dyre og planteliv. Et naturhotel, hvad end det er, er mest af alt ord, for det projekt må nok vurderes umuligt, rent planmæssigt.

Med hensyn til hotel, dukker der forhåbentlig en spiller op i midtbyområdet… i Flodbyen, er der faktisk reserveret en attraktiv byggegrund dertil.

Forestiller vi os hotel-utopien i Hvidemølle lykkes, er der nok ikke plads til det visionære projekt Biosfæren. En opgivelse af det projekt, det vil være trist og træls, for at udtrykke det på jysk. Biosfæren skal under alle omstændigheder prioriteres før et eventuelt hotel i området. Regnskovens forestående udviklingsprojekt tager også areal. Kommunes største turistattraktion må også prioriteres før et hotel i området..

Her planlægges der for Biosfæren – meget mere visionært end et hotel.

Naturhotel delen kunne godt have været udeladt, da det må vurderes, at en umulighed i virkelighedens verden, og derfor ikke behøver at medtænkes, er radikales vurdering… ellers kan det konkluderes, at forundersøgelsen for Hvidemølle er spot on.

Hvidemølle området er et fantastisk natur område, og godt sted for friluftsliv.
Slutteligt et citat fra sagsfremlæggelden:

Der et stort potentiale i at skabe stærke synergier mellem områdets aktører, herunder Randers Regnskov, Biosfæren, Naturcenter Randers, byen og områdets særlige naturværdier og fritidsaktiviteter. Forundersøgelsen tager sigte på at etablere et område, hvor fokus er på natur, biodiversitet, friluftsliv og bevægelse – og at styrke stedets iboende naturkvaliteter. Transformationen af Hvidemølle til et mere grønt oplevelsesrum skaber mulighed for, at andre funktioner med fokus på natur, turisme, kultur og fritidsformål, naturbevarelse og formidling kan etablere sig i området og dermed være med til at styrke og udvide oplevelserne for både borgere og besøgende. Ordene her siger alt omkring perspektiver og potentialer.


Læs sagen TRYK HER

Hvidemølle – natur der dur.

Exit mobile version