I gamle dage, talte man om firebladssystemet. Det henhører til en del af dansk pressehistorie, især fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet, hvor de fire store politiske partier hver især havde deres egne tilknyttede dagblade, der fungerede som talerør. Radikale Venstre var et af de fire partier. Den historik, lader vi radikale i Randers kommune os inspirere af. Vi gør vores lokale hjemmeside til en form for lokal radikal oplysningsside, der på visse stræk lader sig inspirere af avisers indhold.
Vi har påbegyndt ændringen af indholdsdelen. Så sent som i går, var der en relativ omfattende artikel, hvor der er taget forskud på de nye tider på “Radikal-avisen”. Der udgav vi en artikel om vindmøller, klima og energiforsyning – lettere analytisk, med radikal (selvfølgelig) konstruktiv kritisk og oplysende vinkel.
Meningen med vores hampskifte er, at kommunens borgere gives mulighed for at få alternative vinkler i forhold til dem den rigtige lokalpresse leverer, og især at give borgerne muligheden for at bedre kunne gennemskue forskellene, mellem vi radikale og de andre partier.
Fremadrettet vil du møde artikler med analyse, nyheder, ligesom landspolitik tages op i ny og næ (mere end hidtil). Det er vores ambition, at der er en artikel, analyse eller andet stof flere gange om ugen. Fredage, lørdage og søndage vil der med sikkerhed udgives nyt på siden, men også de øvrige hverdage, vil der ofte blive opdateret med nye artikler.
Nogle dage vil der blot udkomme korte indlæg, andre dage bringes længere indspil. I ny og næ, kan der godt udkomme mere end et indlæg på en dag. Der vil også kunne ses live-optagelser fra byrådssalen, når sager fra byrådets dagsordener behandles her i “avisen”, smil… dog kun radikale live-optagelser; kun radikale indlæg må bruges, uden at skulle spørge kommunens pressekontor om lov.
Engang i mellem vil der komme en SMILEHULLET, som allerede er introduceret for hjemmesidens læsere. I “Radikal-avisen” kan vi også i ny og næ sætte en konstruktiv kritisk lup, på de historier vores “rigtige” lokale medieaktører spiller ud i det offentlige rum. Radikale læserbreve bringes selvfølgelig ogso, som vi jo har gjort hidtil.
“Radikal-avisens” nyheds og analysestrøm handler om noget, og ikke om nogen. Forstået således, at vi ikke laver artikler for at gå efter personer, fordi de har et bestemt navn eller partifarve. Vores værdisæt tilsiger, at vi i “avisarbejdet” går på indholdsdelen og politiken. Kort og godt, det handler om sagen. Klart, vores analyser og vinkler er påvirket af, at vi er en radikal “avis” ligesom under firebladsystemet.Men vi baserer os på fakta.
I tiden der kommer, udvikles vores oplysningsside løbende. Nye tiltag er allerede i støbeskeen.
I dag er der skærtorsdag. Vi lukker ned i påskedagene, og vender først tilbage med en nyhedsartikel tirsdag i næste uge. Artiklen vil have et lokalpolitisk udgangspunkt.
GOD PÅSKE TIL DIG OG DINE🤗