Bredere samarbejde i byrådsarbejdet skal nu på dagsordenen, udtalte konstitueringsflertallet, i dagene efter konstitueringsaftalen kom i hus. Hvad “de 18” har tænkt sig i så henseende, ja det er stadigvæk uklart; det må tiden vise… MEN
Ambitionen om det brede samarbejde forpligter selvfølgelig det nye flertals politikere, der jo i særdeles høje toner har fremført ord herom i pressen; i dagene efter kommunevalget…. DERFOR er det taktisk klogt, når et par af de førende politikere tilhørende konstitueringsflertallet laver et opslag på de sociale medier, som læses nedenstående? Er det den adfærd på de sociale medier, der skaber 31 byrådsmedlemmer bag kommende års budgetforlig?
Opslaget nedenstående vedrører byråds-sag nummer 79 “Udmøntning af børnepakken på dagtilbudsområdet”.
Læs sagsnummer 79 TRYK HER
ORDRET CITAT FRA SOCIALE MEDIER:
”Børnetid tæller ??
Der er nyt på vej på børneområdet i Randers.
Mandag den 23. februar skal byrådet tage stilling til, om vi allerede fra 1. marts stopper med at tælle ledere med i normeringerne.
Det burde ikke kræve en politisk beslutning.?Men et politisk flertal besluttede i sidste periode, at ledere skulle tælles med i normeringen, på trods af, at de i praksis har meget lidt børnetid. Så var der penge at spare, og tallene så pænere ud.
Når vi holder op med at tælle dem med, bliver behovet for at investere i mere pædagogisk personale sammen med børnene helt tydeligt.
Det betyder helt konkret, at vi skal i gang med at ansætte 34 fuldtidspædagoger, hvis vi vil have normeringerne til at hænge sammen i virkeligheden – og ikke kun på papiret.
Vi håber derfor vi, i partierne bag konstitueringen, at hele byrådet nu stemmer for, at det er børnetid der tæller, at vi kommer i gang allerede fra 1. marts, og at vi fortsat fastholder minimumsnormeringer på institutionsniveau.??
For et gennemsnit eller en leder på kontoret, hjælper ikke den pædagog, der står alene med en alt for stor børnegruppe, citat slut.
Ovenstående citat er skrevet af Kasper Fuhr og Rosa Lykke Yde på de sociale medier for nogle dage siden. Er det måden at fremføre politik på, hvis man vil have det brede samarbejde?… når det erindres baggrunden for sagens fremme og sammenhæng.
Radikale Mogens Nyholm tager fat på dette i sit indlæg på dagens byrådsmøde.
TILFØJET EFTER BYRÅDSMØDET
Her skal nu tilføjes, at Kasper Fuhr og Rosa Lykke Yde i deres opslag “glemmer” at fortælle deres følgere og venner, at deres forslag (sådan får de der nærmest til at lyde) nu retter op på en børne-uvenlig beslutning, vedtaget af det gamle flertal. De glemmer desværre at oplyse, at forslaget kun kan gennemføres, fordi Folketinget efterfølgende har tildelt kommunerne en god pose penge der gør det muligt, i den såkaldte børnepakke…det er ikke fair.
I nedenstående ses nu uddrag af ordene, der blev sagt af Radikale Venstre i Randers Byråd. Mogens Nyholm påpeger i sit indlæg, at opslag på de sociale medier skal være politisk fair, hvis brede forlig skal lykkedes … kort fortalt.