Site icon Radikale Venstre | Randers

18 byrådsmedlemmer ønsker en SF borgmester

Ved det konstituerende byrådsmøde i går fik Randers kommune en ny borgmester.

Der blev stemt om borgmesterposten. Ja der blev afholdt en hemmelig afstemning herom. Afstemningen forgik på den måde at de 31 byrådsmedlemmer fik udleveret et kort, hvor de skulle skrive Rosa Yde Lykkes navn hvis de støttede hendes borgmesterkandidatur. Hvis de ikke ønskede hende i borgmesterstolen kunne de lade være med at skrive hendes navn… derved undlod man at stemme på hende, som det hedder.

18 byrådsmedlemmer skrev Rosa Yde Lykke på stemmesedlen, mens 13 byrådsmedlemmer ikke skrev noget navn. Den vakse læser vil nok tænke, at de 13 byrådsmedlemmer der ikke skrev et navn er Venstre, vi radikale og Socialdemokratiets byrådsmedlemmer.

18 byrådsmedlemmer er det laveste antal stemmer en borgmester der konstitueres har fået i Randers storkommunes tid.

Efter byrådsmødet blev alle de stående politiske udvalg konstitueret. Nu er Radikale Mogens Nyholm officielt medlem af Økonomiudvalget og Social og beskæftigelsesudvalget fra årsskiftet.

Exit mobile version