Site icon Radikale Venstre | Randers

Nu tælles stemmerne op

Valgstedernes er lukket. Dørerne er låst. Stemmerne tælles på.

Seks borgmesterkandidater er i spil. Hvem af dem bliver borgmester? Stort spørgsmålstegn, hvis da en af dem bliver det… Vi har jo Mogens Nyholm som vores bud på den post… sammen med vores venner i valgforbundet Kristendemokraterne og Frie Stemmer.

Tak til Kristendemokraterne og Frie Stemmer for et fantastisk valgsamarbejde. Sammen med Kristendemokraterne havde vi et succesfuld vælgermøde med kvindelige kandidater – som blev sendt direkte i DRs 21.00 nyheder. Utroligt men sandt.
Hvem der bliver borgmester er som nævnt åben som aldrig før i storkommunens historie. Vi radikale tager gerne posten, hvis en fornuftig konstitueringsaftale giver mulighed for det.

Venstre vil ikke pege på en socialdemokrat som borgmester, har partiet udmeldt. Hvis ikke Venstre selv kan få posten, hvem vil de så pege på? Er det Østbroens bud, der reelt vil stoppe udvikling og visioner? Er det folkesocialisterne SFs bud; der kun har deltaget i et ud af fire budgetter i indeværende periode. Eller er det de konservatives borgmesterkandidat, der er uden byrådserfaring. Eller er det social liberale Radikale Venstres repræsentant. Vi radikale, der jo har været med i alle fire budgetter i denne valgperiode, og som har en kandidat med god byrådserfaring (20 år). Vi bliver klogere i det næste døgns tid (eller måske flere dage?).

Det ville være mindst lige så fantastisk om vi får mere end et mandat. Vores top 4 byrådskandidater har kæmpet en forbilledlig kamp for vores lille parti på gader og stræder og til vælgermøderne, og aldrig har vi haft så veltilrettelagt kampagne som ved dette valg. Anne Bisgaards hånd og professionalisme kan vi takke for det. Vi har ikke så mange penge som visse partier. Men vi har modsat visse partier selv betalt hele regningen uden ekstern støtte, og de penge vi har brugt, er brugt med radikal omtanke, smil.

Top fire har haft en travl tid de seneste uger.

Flere radikale medlemmer gav også en hånd med på gader og stræder. Tak til dem alle.

Lige nu tælles stemmerne. Lad os håbe på en god valgdeltagelse. Radikale Venstre håber, at den store vinder bliver Randers kommunes borgere. Vi håber, at vi får et nyt byråd der i fællesskab vil bidrage til at fremtidssikre Randers kommune. Det har kommunens virksomheder og vores borgere brug for. Vi radikale håber konstitueringens indhold bliver første skridt i den retning.

Radikale Venstre i Randers kommune siger: Fremtidens Randers kommune. Det er os alle sammen.

Tak til øvrige partier og lister for en fair og god valgkamp.

Exit mobile version