I går blev det annonceret at Kristendemokraterne og Radikale Venstre i Randers kommune har inviteret borgerlisten indenfor i midterparti-valgforbundet. Lad os i denne artikel kalde det nye samarbejde for TRIO-valgforbundet…
Valgforbundet udmelder, at vi går efter to mandater; og tager selvfølgelig også gerne tre.
Med Frie Stemmers deltagelse i TRIO-valgforbundet, præsenterer vores valgforbund to kandidater, som vil være blandt de fire mest rutinerede byrådskandidater opstillet ved kommunevalget 18. november år 2025. Nemlig Mogens Nyholm og Jens Peter Hansen. Rutine er en god ballast når Hvidbogens udfordringer skal udfordres og håndteres.
Dertil kan alle tre valgforbunds-deltagere beskrives ved at opstillede politikere kan beskrives ved at være såkaldte realpolitikere – som det fremgik af udsendte pressemeddelelse i går. KD byder ind med en politisk profil som der ikke ses i byrådet, og er tillige et midterparti som RV.
TRIO-valgforbundet kan få stor betydning på hvad der sker på valgnatten. Dels med hensyn til konstituering, dels med hensyn til hvem der bliver borgmester, læses i vores lokale dagblad. Seks af de opstillede byrådspartier går til valg på, at de gerne tager borgmesterposten. Udover Radikale Venstre er det de konservative (der ikke er i byrådet længere), Venstre, Østbroen, SF og Socialdemokratiet.
Vælges et af de mindre partiers borgmesterkandidat til borgmesterposten, og dermed også TRIO-borgmesterkandidaten, vil det få den sikre konsekvens, at den nyudnævnte borgmester bliver nødt til at forhandle mere bredt; med alle byrådets politiske grupperinger… man kan vel sige at den demokratisk samtale nødvendigvis bliver styrket derved… sammenlignet med tingenes tilstand i indeværende valgperiode.
Hvis TRIO-valgforbundet opnår to mandater eller flere, vil alle valgforbundets tre deltagere have en chance for at blive valgt. Det er vigtigt at bemærke.
Der er ikke politiske bindinger i valgforbundet, udover de er enige i, at Radikale Venstres Mogens Nyholm er fælles borgmesterkandidat. Man kan sige at deltagerne i TRIO-valgforbundet politisk er frie og ubundne.
Randers Amtsavis har som antydet ovenstående begået en artikel om TRIO-valgforbundet. Her vurderes at valgforbundet kan få afgørende betydning på valgnatten. Læs denne TRYK HER