I dag gives ordet til vores valgforbundspartner Kristendemokraterne (KD) i Randers kommune.
Kristendemokraterne har haft flere følere fra partier til højere for midten om indgåelse af valgforbund.Det endte med at KD valgte at indgå et midterparti-valgforbund.
Nedenstående ses ord, hvor KD i Randers kommune begrunder nogle af årsagerne til de valgte midterparti-valgforbundet, samt hvorfor de vurderer, at er muligheder i en midterparti-borgmesterkandidat.
Derfor peger KD på RVs Mogens Nyholm som ny borgmester i Rander kommune
Randers Kommune står overfor nogle meget store udfordringer i de kommende år bl.a. med ubalancer i kommunens budgetter, som skal løses Projekt Fremtidens Randers, bekræfter også dette.
Kommunens økonomi er mildt sagt ikke noget at skrive hjem om hvilket det seneste budget med besparelser på kr. 125 mio. i Budget 2025 – 2028 (årligt i de fire år), bekræfter med al ønskelig tydelighed. De økonomiske udsigter for de næste 4 år står også i besparelsernes tegn. Skatteskruen er vist skruet helt i bund og det er ikke en vej at gå, og selv hvis politikerne kunne få lyst til at hæve skatten skal en stor del af provenuet sendes videre til indenrigsministeriet.
I Randers kommune står omkring 1000 unge uden et arbejde og uden uddannelse, det er simpelthen en SKAL opgave for det nye byråd at tage hånd om.
Randers Kommune mangler private arbejdspladser. Derfor skal der øget fokus på de vilkår som kommunen giver erhvervslivet. Ifølge Dansk Industris seneste måling over de 98 kommuners erhvervsvenlighed indtog Randers en kedelig placering som nr. 70 – hvor nr. 1 er den bedste placering. Ikast Brande blev for 13. år i træk kåret som den kommune hvor erhvervsvenligheden er i top. Det er derfor afgørende vigtigt at Randers kommune nytænker hele kommunens erhvervsstrategi og kommer op i superligaen.
For KD er det vigtigt at det nye byråd bør foreholde sig til at nytænke hele området omkring forebyggelse, derfor er KD og Radikale enige om at sætte fokus på at få forebyggelsestanken ind under huden i alle forvaltningerne. Det kunne starte med at nedsætte et såkaldt §17 stk. 4 udvalg jfr., den kommunale styrelseslov.
Når KD peger på Mogens Nyholm som borgmesterkandidat er det bl.a. fordi det er afgørende vigtigt for os, at det er en som dels har mange års erfaring med byrådsarbejdet og dels besidder økonomisk kompetencer/indsigt, samt har et indgående kendskab til hvordan en kommunes økonomi hænger sammen både på driftssiden og anlægssiden. Det har han. Desuden er det vigtigt for os i KD, at når kommunen skal have et budget så tager Radikale medansvar for budgetterne.
Endelig tror vi at Mogens Nyholm få partierne i byrådet til at samarbejde på tværs og gerne så bredt som muligt.
Vi tror at Mogens Nyholm vil være i stand til at sætte en ny retning for Randers Kommune i samarbejde med andre partier, og vi ser gerne at en kreds af “villige” partier giver hinanden håndslag på at ville sætte en ny retning for kommunen mange år frem.
Vi vil være tryg ved at Mogens Nyholm indtager borgmesterposten – bl.a. derfor indgår KD valgforbund med de radikale. Vi havde det krav til Radikale Venstre om at valgforbundet har egen borgmesterkandidat, da vi gerne ser et borgmesterskifte… og en centrumkandidat, ser vi som midterparti muligheder i.
Kristendemokraterne i Randers
Formand Max Munch, Højvangen 1b, 8960 Randers SØ
KD Randers kommune